Hvad koster det at lave gulvvarme i et gammelt hus? Guide til priser, faldgruber og besparelser

Drømmer du om at smide hjemmeskoene og gå barfodet rundt på lune gulve – selv i et hus fra 1950’erne? Gulvvarme kan forvandle kolde rum til komfortzoner, men i ældre boliger følger der langt mere med end bare at rulle et par varmeslanger ud.

Hvor meget skal du egentlig afsætte på budgettet, hvilke usynlige ekstraregninger lurer under brædderne – og kan investeringen overhovedet betale sig, hvis ydervæggene stadig trækker som en savannebrise? I denne guide tager vi dig igennem konkrete 2026-priser, typiske faldgruber og smarte besparelsestricks, så du undgår de klassiske fejlkøb og styrer uden om de dyre omveje.

Du får bl.a. svar på:

• Hvad koster vandbåren gulvvarme, når der ikke skal graves ud – og hvad sker der med prisen, når hele terrændækket skal brydes op?
• Hvorfor er el-gulvvarme fristende i små badeværelser, men ulovlig (og dyr) som primær varmekilde i de fleste ældre huse?
• Hvorfor kan en gammel krybekælder være din økonomiske redning – mens et fugtigt betondæk kan blive dit værste mareridt?
• Hvordan kombinerer du gulvvarme med efterisolering og varmepumpe, så sparegrisen faktisk bliver tykkere?

Artiklen bygger på de nyeste anbefalinger fra Bolius og andre fageksperter og tager dig trin for trin fra rå gulvkonstruktion til færdig, lun overflade. Læn dig tilbage, tag en kop kaffe – og lad os finde ud af, om gulvvarme i dit gamle hus er den varme investering, du håber på, eller en halv million i fugtige drømme.

Prisoverblik 2026: Hvad koster gulvvarme i et gammelt hus – og hvad driver prisen?

Priserne er vejledende 2026-niveau inkl. moms og kan variere betydeligt afhængigt af husets tilstand, geografi, materialevalg og entreprenør. Indhent altid flere skriftlige tilbud før du beslutter dig. 
Bemærk også, at el-gulvvarme kun må anvendes som primær varmekilde i lavenergihuse; i ældre boliger er det som regel kun lovligt – og fornuftigt – som komfort/supplering i små rum (kilde: Bolius).

Typiske prisintervaller pr. M² (ekskl. Ny gulvbelægning)

• Vandbåren gulvvarme i trækonstruktion/krybekælder: ca. 1.500-3.000 kr./m².
  Billigst, når der er god adgang nedefra via krybekælder eller kælder.
• Vandbåren gulvvarme i terrændæk med udgravning + 300 mm isolering: ca. 2.800-5.000 kr./m².
  Typisk nødvendig i huse opført før 1998, hvor gulvet sjældent lever op til nutidens isoleringskrav.
• Vandbåren gulvvarme i vådrum (bad): ca. 3.500-7.000 kr./m².
  Højere m²-pris pga. membraner, faldopbygning, flisearbejde og tørretider.
• El-gulvvarme (komfortzoner, fx toilet/bad): ca. 900-1.800 kr./m².
  Billig at etablere – men oftest dyrere i drift end vandbåren gulvvarme.

Typiske tillægsposter, som ofte glider ud af budgettet

• Fordeler, shunt/pumpe, ventiler & styring: 8.000-20.000 kr.
• Skjult rørføring gennem huset: 300-800 kr./løbende meter plus genetablering af gulv/væg.
• Bortskaffelse af gammel beton/affald: 200-400 kr./m².
• Niveautilpasning (døre, lister, trapper, køkken mv.): 5.000-25.000 kr. pr. etage.
• Ny gulvbelægning: 300-1.000 kr./m² (vinyl/laminat), 500-1.200 kr./m² (fliser), 600-1.500 kr./m² (parket/lameltræ) ekskl. lægning.

Driftsøkonomi i ultrakort form

• Vandbåren gulvvarme: Dyrere at etablere, billigere at drive – og ideel sammen med lavtemperatur-varmekilder som varmepumpe eller fjernvarme.
• El-gulvvarme: Hurtig installation og lav anlægspris i små rum, men markant højere kWh-pris på varme. I ældre huse kun som komfort/supplement.

Konkrete tal – Regn baglæns på dit eget projekt

Eksempel: Du vil renovere hele stueplanet (80 m²) i et murstenshus fra 1960 med gammelt terrændæk.

