Hvad koster luft til vand varmepumpe? Pris, besparelser og 5 tips til at spare mest

Hvad koster luft til vand varmepumpe? Pris, besparelser og 5 tips til at spare mest

Nysgerrig på, hvad det egentlig koster at bytte oliefyret ud med en moderne luft-til-vand-varmepumpe – og om den store investering nogensinde tjener sig hjem? Du er ikke alene. Efter år med svingende elpriser, dyr olie og gas samt nye, grønne tilskudsordninger valfarter danske boligejere til varmepumpe-leverandørerne for at få et tilbud. Men prisforskellen mellem to huse på samme vej kan sagtens være 50.000 kr. – og de skjulte ekstraomkostninger bliver først tydelige, når montøren står i bryggerset.

I denne guide får du derfor det fulde overblik over prisniveauet i 2026, potentielle besparelser og fem konkrete tips til at presse både elregning og tilbagebetalingstid i bund. Vi gennemgår:

  • Det korte svar på, hvad en luft-til-vand-varmepumpe koster lige nu – og hvorfor du skal tage alle tal med et gran salt.
  • De vigtigste prisdrivere, så du kan gennemskue sælgerens tilbud.
  • Realistiske regnestykker på driftsøkonomi og tilbagebetaling – ikke bare marketing-eksempler.
  • Alt om tilskud, elafgifter og finansiering, så du ikke misser skjulte muligheder.
  • 5 skarpe sparetricks, der gør forskellen mellem middelmådig og toptrimmet varmepumpeøkonomi.

Klar til at finde ud af, om luft-til-vand er din vej til grønnere varme og lavere regninger? Lad os dykke ned i tallene – og begynde, hvor alle gode projekter starter: hvad koster det egentlig?

Kort svar: Hvad koster en luft-til-vand-varmepumpe i 2026? (plus vigtig disclaimer)

Disclaimer: De tal, du ser her, er vejledende gennemsnit baseret på Bolius’ gennemgang af luft-til-vand-varmepumper (06-08-2024). Priser, tilskud, elafgift og moms kan ændre sig politisk fra år til år. Tjek derfor altid de aktuelle satser hos Energistyrelsen, dit eget elselskab og SKAT, før du beslutter dig.

Hurtigt overblik – Hvad koster det?

Post Typisk niveau (2024-kr.) Kommentar
Indkøb + standard installation 80.000-130.000 kr. Afhænger bl.a. af boligstørrelse (kW-behov), modelvalg og elarbejde.
Årlig driftsudgift (130 m², 4 pers.) ≈ 18.000 kr. El, service & afskrivning. Kilde: Bolius.
Årlig udgift med nyt oliefyr* ≈ 33.000 kr. *Sammenligningsgrundlag – giver ca. 15.000 kr. i besparelse årligt.
Tilskud fra Varmepumpepuljen Op til 27.000 kr. Puljen løber til og med 2026 og kræver VE-godkendt installatør.
Forventet levetid 15-20 år Regn med kompressorudskiftning ca. midtvejs, hvis du er uheldig.
Simpel tilbagebetalingstid ≈ 5-6 år Beregnet ud fra merinvestering på ~80.000 kr. vs. nyt oliefyr.

Hvad driver prisen op eller ned?

  1. Boligens varmebehov: Større & dårligere isolerede huse kræver kraftigere (dyrere) pumpe og evt. flere radiatorer.
  2. Radiatorer/gulvvarme: Små radiatorer → høj fremløbstemperatur → lavere effektivitet (SCOP) → højere elforbrug.
  3. Elinstallation: Ny gruppe i tavlen, tykkere kabler eller jordspyd kan hurtigt koste 5-15.000 kr. ekstra.
  4. Nedtagning af gammelt fyr & olietank: Husk bortskaffelse og evt. miljøafgift.

Hvornår giver luft-til-vand mening?

  • Du skifter fra olie eller gas og har ikke tilslutningspligt til fjernvarme.
  • Huset er rimeligt velisoleret og har vandbåren gulvvarme eller store radiatorer.
  • Du kan placere udedelen frit – ikke for tæt på soveværelser eller skel – så støjgener undgås.

Leverer din varmepumpe i gennemsnit en COP/SCOP på 3-4, omsætter den 1 kWh el til 3-4 kWh varme. Med de nuværende el- og oliepriser er det som regel en klar økonomisk fordel – især når tilskuddet på op til 27.000 kr. regnes med.

