Hvor er det bedst at placere solceller i verden? De skjulte hotspots og hvordan du vælger

Solenergi er klodens hurtigst voksende kraftkilde – men hvor på Jordens overflade bliver solceller egentlig til guld værd energi, og hvor skuffer de? Er det i Saharas blændende sandørken, på et stille bjergplateau i Andes, eller måske midt på en dansk øst/vest-vendt parcelhustag?

I denne guide zoomer vi ind på de åbenlyse hotspots – ørkenerne, hvor solintensiteten er så høj, at tallene næsten virker science fiction – og vi løfter sløret for de skjulte guldkorn: kølige bjergdale, flydende anlæg på vandreservoirer og solpaneler, der gør parkeringspladser dobbelt nytte. Undervejs får du svar på, hvorfor et panel i 45 °C kan miste pusten, mens det samme modul i køligt højland præsterer som en drøm, samt hvordan GHI og DNI skiller fårene fra bukkene, når teknologien skal vælges.

Artiklen er pakket med cases fra Sahara til Sydsjælland, konkrete tal på kWh og kr./kWh, og praktiske råd om hældning, nettilslutning og batterier. Kort sagt: Uanset om du drømmer om mega-projekter i ørkenen eller et effektivt taganlæg derhjemme, får du her værktøjerne til at finde det bedste match mellem sol, teknologi og pengepung.

Er du klar til at opdage verdens mest lysende – og måske overraskende – placeringer for solceller? Så læs med, når vi begynder med en nødvendig disclaimer og forklarer, hvad “bedst” i virkeligheden betyder.

Disclaimer, metode og hvad “bedst” egentlig betyder

Disclaimer: Indholdet nedenfor er udelukkende til generel information. Det skal ikke betragtes som finansiel, juridisk eller teknisk rådgivning. Overvejer du større investeringer i solenergi, bør du altid indhente lokal, faglig rådgivning, benytte opdaterede data og sikre dig, at projektet lever op til gældende love, tilladelser og netkrav.

Spørgsmålet “hvor er det bedst at placere solceller?” kan ikke besvares entydigt, fordi “bedst” afhænger af, hvilke kriterier du vægter højest:

  • Størst årlig produktion pr. installeret kW (kWh/kW).
  • Laveste elpris over levetid (LCOE).
  • Bedst tidsmæssigt match med forbruget – altså produktion, når strømmen er dyrest eller mest efterspurgt.
  • Mindste miljøpåvirkning pr. kWh – fx lavt CO2-aftryk eller minimal vandforbrug.
  • Laveste risiko – politisk stabilitet, klimaekstremer, nettilslutning og social accept.

Før vi dykker ned i de konkrete steder, er det værd at kende de to mest brugte måleenheder for solindstråling:

  • GHI (Global Horizontal Irradiance): Den samlede solstråling på en horisontal flade. Bruges primært til klassisk fotovoltaik (PV).
  • DNI (Direct Normal Irradiance): Den direkte solstråling på en flade, der følger solen. Høj DNI er afgørende for koncentreret solenergi (CSP).

Ud over lysmængden spiller temperaturen en stor rolle. PV-moduler mister typisk 0,3-0,5 % af effekten pr. grad, når celletemperaturen overstiger 25 °C. I meget varme miljøer – som Sahara, hvor ørkenluften kan ramme 45 °C – falder ydelsen mærkbart (Videnskab.dk).

Med dette afsæt guider vi dig igennem:

  1. Verdens åbenlyse hotspots som Sahara, Atacama og den Arabiske Halvø.
  2. De skjulte muligheder – flydende anlæg, kølige højdedrag og urbane tagflader.
  3. Match mellem teknologi og sted: PV, CSP, flydende løsninger og bygningsintegreret PV.
  4. Praktiske valg om orientering, nettilslutning og batterier – med særligt fokus på danske forhold.
  5. Bæredygtighed, økonomi og risiko – fra CO2-regnskab til politisk stabilitet og megaprojekter i ørkener.

Kort sagt: “Bedst” er en balancegang mellem solressource, temperatur, økonomi og den virkelighed, du bygger i. Lad os udforske, hvor de forskellige balancer kan finde deres optimale punkt.

