Hvordan virker en varmepumpe? – Opdag hemmeligheden bag varme, komfort og lavere regninger

Forestil dig, at du på en råkold februarmorgen kan tappe gratis varme direkte fra den frostklare luft udenfor – og at du samtidig ser el-måleren dreje langsommere end nogensinde. Det lyder næsten som magi, men teknologien findes allerede i tusindvis af danske hjem: Varmepumpen.

I denne guide tager Energi, Varme & Bolig dig med ind i maskinrummet og viser, hvordan en varmepumpe flytter energi i stedet for at skabe den – og hvorfor det gør hele forskellen for både din komfort, din økonomi og klimaet. Vi dykker ned i det usynlige kølekredsløb, sammenligner de tre populære pumpetyper, knuser sejlivede myter og giver dig de håndgribelige tommelfingerregler, der gør valget lettere.

Uanset om du overvejer at skifte olie- eller gasfyret ud, vil sænke elregningen i sommerhuset – eller bare er nysgerrig på, hvordan man kan få op til tre gange så meget varme ud af hver kilowatt-time strøm – så finder du svarene lige her. Lad os skrue op for forståelsen og ned for regningen!

Det grundlæggende: Sådan flytter en varmepumpe varme i stedet for at skabe den

Når du tænder en elradiator, omsætter den strøm til varme én-til-én. En varmepumpe gør noget langt smartere: Den flytter varme, der allerede findes udenfor huset, ind til dig – præcis som et omvendt køleskab (kilde).

Princippet bygger på det klassiske kølekredsløb, hvor et lukket kredsløb med kølemiddel hele tiden skifter mellem damp- og væsketilstand:

• 1. Fordamper – kold, lavtryks væske strømmer ud og fordamper, mens den optager varme fra omgivelserne (udeluft, jord eller grundvand). Her bliver kølemidlet til gas.
• 2. Kompressor – en elmotor presser gassen sammen. Tryk og temperatur stiger markant – nu har vi varm gas.
• 3. Kondensator – den varme gas ledes ind i huset, hvor den kondenserer og afgiver sin varme til enten en vandkreds (radiatorer/gulvvarme) eller direkte til indeluften. Kølemidlet bliver igen væske.
• 4. Ekspansionsventil – væsken passerer en lille dyse, tryk og temperatur falder, og cyklussen kan starte forfra i fordamperen.

Vend processen om – og den samme maskine kan fungere som aircondition, der flytter varme ud af huset. Det kaldes en reversibel varmepumpe.

Hvor meget får du ud af strømmen?

Effektiviteten måles med COP (Coefficient of Performance): Antal kWh varme ud pr. kWh el ind.

Teoretisk sætter Carnot-grænsen en øvre barriere:

ε = T_varm / (T_varm − T_kold)

(temperatur i Kelvin). Sættes T_kold = −10 °C (263 K) og T_varm = 20 °C (293 K), fås ε ≈ 9. Altså kunne en ideel varmepumpe levere ni gange så meget varme, som den forbruger i el (Wikipedia).

I virkeligheden ligger moderne kompressoranlæg oftest på COP 2-3 under belastning, mens højeffektive modeller i daglig drift typisk opnår 3 eller mere. Til sammenligning yder en elradiator altid COP = 1. Har din varmepumpe en COP på 3, vil 1 kWh el altså give cirka 3 kWh varme – tre gange så meget varme for den samme strømregning.

Tre hovedtyper – og hvornår de giver bedst mening

Ikke alle varmepumper er ens – og deres styrker afhænger af både boligens installationer og dine behov. Her er et hurtigt overblik over de tre mest udbredte løsninger til private hjem (Bolius, 08-06-2022).

• Luft-til-vand
  Udedelen suger udeluften hen over en fordamper, hvor kølemidlet optager varmen. Indedelen hæver temperaturen via kompressoren og afgiver den til husets vandbårne system – typisk både radiatorer/gulvvarme og en varmtvandsbeholder.
  – Kan ofte erstatte olie- eller gasfyr i helårsboliger med eksisterende vandbåren varme.
  – Kræver plads til en udedel og en indedel med beholder, men installationen er hurtigere og billigere end jordvarme.
  (Kilde: Bolius)
• Jordvarme (væske-til-vand)
  Et lukket kredsløb med frostvæske (brine) graves ned i cirka 1 m dybde eller lægges i en lodret boring. Her henter slangerne den stabile jordtemperatur, som varmepumpen løfter til brugbar fremløbsvarme.
  – Mest effektiv når du alligevel graver ved nybyg eller større renovering.
  – Kræver enten stort haveareal (horisontale slanger) eller tilladelse til boring (lodret).
  – Leverer jævn COP gennem vinteren, fordi jordens temperatur svinger mindre end luftens.
  (Kilde: Bolius)
• Luft-til-luft
  Opbygningen minder om et klimaanlæg: Udedel + indedel med blæser. Varme afgives direkte til indeluften – ingen vandbårne radiatorer, intet brugsvand.
  – Ideel som supplement i helårsboliger eller som primær varmekilde i sommerhuse uden centralvarme.
  – Mange modeller kan vendes til køledrift om sommeren (Wikipedia, “Varmepumpe”), hvilket øger komforten i varme perioder.
  – Hurtig og billig at installere, men varmen spredes via blæsning i zoner, og du skal stadig have en anden løsning til det varme vand.
  (Kilde: Bolius)