• Gulvvarme inkl. udgravning, 300 mm isolering, ny betonplade:
  80 m² × 3.500 kr. ≈ 280.000 kr.
• Fordelerskab, pumpe, styring: ca. 15.000 kr.
• Ny gulvbelægning + lægning: 60.000-100.000 kr.

Samlet overslag: ca. 355.000-395.000 kr.

Intervallet er vejledende – lokale jordbundsforhold, materiale­valg, entreprenør og logistik kan trække prisen både op og ned.

Hvad driver prisen op – Og ned?

• Om der kræves udgravning og 300 mm isolering eller blot montering i eksisterende trækonstruktion.
• Adgangen under gulvet (krybekælder = billigere; sammenhængende terrændæk = dyrere).
• Valg af gulvbelægning og finish – fliser og parket er dyrere end vinyl/laminat.
• Antal kredse/zoner og hvor avanceret styringen ønskes.
• Rørførings­afstand fra varmekilden – lange ruter gennem huset øger både arbejdsløn og materialeforbrug.
• Geografi og konkurrenceniveau i dit lokal­område.

Tip: Sæt altid penge af til uforudsete byggetekniske udfordringer – 10-15 % er ikke urealistisk i ældre huse.

Forarbejder og byggeteknik i gamle huse: det er her regningen vokser

Gulvvarme i gamle huse = ekstra forarbejde

I et ældre hus er selve gulvvarmeslangerne sjældent den store udgift – det er alt det, der skal ske før, slangerne kan rulles ud. Ifølge Bolius’ guide om gulvvarme i ældre huse skyldes merprisen især manglende isolering, fugt­sikring og besværlige adgangsforhold. Resultatet er flere arbejdstimer, mere affald og længere tørre- og byggetider, som allesammen lægger sig oven på tilbuddet.

Bygningsalder og isoleringsniveau

• Huse før ca. 1980 har typisk kun et tyndt lag isolering – eller slet ingen – i terrændækket. Derfor slipper varmen ud, og gulvvarme bliver både ineffektiv og dyr i drift, hvis man ikke griber fat i konstruktionen (kilde: Bolius).
• Fra BR 1998 blev 250-300 mm isolering i gulvet et krav. Alle huse ældre end det vil derfor som hovedregel kræve udgravning og efterisolering, før gulvvarmen kan yde sit bedste.
• Utætheder i facader, vinduer og døre betyder yderligere varmetab – uden en samlet energirenovering kører gulvvarmen konstant på højtryk.

Konstruktion og adgang – To scenarier

• Terrændæk (beton mod jord)
  Betonen skal ofte brydes op, jorden graves 20-30 cm ned, der lægges kapillarbrydende lag, cirka 300 mm isolering, fugt- og radonspærre og ny betonplade. Det er her, de helt store kroner tikker ind.
• Krybekælder/kælder
  Adgangen nedefra gør det nemmere: Man kan fræse spor i bjælkelaget eller montere rille-/varmefordelingsplader under gulvbrædderne. Færre nedrivnings- og bortskaffelsesomkostninger giver en lavere m²-pris.
• Rørføring
  Varmt vand skal fra varmekilden til det nye gulvvarmesystem. I gamle huse betyder det ofte gennemboring af vægge, opbrydning af gulve i gennemgangsrum og efterfølgende genetablering – ekstraarbejde, som hurtigt koster 300-800 kr./løbende meter.

Typisk arbejdsgang, når gulvvarme retro­fittes

1. Tømning af rum og afdækning af gangarealer.
2. Afmontering og bortskaffelse af eksisterende gulvbelægning.
3. Frakobling/demontering af el, vand og gamle varmeinstallationer.
4. Evt. udgravning og bortskaffelse af beton/jord (terrændæk).
5. Efterisolering til nutidigt niveau (≈ 300 mm).
6. Lægning af fugt- og radonspærre samt ny betonplade eller let terrændæk.
7. Forberedelse af underlag: isoleringsbatts eller spånplader med udfræsede riller + varmefordelingsplader.
8. Udlægning af gulvvarmeslanger, trykprøvning og tilslutning til fordelerskab.

Bemærk: Trin 5-8 svarer i praksis til et nybyggeri – det er trin 1-4, der gør ældre huse markant dyrere.

Vinduer, kuldenedfald og supplerende varme

Kold luft, der falder fra gamle vinduesflader, kan give fodkulde, selv om gulvet er varmt. Bolius anbefaler derfor:

• Radiator(er) under store vinduer for at stoppe kuldenedfald.
• Udskiftning til lavenergiruder eller helt nye energivinduer.
• Generel tætning og ekstra isolering af døre og facader.