Verdens åbenlyse sol-hotspots: Sahara, Atacama, Australien og Golfen

Ørkenbælterne lige nord og syd for ækvator er jordens solmotorer. Her er skydækket minimalt året rundt, luften tør, refleksionen fra sandet høj og terrænet ofte fladt – en næsten perfekt opskrift på billig, stabil og forudsigelig solkraft pr. kvadratmeter.

Sahara som referencepunkt
Ifølge NASA rammer der årligt ca. 2.000-3.000 kWh solenergi pr. m² ned over Sahara (kilde: Videnskab.dk). Med et samlet areal på omtrent 8,5 millioner km² giver det et næsten ufatteligt teoretisk potentiale. Et tankeeksperiment, som Videnskab.dk refererer til, viser, at hvis hele Sahara blev dækket af solceller, ville den årlige produktion kunne overstige Europas nuværende elforbrug ca. 7.000 gange. Det er naturligvis kun en skrivebordscase, men illustrerer, hvor højt GHI-niveauet er.

Sahara har også en geografisk fordel: Afstanden over Gibraltarstrædet til det europæiske net er knap 15 km. Allerede i 2014 fremhævede Videnskab.dk den dengang længste undersøiske HVDC-ledning (HVDC) på ~600 km mellem Norge og Holland som teknologisk bevis. I dag findes endnu længere forbindelser – fx Viking Link (Danmark-Storbritannien, ca. 765 km) – hvilket viser, at langdistancetransit af solstrøm er teknisk realistisk, om end stadig økonomisk og politisk krævende.

PV kontra CSP i ørkenen

  • Fotovoltaik (PV): Billigst pr. watt og hurtigst at installere, men mister 0,3-0,5 % effekt pr. grad over 25 °C. Midt på dagen i Sahara kan paneltemperaturen nærme sig 70 °C, så ydelsestabet er mærkbart.
  • Koncentreret solenergi (CSP): Kræver høj DNI (særlig intens direkte solstråling) og klar himmel – begge dele findes i rigelige mængder her. Til gengæld kan den termiske energi lagres i smeltet salt og leveres efter solnedgang, hvor strømmen ofte er dyrest. Ulempen er høj kapitalomkostning, vandforbrug til køling samt mere komplekse anlæg.

De fleste ørkenprojekter vælger derfor hybridløsninger (PV til dagsproduktion + CSP til aftentimerne).

Fra Desertec til TuNur og Noor – politiske og finansielle læringer
Desertec-konsortiet (2009) ville forsyne Europa med ørkensol, men kollapsede, da finanskrise, politisk uro og faldende PV-priser ændrede forudsætningerne. Nye initiativer har dog lært af fortiden:

  • TuNur: Tunesiske PV- og CSP-projekter på op til 4,5 GW med planlagt kabel til Italien.
  • Noor-komplekset i Marokko: Først CSP, senere store PV-felter, med sigte på både national forsyning og eksport til Spanien/Portugal.

Fællesnævneren er trinvise udbygninger, lokal jobskabelse og flere aftagermarkeder, som reducerer risikoen sammenlignet med at satse på én mega-ledning til EU.

Fire øvrige superlokationer

  • Atacama (Chile)
    Verdens højest målte DNI (~3.500 kWh/m²/år) og næsten ingen regn gør området til en CSP-drøm. Mineralsektoren driver lokal el-efterspørgsel, og kystnære bjergrygge muliggør køling af CSP med havvand.
  • Australiens “Outback”
    GHI på 2.200-2.500 kWh/m²/år, god politisk stabilitet, lav befolkningstæthed og mulighed for grøn ammoniak-produktion til eksport. Der arbejdes på kabler mod Singapore og Indonesien.
  • Den Arabiske Halvø
    Dubai satte i 2022 verdensrekord med en PV-strømpris på under 1,5 US-cent/kWh. Regionens olieøkonomier omstiller sig og investerer massivt i PV+CSP for at frigøre olie til eksport og skabe nye job.
  • Det sydvestlige USA
    Mojave-ørkenen i Californien og Nevada byder på høje DNI-værdier, eksisterende net til Los Angeles-området og masser af testanlæg for både PV og CSP (fx Ivanpah og SEGS).