Praktiske tommelfingerregler:

• Jo lavere fremløbstemperatur dit varmesystem kan klare (f.eks. gulvvarme eller store lavtemperaturradiatorer), desto højere bliver effektiviteten – især for luft-til-vand og jordvarme.
• Luft-til-luft er hurtigst og billigst at komme i gang med, men giver ingen varmt brugsvand og fordeler varmen zoneret via blæsere.
• Overvej støj, afstand til naboer og korrekt placering af udedelen uanset type.

Fra fysik til hverdagskomfort og regninger: Hvad bestemmer effektivitet og oplevet varme?

Det, der på papiret er termodynamik og kølekredsløb, bliver i hverdagen oversat til tre ord: komfort, besparelse og driftssikkerhed. Nedenfor kan du se, hvilke faktorer der styrer din oplevelse – og elregningen – når varmepumpen først kører.

1) effektivitet i praksis – Cop og scop

• COP (Coefficient of Performance) angiver den momentane virkningsgrad: leverer pumpen f.eks. 3 kWh varme for hver 1 kWh el, er COP = 3.
  Kilde: Wikipedia – “Varmepumpe”
• I virkeligheden svinger COP i løbet af døgnet og vinteren. Derfor bruger man SCOP (Seasonal COP), som er det vægtede gennemsnit for en hel fyringssæson.
• Typiske tal i danske boliger: COP/SCOP på 2-3 er almindelig, mens 3 + er standard for nyere A++-modeller.
• Sammenlignet med elradiatorer kan en varmepumpe klare sig med ca. ¼ af elforbruget for samme varmeleverance (kilde: Bolius).

2) temperaturafhængighed – Derfor falder cop i hård frost

• Jo større spring mellem kilde­temperatur (luft eller jord) og fremløbstemperatur inde, desto hårdere skal kompressoren arbejde, og COP falder.
• Luft-til-vand/luft-til-luft: Ved minusgrader skal udedelen også af­ises med mellemrum; det stjæler kortvarigt effekt.
• Jordvarme: Henter energi fra 1 meters dybde eller boring, hvor temperaturen er mere stabil (5-8 °C), og holder derfor en mere jævn COP gennem vinteren.

3) komfort – Luft vs. Vand

1. Luft-til-luft:
   • Blæser varm (eller kold) luft direkte ind i rummet → hurtig reaktion, men også luft­cirkulation og ventilatorlyd.
   • Egnede zoner: stue, sommerhus, tilbygning.
2. Luft-til-vand & jordvarme:
   • Varmer vand til radiatorer eller gulvvarme → ensartet temperatur i hele huset og varmt brugsvand i samme maskine.
   • Passer bedst til lav fremløbstemperatur (30-45 °C), som store radiatorer eller gulvvarme kan levere.

4) styring og integration – Sådan trimmer du cop

• Varmekurve/udetemperaturkompensation: Automatikken sænker fremløbs­temperaturen, når vejret er mildt – og hæver den, når kulden bider.
• Korrekt dimensionering: En for lille pumpe må køre med høj temperatur; en for stor kører korte, ineffektive start/stop-cyklusser.
• Balancér radiatorer og gulvvarme, så alle kredse kan levere varme ved lav temperatur – det giver flere gratis kilowatt fra omgivelserne.

5) drift og vedligehold – Små vaner, stor virkning

• Rens/udskift filtre i indedelen 2-4 gange årligt.
• Hold udedelen fri for blade, sne og ispans – sørg for frit luftindtag og kondens­afløb.
• Placer på vibrationsdæmpere og i korrekt afstand til naboer for at minimere støj.
• Kølekredsen skal efterses af en autoriseret kølemontør ifølge F-gas-reglerne, især ved store kølemiddelmængder.

6) køling om sommeren – To funktioner i én maskine

• De fleste nyere modeller er reversible og kan vende kredsløbet, så de fjerner varme fra boligen (ligesom et klimaanlæg). (Kilde: Wikipedia)
• Sæt termostaten moderat (f.eks. 25 °C) og lad affugtningen gøre det meste af komfortarbejdet – så holder du elforbruget i skak.