Indregn disse tiltag i budgettet – de kan være billigere at lave samtidig end som efterreparation.

Tørretider og andre detaljer, der koster tid

• Tørretid: Et 10-15 cm betondæk skal typisk tørre 3-6 måneder, før vinyl eller linoleum kan lægges. Med fliser kan du slippe med 6-8 uger.
• Slangeplacering: Sigt efter 6-8 cm fra betonoverfladen. Ligger slangen dybere, reagerer gulvet langsommere; ligger den højere, øges risikoen for kolde zoner og revner i overfladen.
• Ingen slanger under fast inventar: Varmeopbygning under tunge skabe giver dårlig regulering og kan ødelægge inventaret.
• Dokumentation: Tag billeder eller målskitse af slangelayout – det forhindrer senere “sømhistorier”.
• Tæpper: Tykt tæppe oven på gulvvarme forringer effekten væsentligt. Brug hellere små løse tæpper på klinker for komfort.

Kort sagt: Jo ældre huset er, jo større er sandsynligheden for et gennemgribende forarbejde – og det er her, både tidsplan og pris kan eksplodere, hvis man ikke budgetterer realistisk fra start.

Valg af løsning: vandbåren vs. el – og beton vs. træ (komfort, respons, regler og holdbarhed)

Når gulvvarmen skal planlægges i et ældre hus, er første skridt at vælge varmetype (vandbåren eller el) og gulvopbygning (beton eller træ). De fire kombinationer giver vidt forskellige etableringspriser, komfortniveauer, driftsøkonomi – og ikke mindst lovlighed. Brug oversigten her som quick-guide, og dyk derefter ned i detaljerne hos Bolius, som alle fakta nedenfor er baseret på.

1. Vandbåren vs. El-gulvvarme

• Vandbåren gulvvarme
  – Højere anlægsomkostning (1.500-5.000 kr./m²), men lav driftspris – især sammen med varmepumpe eller fjernvarme.
  – Kan dække hele etager og reguleres zoner-vis for optimal komfort.
  – Fremløbstemperatur kan holdes lav (30-35 °C), hvilket øger virkningsgraden på moderne varmekilder.
  – Kræver plads til rør, fordeler, shunt og pumpe; godt teknikrum sparer service­tid.
  – Typisk det eneste lovlige og økonomisk fornuftige valg som primær varmekilde i ældre huse.
• El-gulvvarme
  – Lav anlægspris (900-1.800 kr./m²) og minimal byggetid – ideel i små rum, hvor opskæring af gulvet er dyrt.
  – Høj el-pris giver væsentligt dyrere drift end vandbåren varme; selv med time­baseret elhandel er driftsprisen markant højere.
  – Lovgivning: I huse bygget før de nuværende lavenergikrav må el-gulvvarme kun etableres som komfort­varme, fx i badeværelser eller gæstetoiletter.
  – Hurtig reaktionstid (15-30 min.) gør systemet velegnet til “tænd-sluk”-komfort.

2. Beton vs. Trækonstruktion

• Betondæk med slanger støbt ind
  – Suveræn varmefordeling og robusthed; klinker og fliser trives bedst.
  – Langsom regulering (op til 12 timer) pga. betonens varmekapacitet; termostater bør arbejde med nat­temperatur­løft frem for hurtig regulering.
  – Kræver korrekt slangedybde 6-8 cm fra overfladen for at undgå “lunken” gulv.
  – Husk 3-6 mdr. tørretid til vinyl/linoleum – eller vælg fliser/træ for hurtigere ibrugtagning.
• Trægulv med rille- eller varmefordelingsplader
  – Hurtigere varmestyring (nær radiatorrespons) – oplagt ved zonestyring og lavt energibehov.
  – Overfladetemperatur max 27 °C; vælg gulvprodukter godkendt til gulvvarme for at undgå misfarvning og knirk.
  – Svømmende konstruktioner tåler træets naturlige bevægelse og mindsker synlige revner.
  – Let konstruktion skåner etageadskillelser og kræver sjældent statiske beregninger.

3. Komfort & dimensionering i ældre huse

Et dårligt isoleret hus taber varme hurtigere, end gulvvarmen kan nå at erstatte den – særligt, hvis gulvvarmen ligger dybt i beton. Tag derfor disse tre trin med i planlægningen:

1. Isolér og tæt først – 300 mm terrændæksisolering, hulmurs­efterisolering og nye lofts­batts kan halvere varme­behovet.
2. Opgradér vinduer/døre eller supplér med radiator under store glaspartier for at stoppe kuldenedfald.
3. Vælg vandbåren gulvvarme dér, hvor det byggeteknisk giver mening, og brug evt. el-gulvvarme udelukkende i de små “komfortzoner”.