Tip: Indhent altid mindst to tilbud fra VE-godkendte installatører, som laver en varmeydelses- og radiatorberegning på adressen. Det giver det mest realistiske billede af både pris og elforbrug.

Hvad bestemmer prisen? Hus, installation, ekstraudstyr og skjulte poster

Når du indhenter tilbud på en luft-til-vand-varmepumpe, kan pris­spændet virke voldsomt. Det skyldes, at selve pumpen kun er halvdelen af historien. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste poster, der kan trække regningen op eller ned, så du kan gennemskue tilbuddene – og forhandle fra et oplyst udgangspunkt.

  1. Boligens varmebehov
    Jo større varmetab, desto større (og dyrere) varmepumpe behøver du.
    • Et velisoleret 120 m² hus kan nøjes med 6-8 kW.
    • Et utæt 180 m² hus kan kræve 12-14 kW plus ekstra radiatorflade.
    • Dårlig isolering betyder også højere fremløbstemperatur, som sænker effektiviteten (SCOP) og øger elforbruget.

    (Kilde: Bolius)

  2. Varmefordeling i huset
    Varmepumper elsker lav fremløb. Har du:
    • Gulvvarme i hele huset – optimalt og billigst i drift.
    • Store to-strengs radiatorer – typisk fint.
    • Små ældre radiatorer eller etstrenget anlæg – her kan nye eller flere radiatorer blive en uventet (dyr) ekstraregning.
  3. Elinstallation
    Pumpen skal typisk have egen gruppe, 3×16 A automatsikringer og fejlstrømsafbryder.
    • Nye kabler fra tavlen til teknikrum: 2.000-10.000 kr.
    • Udvidelse af hovedsikringer eller tavle: 5.000-25.000 kr.

    Har dit hus gamle stofledninger eller skruesikringer, så læg et ekstra budget til el.

  4. Modelvalg og tilbehør
    Selve pumpen udgør 30-60 % af totalprisen.
    • Inverter/frekvensstyret model – dyrere i indkøb, men typisk 5-10 % mere effektiv.
    • Integreret varmtvandsbeholder sparer plads, men kan koste 5.000-8.000 kr. ekstra.
    • Buffer­tank på 40-100 liter anbefales i mange huse (bedre driftsøkonomi).
    • Smart-home eller solcelle­integration: +1.000-3.000 kr.

    Vælg altid en model, der står på Energistyrelsens varmepumpeliste.

  5. Støj og placering
    En rolig installation kræver ofte:
    • Fundament eller væg­beslag med vibrations­dæmpere – 2.000-6.000 kr.
    • Evt. støjskærm/afskærmning – 3.000-10.000 kr.
    • Rørføring på max 10-15 m mellem ude- og indedel for at minimere varmetab.

    Spar dig selv for naboklager: placer aldrig udedelen under soveværelsesvinduer eller tæt ved skel.

  6. Afvikling af gammelt anlæg
    Skrotning af oliekedel + sløjfning af olietank koster typisk 7.000-15.000 kr. Få det med i kontrakten – inkl. bortkørsel af jern og miljøgodkendt rensning af tanken.
  7. Projektering og kvalitetssikring
    En seriøs installatør tilbyder:
    • Varme­tab­sberegning (DS 1150) og dimensionering.
    • Kontrolplan, funktions­test og indregulering.
    • Slutrapport til dig og evt. til Varmepumpepuljen.

    Det koster 3.000-8.000 kr., men er din garanti for korrekt ydelse og tilskud.

  8. Myndigheds­krav og registrering
    Efter montagen skal installatøren:
    • Opdatere BBR (nu elopvarmet bolig).
    • Indmelde anlægget til el-net­selskabet (nødvendigt for reduceret elafgift).
    • Give dig dokumentation til forsikringen.

    Det er små opgaver, men hvis de glemmes, kan du miste afgiftsrabat og dækning ved skader.

Opsummering: Et standardtilbud dækker oftest pumpen, normal rørføring og tilslutning. Alt det andet – elarbejde, nye radiatorer, støjskærm, skrotning af olie­fyr og detaljeret projektering – kan let lægge 20-70 % oveni. Gå derfor alle otte poster igennem sammen med installatøren, før du skriver under.