Perspektiv – Et hurtigt regnestykke

Forestil dig et parcelhus med et årligt varmebehov på 12 000 kWh:

• Elradiatorer: 12 000 kWh el pr. år.
• Varmepumpe med SCOP = 3: 12 000 kWh ÷ 3 ≈ 4 000 kWh el pr. år.

Selv med den samme elpris betyder det 8 000 kWh færre på elmåleren hvert år – og jo mere strømmen i Danmark bliver grøn, desto større klima­gevinst får du oveni.

Valg, installation og myter: Sådan bliver varmepumpen et godt match til din bolig

At få den rigtige varmepumpe handler om mere end blot at vælge den højeste COP på papiret. Nedenfor finder du en praktisk tjekliste, der kobler teknikken med din boligtype, dagligdag og fremtidige behov.

1) hvad passer hvor?

1. Helårsbolig med vandbåren varme
   Ønsker du at erstatte olie- eller gasfyr, peger Bolius på to oplagte kandidater:
   • Luft-til-vand – lavere startinvestering end jordvarme og nem at indpasse i eksisterende radiator- eller gulvvarmesystem.
   • Jordvarme (væske-til-vand) – dyrere anlæg og installation, men oftest højere, mere stabil SCOP gennem året.
2. Sommerhus, kolonihave eller supplement til elradiatorer
   Luft-til-luft er hurtig og billig at montere. Den kan ikke lave brugsvand, men den kan både varme og køle ét eller flere opholdsrum effektivt.

2) plads og praktiske forhold

• Jordvarme: Kræver enten 300-500 m² have til horisontale slanger i ca. 1 m dybde eller én eller flere lodrette boringer ved pladsmangel (Bolius). Sørg for godkendelse hos kommune og evt. nabohøring.
• Luft-til-vand: Udedelen skal have frit luftindtag/udblæsning og placeres med omtanke ift. støj (≤ 35-40 dB ved skel er et hyppigt krav). Planlæg kondensafløb og adgang til service. Indedelen rummer typisk både varmtvandsbeholder og styring; mål højden i bryggers eller teknikrum.
• Luft-til-luft: Vælg placering, så luftstrømmen kan cirkulere i det område, du vil opvarme. Undgå direkte blæs mod opholdspladser og husk el-tilslutning samt dræn til kondensvand.

3) økonomi og klima

• Besparelsen beregnes på baggrund af årligt varmebehov × (1 – 1/SCOP) × elpris. Jo højere SCOP, jo større reduktion af elforbrug og CO₂.
• Typiske tal fra praksis: Elradiator → 1 kWh el pr. 1 kWh varme. Luft-til-vand/jordvarme med SCOP ≈ 3 → ca. 0,33 kWh el pr. 1 kWh varme. Dermed falder både regning og klimaaftryk markant.
• Den danske elmix bliver grønnere år for år, så den indirekte CO₂-gevinst vil som udgangspunkt vokse over tid.

4) kølemidler og regulativer

Europeisk lovgivning udfaser gradvist kølemidler med høj GWP (Global Warming Potential). Flere nyere pumper bruger derfor naturlige alternativer som R290 (propan) eller R32 med lavere klimabelastning.

• Installationen må kun udføres af autoriseret kølemontør, der kan håndtere trykprøvning, vakuumsugning og korrekt påfyldning.
• Ejer du allerede en ældre pumpe, kan lækagesøgning og serviceaftale være lovpligtig afhængigt af fyldningsmængden.

5) myter og realiteter

• “Varmepumper virker ikke i frost.” Jo, men COP falder, og luftkilder skal afise. De fleste kvalitetsmodeller er testet ned til -15 °C eller lavere.
• “Du skal have gulvvarme, ellers duer det ikke.” Lav fremløbstemperatur giver bedst COP, men store eller ekstra radiatorer kan sagtens levere 35-50 °C vand og dermed god drift.
• “En luft-til-luft kan erstatte alt.” Nej, den producerer ikke brugsvand og varmer primært det rum, hvor indedelen sidder (Bolius).

6) fremtidssikring

• Vælg reversibel model, hvis du også ønsker køling. Det koster marginalt mere, men giver markant komfortgevinst i varme somre (Wikipedia).
• Tjek energimærkning (A+++ er p.t. det bedste) og vær opmærksom på sæsonydelse (SCOP/SEER) i det danske klima, ikke kun under testbetingelser ved +7 °C.
• En professionel beregning af varmebehov, korrekt dimensionering og indregulering af varmekurve er afgørende for både komfort og økonomi.

Med ovenstående rettesnor kan du – sammen med en certificeret installatør – sikre, at din næste varmepumpe hverken bliver under- eller overdimensioneret, men derimod en nøgle til grønnere hjem og lavere regninger.