Holder du denne rækkefølge, får du både den laveste varmeregning og et gulv, der føles jævnt varmt – også i et gammelt hus.

Besparelser, tilbagebetaling og faldgruber: isolér først, styr korrekt – og undgå dyre omveje

Isolér før du investerer: Ifølge Bolius er gulvvarme først en god forretning, når huset er velisoleret og tæt. Uden en opgradering af terrændæk, ydervægge, loft og vinduer vil varmetabet æde både komfort og besparelse – og anlægget skal køre med højere fremløbstemperatur for at kompensere.

Besparelser og tilbagebetaling – Sådan ser regnestykket ud

• Gulvvarme alene giver sjældent mærkbare energibesparelser i et utæt hus. Tværtimod kan energiforbruget stige, fordi systemet kører hårdere for at holde rummene varme.
• Kombineres gulvvarme med 300 mm terrændæk-isolering, nye energivinduer og tætningsarbejde, falder varmetabet markant. Det gør det muligt at sænke fremløbstemperaturen (typisk 28-35 °C for vandbåren gulvvarme) og dermed forbedre eksempelvis en varmepumpes virkningsgrad.
• Konservativt perspektiv: Et 120 m² hus fra 1960’erne kan se en tilbagebetalingstid på 20-30 år, hvis man kun lægger gulvvarme. Tilføjer man efterisolering og temperatursænkning til 30 °C, kan tilbagebetalingstiden falde til 10-15 år – især ved samtidig udskiftning af olie-/gasfyr til varmepumpe.
• Få en energirådgiver på banen til varmetabsberegning og totaløkonomi før beslutning. Rådgiverens rapport er også guld værd, når der skal indhentes seriøse tilbud fra håndværkere.

De klassiske faldgruber – Og vejen udenom

• Manglende efterisolering: Resultat: høj regning og fodkulde. Løsning: Følg Bolius’ råd om at isolere terrændæk, loft og ydervægge – og udskift utætte døre/vinduer.
• Ingen supplerende varme ved store vinduer: Kuldenedfald giver træk. Løsning: Behold/etabler radiatorer under vinduer eller opgrader ruderne.
• Slanger lagt for dybt eller under fast inventar: Langsom eller ujævn varme. Løsning: Sigtepunkt 6-8 cm fra overfladen og ingen slanger under køkkenskabe, ø-borde, spa mv. – dokumentér layout med fotos.
• Tykke tæpper: Hæmmer varmeafgivelsen, regulering bliver sløv. Løsning: Begræns tæppearealet, vælg tynde modeller eller hold dem væk fra termostatstyrede zoner.
• Ignoreret tørretid i nye betondæk: Vinyl og linoleum kan boble pga. restfugt. Løsning: Planlæg 3-6 mdr. tørretid ved 10-15 cm beton inden tætte belægninger.
• Bæreevne overset ved tungt betondæk på etager: Risiko for sætningsskader. Løsning: Få statiske beregninger, før der støbes ny beton oven på bjælkelag.
• El-gulvvarme brugt som primær varme i ældre huse: Lovbrud og høj el-regning. Løsning: El-måtter kun som komfort i små vådrum – primær varme er forbeholdt lavenergihuse.

Indkøbs- og udbudstjekliste

1. Kortlæg eksisterende gulvopbygning (terrændæk, krybekælder eller kælder) og ønsket areal.
2. Spørg ind til nødvendige forarbejder: udgravning, 300 mm isolering, fugt-/radonspærre, rørføringer gennem nabo­rum.
3. Kræv specifikation af fordelerskab, shunt/pumpe, styring (zoner), slangediameter, kredslængder og design­fremløb.
4. Få tidsplan inkl. tørretider og løsning for midlertidig varme.
5. Afklar ansvar og pris for bortskaffelse af affald samt justering af døre, lister, trapper m.m.

Hovedpointe: Den mest bæredygtige og økonomiske rækkefølge i et gammelt hus er næsten altid: “isolér og tæt – opgrader vinduer/døre – vælg vandbåren gulvvarme dér, hvor det byggelogisk giver mest mening – og kombiner med en effektiv varmekilde.” Følg rådene fra Bolius og undgå dyre omveje.