Læs den fulde gennemgang hos Bolius for flere eksempler på skjulte omkostninger og gode tjeklister.

Besparelser og tilbagebetaling: konkrete eksempler og hvad der påvirker regnestykket

Den letteste måde at forstå økonomien i en luft-til-vand-varmepumpe er at sætte konkrete tal på.

Scenarie (Bolius-eksempel, 2024-priser) Årlig udgift Bemærkning
Nyt oliefyr i 130 m² hus m. 4 beboere ≈ 33.000 kr. Brændstof, service, afskrivning
Luft-til-vand-varmepumpe (samme hus) ≈ 18.000 kr. El, service og afskrivning
Årlig besparelse ≈ 15.000 kr. 33.000 − 18.000

Mindreinvesteringen i varmepumpen er i eksemplet ca. 80.000 kr. sammenlignet med et nyt oliefyr. Dividerer du 80.000 kr. med en årlig besparelse på 15.000 kr., ender du på en simpel tilbagebetalingstid på lige over fem år. Da en varmepumpe forventes at holde 15-20 år, kan de fleste derfor nå at høste 10-15 års netto-besparelser.

Hvad påvirker regnestykket mest?

  • Elpris & elafgifter. Er huset registreret som elopvarmet i BBR, falder elafgiften markant på forbrug over 4.000 kWh/år. Skifter afgifter eller elpriser, ændrer driftstal sig tilsvarende – tjek altid aktuelle satser hos elselskab og SKAT.
  • Varmepumpens effektivitet (COP/SCOP). En høj SCOP (3-4) betyder mindre elforbrug pr. kWh varme. I streng frost falder COP, og en elpatron kan koble ind – jo mindre den kører, desto bedre økonomi.
  • Husets varmebehov. Store eller dårligt isolerede boliger kræver mere energi. Det giver på den ene side en større regning – men også større absolut besparelse, fordi olie/gas ville have været endnu dyrere.
  • Varmefordeling & fremløbstemperatur. Gulvvarme eller store radiatorer giver lavt fremløb og høj effektivitet. Underdimensionerede radiatorer tvinger fremløbstemperaturen (og elforbruget) op.
  • Det lokale alternativ. Har du fjernvarme med tilslutningspligt, er fjernvarme ofte både billigere og mindre besværligt. Undersøg lokale priser, før du beslutter dig.

Miljøvinklen

Luft-til-vand-varmepumper kører på el, som i Danmark i stigende grad kommer fra sol og vind. Jo grønnere elnettet bliver, desto lavere bliver den reelle CO2-udledning pr. kWh varme – modsat olie og gas, der altid udleder det samme pr. liter eller Nm³.

Sådan laver du dit eget regnestykke

  1. Saml dine seneste 2-3 års forbrugstal (liter olie, Nm³ gas eller kWh fjernvarme).
  2. Omregn til årligt varmebehov (kWh) – din installatør kan hjælpe.
  3. Indhent mindst to-tre tilbud fra VE-godkendte installatører. Bed om:
    • Beregnet årligt elforbrug (SCOP-baseret)
    • Total pris inkl. alle ekstraomkostninger
    • Serviceaftale og garantier
  4. Regn tilbagebetalingstid og total cost of ownership over 15 år – både med og uden evt. tilskud fra Varmepumpepuljen.
  5. Planlæg et besøg på adressen, så installatøren kan vurdere isolering, radiatorer og placering af ude-/indedel. (Bolius anbefaler denne gennemgang eksplicit).

Med egne forbrugstal, skriftlige tilbud og en klar forståelse af elafgift samt SCOP står du stærkt til at træffe den rigtige – og mest rentable – beslutning.

Kilder: Bolius, “Luft til vand-varmepumpe”, opdateret 06-08-2024, og Energistyrelsens vejledninger.

Tilskud, afgifter og finansiering: Varmepumpepuljen, elafgift og abonnement

En luft-til-vand-varmepumpe er en af de større enkeltinvesteringer i en almindelig husstandsbudget. Heldigvis findes der flere måder at lette økonomien på – fra statslige tilskud over reduceret elafgift til abonnementsløsninger og grønne lån. Her får du et samlet overblik, så du kan vælge den finansieringsmodel, der passer bedst til din situation.