Risici, som følger med ørkensolen

  • Sandstorme og soiling: Støv kan reducere output >10 % og kræver hyppig rengøring – en udfordring, hvor vand er knapt.
  • Vandforbrug: CSP-køletårne kan bruge flere liter pr. kWh; tørkøling er muligt, men dyrt og mindre effektivt.
  • Politiske spændinger: Store udenlandske investeringer i energiinfrastruktur kan blive symbolpolitiske mål.
  • Netudbygning: Uden robuste HVDC-forbindelser er selv de bedste ørkenfelter blot dyre ø-systemer.

Moralen? De åbenlyse hotspots leverer den højeste rå produktion, men succes afhænger af vand, ledninger og geopolitiske brikker. For investorer og beslutningstagere er det derfor lige så vigtigt at regne på diplomati, logistik og O&M som på kilowatttimer.

De skjulte hotspots: kulde, vand og byrum – hvor solceller overrasker positivt

Solenergi handler ikke kun om, hvor solen skinner mest. Når målet er lavere LCOE, højere egenforbrug, mindre miljøpåvirkning eller blot at finde plads til panelerne, kan ”de skjulte hotspots” i kulde, på vand eller midt i byen faktisk trumfe ørken­lokationer med ekstrem indstråling.

Flydende solceller (FPV) – kølig bonusproduktion og vandbesparelse

  • Ved Yamakura-dæmningen i Japan lægger Kyocera/Century Tokyo sidste hånd på et 13,7 MW FPV-anlæg, der dækker ca. 180.000 m² (≈51.000 paneler). Den kølige overflade og fordampnings­køling løfter ydelsen og forventes at levere >16.000 MWh/år – strøm til omkring 5.000 husstande.
  • Vanddækket reducerer støv (mindre soiling) og sparer samtidig fyrstelige mængder vand ved at dæmpe fordampningen fra reservoirer – en dobbeltgevinst i tørre regioner.
  • Kombineres FPV med eksisterende vandkraft, kan turbinerne fungere som “natbatteri” via pumpe-op-lagring, hvilket giver høj netværdi uden dyre li-ion-batterier.
  • Lande som Australien, Indien, Sydkorea, Brasilien og USA udruller nu FPV i hastigt tempo; FPV’s globale potentiale på ferskvand alene estimeres til flere terawatt.

Kolde højdedrag – når minusgrader plus tynd luft giver flere kilowattimer

  • PV-tab pr. grad er typisk 0,3-0,5 % pr. ° C. Hvor dagtemperaturen sjældent krydser 25 °C – f.eks. bolivianske Altiplano (3.600 m), Chiles nordlige plateau eller Alpernes højskråninger – kan kWh/kW nærme sig, eller endda overgå, ørkenanlæg målt pr. installeret watt.
  • Den tynde, klare bjergluft filtrerer mindre indstråling væk, og den høje albedo fra sne om vinteren øger diffust lys. Resultatet er flot årsproduktion, selv når GHI-data på papiret er moderate.
  • I Europa ses trenden i eksempelvis schweiziske og østrigske højfjeldsanlæg, der leverer fuldt konkurrencedygtige LCOE trods dyrere montage.

Dækning af kanaler og vandbassiner – el og vandhøst i ét

  • I Indiens Gujarat løber de ikoniske “canal-top”-anlæg nu i kilometervis; strømmen driver lokale pumper, mens panelerne skygger for solen og reducerer fordampning med op til 70 %.
  • Et pilotprojekt i Californien (Turlock ID) viser, at hver overdækket kilometer sparer nok vand til 50 husstande årligt – et stærkt argument i tørkeramte stater.
  • Teknologien er modulær, kræver ingen ny jord og undgår mange miljøkonflikter – derfor udråbes vandværksdækning ofte som den “nemme” vej til ekstra PV-kapacitet i tætbefolkede, vandfattige regioner.

