Den komplette guide til radonsikring af kælderen
Dit hjem er dit fristed – men hvad nu, hvis kælderen gemmer på en usynlig gæst, der langsomt kan skade dit helbred? Radon er en radioaktiv gas, der hverken lugter, smager eller kan ses, men den siver op fra undergrunden og finder vej ind i selv de bedste boliger. Især kældre er udsatte, og konsekvensen kan være øget risiko for lungekræft.
I denne komplette guide til radonsikring af kælderen tager vi dig med hele vejen fra hvad radon er, til hvordan du måler det, og ikke mindst hvilke løsninger der virker. Vi gennemgår:
- Hvorfor danske kældre har særlige udfordringer – og de nyeste regler, du skal kende.
- Den rigtige måde at måle radon på, så du får pålidelige tal.
- Konkrete trin-for-trin-løsninger: fra simpel tætning til avanceret radonsug.
- Tips til at undgå de dyre fejl og sikre, at din investering faktisk sænker radon-niveauet.
Uanset om du planlægger en større renovering eller blot vil sikre et sundt indeklima, finder du svarene her. Læn dig tilbage, og lad os gøre din kælder – og resten af hjemmet – grønnere, sundere og fri for radon.
Forstå radon i kælderen: risiko, måling og regler
Radon er en radioaktiv, lugt- og farveløs gas, der dannes naturligt, når uran i jorden henfalder. Gassen bevæger sig let gennem porøse jordlag og kan trænge ind i bygninger, hvor den ophobes i indeluften. Fordi en kælder:
- ligger tættest på jordoverfladen,
- ofte har revner og samlinger i gulv og vægge,
- kan stå i undertryk i forhold til undergrunden (især når varm indeluft stiger opad i huset),
…vil den typisk have de højeste radonkoncentrationer i bygningen. Indåndes radon henfalder den i lungerne til partikler, som udsender alfapartikler – det kan beskadige lungevævet og øge risikoen for kræft. Statens Institut for Strålebeskyttelse vurderer, at radon årligt bidrager til omkring 300 tilfælde af lungekræft i Danmark. Risikoen er særlig udtalt for rygere, men også ikke-rygere er udsatte.
Sådan finder radon vej ind i kælderen
- Revner og dilatationsfuger i betonplader og vægge.
- Samlingsfuger mellem gulv og væg.
- Rør- og kabelgennemføringer, der ikke er effektivt forseglet.
- Porøse byggematerialer (letklinker, porebeton) med direkte jordkontakt.
- Omfangsdræn og tomrør, som utilsigtet kan fungere som radontunnel.
Danske forhold: Variationer, jordbund og kortlægning
Radonniveauet i Danmark svinger betydeligt:
- Sæson: Højeste niveauer ses typisk i fyringssæsonen (oktober-april), hvor vinduer er lukkede, og temperaturforskelle skaber undertryk.
- Lokale jordbundsforhold: Morænegrus, istidsaflejringer og granit giver større radonafgivelse end ler og sand. GEUS’ radonkort (geus.dk) viser kommuner med forhøjet risiko (>100 Bq/m³ som gennemsnit).
- Byggeteknik: Eldre kældre uden radonmembran og med massiv beton gulv/bagvæg er mere udsatte end nyere radonsikrede konstruktioner.
Måling: Sådan gør du det rigtigt
- Vælg målemetode
- Sporfilm (langtidsmåling): 60-90 dage – obligatorisk, hvis du vil kende det rigtige års-middel.
- Korttidsmåler (2-10 dage): Screening før eventuel omfattende indsats.
- Tidspunkt
Placer sporfilm i fyringssæsonen (oktober-april) for at fange højeste koncentrationer. - Antal og placering
- Mindst én sporfilm i hver hyppigt brugt kælderenhed (sove- eller opholdsrum).
- Er kælderen over 200 m² eller opdelt i flere sektioner, benyt 2-3 enheder.
- Placér måleren 0,8-2 m over gulv, 50 cm fra væg og ikke ved døre, radiatorer eller i sollys.
- Eftermåling og kontrol
Gentag målingen efter radonsikring for at dokumentere effekten.
Tolkning af måleresultater
| Radonniveau (Bq/m³) | Vurdering | Anbefalet handling |
|---|---|---|
| < 100 | Godt | Ingen indsats nødvendig – blot rutinemæssig kontrol hvert 10. år eller ved ombygning. |
| 100 – 200 | Forhøjet | Planlæg reduktion (tætning, ventilation) – mål igen efter tiltag. |
| > 200 | Højt | Hurtig og målrettet indsats (professionel radonsikring, radonsug) + eftermåling. |
Regler og anbefalinger (br18)
- Nybyggeri (BR18 kap. 8.3): Opholdsrum må ikke overstige 100 Bq/m³. Bygherren skal etablere radonsikkert terrændæk, membran eller effektivt tryksug.
- Til- og ombygning: Ved ændringer i terrændæk eller fundering udløses samme radonkrav som ved nybyg.
- Eksisterende bygninger: Reglementet stiller ingen krav, men Sundhedsstyrelsen anbefaler at reducere niveauer over 100 Bq/m³ – og senest ved 200 Bq/m³.