1. Varmepumpepuljen – Kontant tilskud på op til 27.000 kr.

  • Støttens størrelse: Op til 27.000 kr. pr. bolig (2024-satser), når du vælger en luft-til-vand– eller jordvarme-varmepumpe.
  • Gyldighed: Ordningen løber foreløbigt til og med 2026 og åbner i puljer et par gange årligt. Midlerne uddeles efter først-til-mølle.
  • Krav: Installation skal udføres af en VE-godkendt installatør, og boligen må hverken have (eller være planlagt til) kollektiv fjernvarme.
  • Ansøgning: Alt foregår digitalt på Energistyrelsens selvbetjeningsportal. Søger man, inden man har et bindende tilbud, bliver ansøgningen afvist.
  • Udbetaling: Tilskuddet falder, når varmepumpen er installeret og udgiften betalt. Hav derfor likviditet eller kassekredit til at dække hele beløbet i mellemtiden.
  • Vigtigt: Puljeregler, satser og krav kan ændre sig med kort varsel – tjek altid den seneste vejledning inden du trykker ”ansøg”.

2. Reduceret elafgift til elopvarmede boliger

Skifter du fra olie eller gas til elopvarmning, kan du oftest få en markant lavere elafgift på det årlige forbrug over 4.000 kWh.

  • Betingelse: Boligen skal registreres som elopvarmet i BBR. Bed kommunen ajourføre BBR, og orientér elnetselskabet.
  • Satser: Den reducerede afgift justeres typisk hvert år på finansloven. I 2024 er den ≈ 0,8 øre/kWh mod ca. 69 øre/kWh for almindeligt forbrug.
  • Effekt: For et hus der bruger 9-10.000 kWh/år til varmepumpe, svarer besparelsen let til 4-5.000 kr. årligt.
  • Tip: Sørg for en særskilt aflæsningsdato, når varmepumpen sættes i drift, så du ikke mister reduceret afgift det første år.

3. Varmepumpe på abonnement – “varme som service”

Flere energiselskaber tilbyder en totalløsning, hvor de ejer varmepumpen og leverer varme til en fast månedlig ydelse.

  • Hvad er inkluderet? Leverandøren står for dimensionering, installation, service, reparationer og ofte bortskaffelse af gammelt fyr/oliestank.
  • Fordel: Ingen eller meget lav udbetaling – du bevarer likviditet og slipper for teknisk ansvar.
  • Ulemper & faldgruber:
    • Prisregulering typisk bundet til elpris (spot) eller KPI – tjek hvor hurtigt ydelsen kan stige.
    • Bindingsperiode (5-10 år) og betaling ved flytning kan forekomme.
    • Energiselskabet ejer anlægget; vil du købe det fri senere, koster det som regel et gebyr.
    • Undersøg om der er COP-garanti (garanti for årsvirkningsgrad) – ellers risikerer du højere elforbrug end lovet.

4. Lån og andre finansieringsveje

  • Realkreditlån: Kan ofte hæves billigt, hvis du har friværdi. Over 20 år koster 100.000 kr. kun et par hundrede kroner om måneden.
  • Grønne banklån: Flere banker tilbyder lavere rente til energi-renovering; kræver typisk energimærke E eller ringere før projektet.
  • Kommunale låneordninger: Enkelte kommuner har rotationsfonde til grøn omstilling (begrænset anvendt).
  • Råd: Lav en samlet totaløkonomi (TCO) 10-15 år frem – med tilskud, uden tilskud, med abonnement og med lån. Vælg det scenarie, der giver lavest nutidsværdi efter skat og elafgift.

5. Fradrag og serviceordninger – Det løbende aspekt

  • Håndværkerfradrag: Har tidligere kunnet bruges til serviceaftaler, men ordningen ændres ofte. Tjek altid skat.dk for aktuelle regler.
  • Serviceaftale: Koster typisk 1.500-2.500 kr./år. Enkelte abonnementsløsninger inkluderer service; ved ejerløsninger er det dit ansvar. Effektivt service kan fastholde høj COP og lav elregning.

Bundlinjen: Brug lidt tid på at gennemgå alle muligheder – ofte kan en kombination af tilskud og lavrentelån give den laveste samlede varmepris, mens abonnement især tiltaler dem, der prioriterer tryghed og nul uforudsete omkostninger.

Passer luft-til-vand til dit hus? Krav, begrænsninger og valg af installatør

Luft-til-vand er ikke et one-size-fits-all-produkt. Inden du bestiller, bør du derfor lave et realitetstjek af både bolig og lokalområde.