Urbane tage & øst/vest-orientering – mere værdi, når kilowattimerne rammer forbruget

  • Sydvendte paneler høster flest kWh, men Bolius viser, at øst/vest-anlæg yder 80-85 % af syd, mens de producerer når morgenkaffen brygges og aftensmaden tilberedes. Det øger egenforbruget og aflaster elnettet i middagstoppen.
  • Facader eller carporte i lodret montage leverer relativt mere om efterår/vinter, når elprisen ofte er høj, og sne glider hurtigere af.
  • Bygningsintegreret PV (BIPV) udnytter facader, altanværn og endda støjskærme – ideelt hvor tagkapaciteten er brugt eller fredet.

Brownfields, deponier og landbrugs­integration – solstrøm uden nykonflikter

  • Forladte industrigrunde, minearealer og affaldsdeponier kan omdannes til solparker med minimal biodiversitets­påvirkning, fordi jorden allerede er forurenet eller utilgængelig for andre formål.
  • Agrivoltaik – hævede eller spredte paneler over afgrøder – beskytter marker mod udtørring og kan give landmanden to indtægter på ét areal. Studier fra Frankrig og Japan viser op til 10 % højere afgrøderudbytte for skyggetolerante afgrøder som salat og spinat.
  • Parkeringsplads-løsninger (PV carports) skaffer skygge til biler, plads til ladestandere og overskudsstrøm til nærliggende bygninger – et populært træk i Californien og nu også på danske hospitaler og universiteter.

Sammenlagt viser disse cases, at ”bedst” sjældent blot er et spørgsmål om indstrålede kilowattimer, men om hvor en given solcelle skaber mest værdi – økonomisk, miljømæssigt og socialt. Ved at tænke i vand, kulde og byrum kan man ofte placere solceller der, hvor de løser flere problemer på én gang og dermed giver den største samlede gevinst.

Teknologi vs. sted: PV, CSP, flydende og bygningsintegreret – sådan matcher du løsning og klima

Dit valg af solteknologi bør altid begynde med tre simple spørgsmål: Hvad er klimaet? Hvor meget plads har jeg? og Hvordan skal strømmen bruges eller sælges? Svarene leder dig videre til én (eller flere) af de fire hovedspor nedenfor.

  • Klimakrav: Fungerer i både direkte og diffust lys og klarer sig derfor fint i alt fra danske skyfronter til tropernes høje sol. Effektiviteten falder dog med ca. 0,3-0,5 % pr. °C over 25 °C – i 45 °C ørkenvarme taber et panel typisk 6-10 % ydelse midt på dagen.
  • Plads & økonomi: Verdens billigste el pr. kWh i store anlæg, og selv små hustagsanlæg er nu nede på 6.000-8.000 kr./kW i Danmark.
  • Tilgængelige teknologier (kilde: Bolius):
    • Monokrystallinsk Si: 20-22 % virkningsgrad, robust, høj pris/kW men bedst på tagflader med begrænset areal.
    • Polykrystallinsk Si: 14-16 %, billigere, lidt større arealbehov.
    • Tyndfilm (CIGS/CdTe): op til 19 %, mindre skyggefølsom, god til facader/store markanlæg.
    • Organiske/perovskit: fleksible og lette, men foreløbig kort levetid og miljøudfordringer (bly).
  • Hvor er PV “bedst”? Kølige, solrige højdedrag (Alpernes sydsider, Chiles Altiplano) hvor temperaturen sjældent sniger sig over 30 °C giver meget høj kWh pr. kW. Tag- og facadeflader i byer scorer på net-nærhed og få transmissionsomkostninger.

2) csp (concentrated solar power) – Varmelageret, der kræver brændende sol

  • Klimakrav: Høj DNI (>2.000 kWh/m²/år), minimal skydække og enorme flader; typisk ørkener som Sahara, Atacama eller Nevada.
  • Styrker: Indbyggede varmelagre (flydende salt) betyder produktion 3-7 timer efter solnedgang – guld værd, hvor aftentransmissionstariffer er høje.
  • Ulemper: Kostbart, vandkøling kan være problem i tørre zoner, anlæggene er mere følsomme for sandstorme og komplekse at drive.
  • Typisk match: Store ørkenprojekter med HVDC-udførsel til tætbefolkede markeder (Marokkos Noor, Tunesiens TuNur). Ofte kombineret med PV for at udjævne døgnkurven.

3) flydende pv (fpv) – Kølende vand og færre jordkonflikter

  • Klimakrav: Ideelt i varme eller tætbefolkede områder med vandreservoirer, fiskedamme eller udtjente grusgrave.
  • Fordele: Vandet køler panelerne (2-5 °C lavere driftstemperatur → 4-8 % højere elproduktion), reducerer algevækst og fordampning. Ingen naboprotester om “tabt udsigt”.
  • Eksempel: Yamakura-dæmningen i Japan (13,7 MW, >16 GWh/år) leverer strøm til ca. 5.000 husstande og sparer ifølge operatøren op til 180 mln l vand/år pga. mindre fordampning.
  • Udfordringer: Korrosion, forankring i stormvejr, højere forsikringskrav.

4) bygningsintegreret pv (bipv) – Strøm og tag i samme produkt

  • Klimakrav: Minimal – du vælger selv husets geografiske placering. BIPV skinner i rum, hvor arkitektur, lokalplaner eller fredning gør traditionelle paneler svære.
  • Styrker: Erstatter tag- eller facadebeklædning, så merprisen kan være lav. Giver arkitektonisk frihed og begrænser materialeforbruget.
  • Ulemper: Ofte lidt lavere effektivitet (15-18 %) og sværere servicering end gængse tag-monterede paneler.
  • Typisk match: Tætte storbyer som København, London eller Singapore, hvor loftfladen er optaget af teknik eller grønt tag, og hvor byggekravene vægter æstetik højt.

5) hybridisering – Når én teknologi ikke er nok

Mange ørkenprojekter lander på en PV + CSP-pakke: billige PV-watt leverer dagstrømmen, mens CSP’s varmelager udglatter aftentimerne. Andre steder ser vi PV + vandkraft (FPV på reservoirer) eller BIPV + batterier i tætte byer. Hybridisering handler i praksis om at jagte laveste LCOE og højeste netværdi – ikke maksimal solindstråling.

6) systemvalg – Nettilsluttet, med batteri eller helt off-grid

  • Nettilsluttet (uden batteri): Lav investering, men du sælger typisk overskud til lav spotpris midt på dagen.
  • Net + batteri: Højere CAPEX, men du kan flytte produktion til aftenen, hvor elprisen er højere – i Danmark kan egenforbruget stige fra 30 % til 60-70 %.
  • Off-grid: Kræver batteri + evt. backup (diesel, brint) og er derfor dyrere, men uundværligt i øde bjerglandsbyer eller på småøer.

Hurtig guide – Vælg rigtigt første gang

  • Køligt højland (≤30 °C dagtemp.)
    → Standard PV på jord eller tag.
  • Ekstrem ørken (>2.000 kWh/m²/år, høj DNI)
    → CSP med varmelager + PV for dagspids.
  • Tætpakket storby med begrænset jord
    → BIPV på facader + eventuel FPV på nærliggende vandværk.
  • Varm region med vandmangel
    → FPV over reservoirer/kanaler for el og vandsparing.

Uanset valg: få lokale sol- og temperaturdata, regn på egen elpris (inkl. nettarif) og bed altid om fabrikantens LCA, før du trykker “køb”. Så er du allerede foran i kapløbet mod det grønnere – og billigere – hjem.

Praktiske valg for placering: hældning, orientering, skygger, net og lagring (med danske vinkler)

Global tommelfingerregel: Peg mod ækvator (nord på den sydlige halvkugle, syd på den nordlige) med en hældning i grader omtrent lig breddegraden. Afvigelser på ±15° koster sjældent mere end et par procent i årlig produktion, men kan være guld værd for andre mål – fx egenforbrug eller æstetik.

  • Danmark: Størst årsproduktion fås ca. 30-45° hældning mod syd (kilde: Bolius).
  • Øst/vest-tagflader giver typisk 80-85 % af sydvendt, men rykker produktionen til morgen og sen eftermiddag. Det øger værdien, hvis du afregnes time-for-time eller vil dække elbilen ved fyraften.
  • Lodrette facader producerer mere om efterår/vinter, men samlet 20-40 % mindre end optimal taghældning – en fair byttehandel i tætte byrum, hvor taget er optaget.
  • I troperne kan en flad vinkel (<10-15°) være nok; i alpine egne giver stejlere vinkler mindre sneophobning.