1) tjek, om din bolig overhovedet er egnet

  • Fjernvarmeområde? Har kommunen udlagt fjernvarme – eller ligger der allerede stikledning i vejen – er der ofte tilslutningspligt. Fjernvarme er som regel billigere i drift end luft-til-vand, så undersøg priser og regler, før du går videre.
  • Isolering og radiatorer – varmepumpens bedste venner. Den laver lavere fremløbstemperatur end olie/gas, så:
    • Velisolerede vægge/loft og tæt hus = høj virkningsgrad.
    • Vandbåren gulvvarme eller store radiatorer er ideelt. Ellers skal du forberede dig på at skifte/udvide radiatorfladen.
  • Særlige varmesystemer
    • Énstrengs radiatorsystemer og meget små rørdimensioner gør ofte luft-til-vand uøkonomisk.
    • Dårligt isolerede huse kan i enkelte tilfælde køre med højtemperatur-varmepumper – men det koster mere i anskaffelse og el.
  • Støj & placering
    • Udedelen larmer mest under afrimning. Sæt den ikke uden for soveværelsesvinduet – og mindst 5 m fra skel af hensyn til naboerne.
    • Hold rørstrækningen mellem ude- og indedel kort for at minimere varmetab.

2) vælg installatør med omhu

  • Indhent min. 2-3 tilbud – og kræv, at montøren fysisk besigtiger huset, måler radiatorer og gennemgår dit tidligere olie/gas-forbrug.
  • VE-godkendt firma er et krav for at få Varmepumpepulje-tilskud. Spørg også til medlemskab af Kvalitetssikringsordningen og referencer.
  • DS 1150-metoden (Energistyrelsens anbefaling) sikrer korrekt dimensionering, kontrolplan og slutrapport – bed installatøren regne efter den.
  • Varmepumpevalg: Brug Energistyrelsens energimærkeliste, og kig efter frekvensstyrede (inverter) modeller for den bedste årseffektivitet (SCOP).

3) efter montagen – Huskelisten

  • Selve installationen tager typisk to arbejdsdage; regn med halv til hel dag uden varme.
  • Opdater BBR med det nye opvarmnings­middel.
  • Orientér elselskabet om elopvarmning – nødvendigt for reduceret elafgift.
  • Fortæl forsikringen, at du har fået varmepumpe, så udedelen er dækket mod storm, hærværk m.m.

Opfylder du punkterne ovenfor, er du et skridt nærmere en varmepumpe, der både holder varmen og regningen i bund – de næste 15-20 år.

Hvordan virker en luft-til-vand varmepumpe? Og hvad betyder COP/SCOP for din elregning

Hvis du ved, hvorfor en luft-til-vand varmepumpe kan levere tre-fire gange så meget varmeenergi som den selv bruger i el, bliver det lettere at gennemskue tilbud og elregning. Her får du den korte, pædagogiske gennemgang.

Sådan henter pumpen varme i den kolde luft

  1. Ventilatorens job: Udedelen suger udeluft ind og lader den passere en varme­veksler.
  2. Kølemidlet optager varmen: Selv få plusgrader indeholder energi. Kølemidlet fordamper og trækker varmen med sig.
  3. Kompressoren “presser” temperaturen op: Det fordampede kølemiddel komprimeres, og tryk = temperatur stiger.
  4. Varme til huset: Inde i huset afgiver det varme kølemiddel sin energi til centralvarmevandet (radiatorer/gulvvarme) og til beholderen for brugsvand.
  5. Cirklen sluttes: Det nu afkølede kølemiddel løber tilbage til udedelen, trykket falder, og processen starter forfra – præcis som et omvendt køleskab.

Cop vs. Scop – Nøgletal du skal kende

  • COP (Coefficient of Performance): Øjebliksbillede. Leverer pumpen fx 3 kWh varme og bruger 1 kWh el, er COP = 3.
  • SCOP (Seasonal COP): Gennemsnittet over et helt år, inkl. frost, tø, afrimning og sommervarme. Praktisk tal for danske forhold: 3-4 (kilde: Bolius).

SCOP er det tal, du skal bruge, når installatøren beregner den forventede elregning – ikke et optimistisk COP-tal målt i laboratoriet.

Hvorfor varierer effektiviteten?