2) skygger – De dyreste ti centimeter på taget

Et enkelt hjørne i skygge kan nedsætte hele strengen, fordi cellerne er seriekoblede. Planlæg derfor:

  1. Afstand fra skorstene, kviste, antenner og især træer, der vokser.
  2. Flere MPPT-spor eller mikroinvertere, hvis du har flere tagflader eller ujævne skygger (Bolius anbefaler mikroinvertere ved mere end én større skygge).
  3. Sæsoncheck: Brug et gratis online-solkompas til at se lave vintersol-skygger, som ofte glemmes.

3) temperatur og naturlig køling

  • Hver grads temperaturstigning over 25 °C sænker typisk modulets effekt med 0,3-0,4 %. I Sahara kan middagsvarmen derfor spise 10 % af effekten.
  • Sørg for luftspalte under taget, lyse tagflader eller vælg flydende PV (FPV) ved varmt, vandfyldt terræn – her er panelerne op til 5 °C køligere og kan levere flere kWh (jf. DR’s Japan-case).
  • I kolde lande som Norge kan paneler give højere energi per kW end i subtroperne – kulden kompenserer for mindre stråling.

4) nettilslutning og afregning – Dansk specialitet

Trin Hvad skal gøres? Hvorfor?
1 Ansøg netselskabet om GSRN-nr. Identifikation af din produktion på elmarkedet.
2 Nettoafregningsgruppe 3 (øjebliksafregning) gælder for nye husstandsanlæg. Du modtager spotpris for overskud, betaler spotpris når du køber.
3 Vælg produktions-elleverandør (fx Vindstød, NRGi …) De køber din overskudsstrøm.
4 Tjek om transformeren i vejen har plads. Undgå udbygning på egen regning.

5) batteri – Hvornår giver det mening?

  • Tommelregel: Hvis du kan dække ≥ 50 % af dit årsforbrug med egen produktion, kan et batteri korte tilbagebetalingstiden.
  • Lad op, når spotprisen er lav (midt på dagen eller weekender) og brug strømmen om aftenen. Mange invertere kan styre dette automatisk.
  • Placer batteriet tæt på inverteren og i tempereret rum (5-25 °C) – det forlænger levetiden og minimerer kabelforbrug.

6) sæsonprofil i danmark – Planlæg husholdningen efter solen

Grafen nedenfor viser en typisk 5 kW-installation (200 W/m² tag) i Østdanmark:

  • Maj-juni: 12-13 % af årets kWh pr. måned – overvej varmepumpe eller elbilopladning her.
  • Januar: 2-3 % – batteri eller fjernvarme tager over.
  • Tip: Overdimensionér ikke anlægget kun for sommerspidsen; overskuddet sælges billigt.

7) myndighedskrav og æstetik

  1. Tjek lokalplan og bevaringsværdier. Stråtag, fredede bygninger eller kystnære zoner kan kræve dispensation.
  2. Refleksioner: Naboens udsigt og piloters indflyvningskorridor kan begrænse hældning eller placering.
  3. Højdegrænser: Kommuner kan have max-højde over tagryggen (typisk 15-20 cm).
  4. Ved renovering/nybyg så overvej BIPV – integrerede tagsten eller facadelameller koster ofte kun marginalt mere, men undgår dobbeltmateriale og ser pænere ud (Bolius).

Bottom line: Det bedste sted for dine solceller er dér, hvor teknik, plads, økonomi og myndighedskrav mødes. Brug ovenstående tjekliste som first-pass – og hent altid de nyeste lokale data, før du spænder skruetrækkeren.

Bæredygtighed, økonomi og risiko: CO2-aftryk, tilbagebetaling og stor-skala ørkenplaner

Solceller er ikke pr. definition klimaneutrale, økonomien er ikke altid en no-brainer, og selv de mest solrige ørkener er ingen lavthængende frugt. Nedenfor binder vi trådene fra hele artiklen sammen, så du kan veje bæredygtighed, kroner og øre samt risikobilledet op mod hinanden.

1) klimabelastning og livscyklus

  • Store forskelle mellem paneltyper: En AAU-rapport fra 2021 (refereret af Bolius) viste, at ca. halvdelen af de undersøgte paneler havde så højt produktionsaftryk, at de først gik CO₂-mæssigt i plus meget sent – eller slet ikke – over forventet levetid. De bedste klarede break-even på få år.
  • Elmix i produktionslandet tæller: Et panel smeltet ved kinesisk kulstrøm udleder væsentligt mere CO₂ end et panel fra fx Norge, hvor elnettet er vandkraftdomineret.
  • Dit tjekliste-råd: Bed producenten om en tredjepartsverificeret LCA/EPD, og læs det med småt: energimix, aluminiumsandel, sølvindhold og genanvendelsesgrad.

2) økonomi – Tilbagebetaling, o&m og teknologivalg

  1. Prisudvikling: Globalt er modulpriserne faldet 89 % siden 2010 (BloombergNEF). I Danmark giver et korrekt dimensioneret parcelhusanlæg typisk 10-15 års tilbagebetaling.
  2. Variabler, der flytter regnestykket:
    • Elpris og nettariffer
    • Støtteordninger eller skattefradrag
    • Lokalt GHI/DNI og skyggeforhold
    • Driftsomkostninger: invertere holder 10-20 år, paneler 25-30 år, batterier 10-15 år
  3. Storskala vs. småskala: Utility-scale PV i ørkener kan ramme LCOE under 15 øre/kWh, men kræver dyr netudbygning. Hjemmeanlæg i DK ligger typisk omkring 45-70 øre/kWh inkl. O&M.

3) risiko – Når excel-arket møder virkeligheden

  • Politik og tilladelser: Skiftende tariffer, importtold, eller lokale jordejere kan stoppe et projekt på få måneder.
  • Nettilslutning: I mange regioner er der kø til transformerpladser; i DK skal anlæg altid registreres via GSRN-nummeret.
  • Social accept: Glimt fra paneler, ødelagt udsigt og retorik om “solmarker” kan skabe modstand – selv i grønne kommuner.

4) mega-projekter i ørkener – Potentiale vs. Praksis

Sahara modtager 2.000-3.000 kWh/m²/år og ligger blot 15 km fra Europa ved Gibraltar. Men Desertec-visionen (2009) kollapsede, bl.a. fordi:

  • Investeringsrisikoen i MENA-lande overskyggede de lave anlægspriser.
  • CSP kræver kølevand; PV kræver vand til rengøring – begge er mangelvarer i ørkenen.
  • Politiske uroer og usikker netkapacitet.

Nye initiativer som TuNur (Tunesien) og Noor (Marokko) satser på HVDC-eksport til Europa, men banker og udviklere efterspørger stadig langsigtede off-take-aftaler og stabile rammevilkår.

5) vand og naturressourcer

  • CSP’s vandfodaftryk: Parabolanlæg skal bruge vand til dampkredsløb og spejlvask.
  • PV-soiling: Støv kan reducere effekten 30 % – vand eller robotbørster er nødvendigt.
  • Flydende PV som løsning: Projekter som Japans 13,7 MW Yamakura dæmmer både solproduktion og reduceret fordampning – en dobbelt gevinst i vandknappe regioner.

6) den hurtige beslutningsmodel

Brug en fler-kriterietabel, hvor hvert felt scores 1-5 og vægtes efter dine prioriteter:

Kriterium Spørgsmål at stille
a) Soldata (GHI/DNI) Er indstrålingen høj nok til at bære CAPEX?
b) Temperatur & soiling Bliver cellerne for varme? Hvor ofte sand- eller snepåvirkning?
c) Areal Tag, jord, vand – og hvad koster hver m² i alternativ anvendelse?
d) Net & afregning Kan anlægget komme på nettet til en rimelig tarif?
e) Teknologi-match PV, CSP, FPV, BIPV eller hybrid?
f) Miljø/LCA Har producenten en EPD, og er genanvendelsen løst?
g) Risiko (politik, social, natur) Hvor kan tingene gå galt – og kan du forsikre dig?

Bundlinjen: Det “bedste” sted at placere solceller findes først, når bæredygtighed, økonomi og risici er sat ind på samme regneark – og kontrolspørgsmålene ovenfor er besvaret ærligt.