  • Lufttemperaturen: Jo koldere ude, desto hårdere skal kompressoren arbejde – COP falder. Ved streng frost (ca. -10 °C) starter en indbygget elpatron ofte som back-up.
  • Fremløbstemperatur: Skal dine radiatorer op på 60-70 °C, presses SCOP ned. Har du gulvvarme eller store radiatorer, kan fremløbet holdes under 40 °C, og SCOP stiger markant.
  • Afrimning: Når der dannes rim på udedelen, vender anlægget kortvarigt processen for at tø isen – det sluger el og larmer lidt ekstra, men er nødvendigt for at beskytte pumpen.

Sådan påvirker det din elregning

Regnestykket er simpelt:

Årligt varmebehov / SCOP × elpris = forventet elforbrug i kroner

Eksempel for et hus med 18 000 kWh varmebehov, SCOP 3,5 og elpris 2,2 kr./kWh:

  • 18 000 kWh / 3,5 = 5 140 kWh el
  • 5 140 kWh × 2,2 kr. ≈ 11 300 kr./år

Til sammenligning koster samme varmebehov med olie (11 kWh/liter, 14 kr./liter) ca. 23 000 kr./år.

Tre hurtige tommelfingerregler til at holde scop højt

  1. Hold fremløbstemperaturen nede: Efterisolér og udbyg radiator­fladen, så vandet kan være koldere.
  2. Brug vejrkompensering: Lad styringen selv justere varmekurven – du undgår unødigt højt fremløb og elpatron.
  3. Servicér udedelen: Rens lameller og sørg for fri luft­cirkulation – tilstoppede ribber kan koste dig 5-10 % i effektivitet.

Forståelsen af COP/SCOP gør det lettere at se, hvorfor to tilsyneladende ens tilbud kan give vidt forskellig årlig elregning – og hvorfor den billigste pumpe ikke altid er den, der koster mindst at eje.

5 skarpe tips til at spare mest med luft-til-vand

  1. Start med varmetabet: Isolér og optimer varmesystemet
    • Tæt revner, efterisolér loft, ydervægge og varmerør – hver watt, du ikke spilder, er en watt el, du aldrig skal købe.
    • Sørg for tilstrækkelig radiatorflade eller gulvvarme, så fremløbstemperaturen kan holdes lav. Lavere fremløb = højere SCOP og lavere elregning.
      (Kilde: Bolius)
  2. Dimensionér rigtigt og brug VE-godkendt installatør
    • Insistér på et hjemmebesøg med lastberegning og dimensionering efter DS 1150 – standardløsninger passer sjældent 100 % til dit hus.
    • Vælg en frekvensstyret (inverter) model fra Energistyrelsens energimærkeliste; den tilpasser ydelsen og kører mere effektivt året rundt.
    • VE-godkendt installatør er et krav for tilskud og giver dokumenteret kvalitet.
      (Kilde: Bolius)
  3. Indstil klogt: Lav fremløb og vejrkompensering
    • Aktivér varmepumpens varmekurve/vejrkompensering, så fremløbstemperaturen følger udetemperaturen automatisk.
    • Undgå at hæve/ sænke varmen kraftigt flere gange om dagen – det kan udløse elpatron og øge forbruget markant.
    • Lad eventuel natsænkning være moderat (2-3 °C) i stedet for total nedlukning.
  4. Flyt forbruget til billige timer og udnyt egen el
    • Har du timepris-el, så tids­styr varmvandsproduktionen til natten eller andre billige timer.
    • Kombinér med solceller: Lad pumpen hæve varmtvands­temperaturen, mens du producerer egen strøm midt på dagen.
    • Tjek, om din leverandør tilbyder smart-grid-styring, der gør det automatisk.
  5. Vedligehold og placering betyder noget
    • Hold 1-2 m fri luft foran og bag udedelen; fjern blade, sne og snavs fra lamellerne.
    • Rens filtre og følg den årlige serviceplan – et tilstoppet filter kan koste flere hundrede kroner ekstra i el om året.
    • Placér ikke udedelen under soveværelsesvinduer eller tæt på skel, så mindsker du både støjgener og varmetab.
      (Kilde: Bolius)

Ekstra husk: Når varmepumpen er sat op, skal anlægget anmeldes til BBR, og elselskabet skal orienteres om skift til elopvarmning – det er afgørende for at få den reducerede elafgift. (Kilde: Bolius)