Når du bør inddrage fagfolk
Overvej at kontakte en radonrådgiver eller entreprenør, når:
- Målingen viser > 200 Bq/m³.
- Du planlægger større kælderrenovering eller etablering af nyt terrændæk.
- Der er komplekse konstruktionsdetaljer (sprækker under trappekerner, sværtilgængelige gennemføringer).
- Du ønsker radonsug eller trykstyret ventilationsløsning – korrekt dimensionering og støjdæmpning kræver erfaring.
En fagmand kan udarbejde en radonhandlingsplan, beregne trykforskelle og sikre, at løsningen lever op til BR18 samt dokumenteres til forsikringsselskab eller ved salg.
Radonsikring i praksis: trin-for-trin og de mest effektive løsninger
Radonsikring behøver hverken være dyrt eller kompliceret – hvis du angriber problemet i den rigtige rækkefølge. Start altid med at sammenholde måleresultatet med nedenstående prioriterede handlingsplan og eskalér kun til næste trin, hvis den foregående indsats ikke bringer niveauet under målet (<100 Bq/m³, eller mindst under 200 Bq/m³).
1. Tætning af utætheder – Første og billigste forsvarslinje
- Revner i gulvplade og vægge
• Rens med stålbørste og støvsug.
• Udfyld revnen med radontæt elastisk fugemasse (f.eks. MS-polymer) eller cementbaseret reparationsmørtel ved større sprækker. - Dilatationsfuger og elementsamlinger
• Fjern løs fuge.
• Monter bagstop og påfør ny, permanent elastisk fuge. - Rørgennemføringer
• Brug godkendte radonmanchetter rundt om afløbs-, el- og vandrør.
• Afdæk hulrum med ekspanderende PU-skum og afslut med fugemasse. - Gulv-væg-samlinger
• Forsegl med fugebånd/bitumenstrimmel og afslut med fleksibel spartel.
2. Ventilation – Kontrolleret og fugtsikker
Hvis tætning alene ikke er nok (typisk 100-200 Bq/m³), tilføj kontrolleret ventilation:
- Kontrolleret udsugning
• En lavenergi-kanalventilator (20-40 m³/h) placeres i ydervæg og styres af timer eller CO2/radonsensor.
• Sørg for indtagsrist i modsatte ende af rummet – gerne tæt på gulv. - Balanceret ventilation (HRV)
• Velegnet til beboede kældre, hvor varmetab og komfort er kritisk.
• Sørg for, at aggregatet ikke skaber et stort undertryk – radon må aldrig “suges” ind. - Sommer/vinter-drift
• Højere luftskifte om vinteren (mere radon) og lavere om sommeren for at undgå fugtindtrængning.
3. Trykstyring og radonsug – Den sikre game-changer
Når radonniveauet fortsat ligger >200 Bq/m³, eller der er gennemgående terrændæk/klaplag uden kapillarbrydende lag.
- Radonsug under gulv
• Kernebor Ø110 mm igennem dæk; etabler sugebrønd med perforeret rør.
• Tilslut støjsvag kanalventilator (under 40 dB) med trinløs regulator.
• Design luftflow 50-150 m³/h afhængigt af permeabilitet i jorden. - Radonbrønd i kælderydermur
• God løsning til små kældre med tyk sokkelmur og begrænset adgang under gulv.
• Forbindes til jordrør, der føres op over tagryg. - Trykovervågning & drift
• Manometer viser undertryk 5-20 Pa.
• Monter timetæller og udendørs afkastlyddæmper.
4. Renovering giver dig carte blanche
| Tiltag | Formål |
|---|---|
| Radonmembran (typically 0,4 mm PE/EPDM) | Spærrer 100 % for jordgas – samles med varmluftsvejsning. |
| Kapillarbrydende lag (singels eller lecanødder ≥150 mm) | Reducerer fugt og skaber fordeling for radonsug. |
| Omfangsdræn + faskine | Nedsætter jordfugt → mindre opstigning af radon. |
| Indvendig/udvendig isolering (XPS/PUR) | Holder flader varme → færre termiske revner. |
5. Stop transporten til beboelsesrum
- Tæt kælderdør: Klimadør med tætningslister og dørpumpe.
- Sluse/vindfang: Skab overtryk mod kælderen med mini-HRV.
- Tætte lodrette gennemføringer: Luk installationsskakte med gips/OSB og fugemasse rundt om kabler.
Drift, opfølgning og dokumentation
- Eftermåling: Sporfilm 30-60 dage efter afsluttet arbejde.
- Løbende monitorering: Billige, digitale radonmåler-loggere giver dagligt overblik.
- Service: Rens/udskift filtre hver 6.-12. måned; tjek ventilatorlejer og undertryk.
- Journal: Gem kvitteringer, fotos, måleresultater og servicerapporter – kræves ved ejerskifte og forsikring.
Hvilken løsning passer til din kælder?
- Tør, støbt plade med få revner (typisk 1950-70’er): Ofte nok med tætning + udsugning.
- Klinkegulv på jord eller ældre kampestensfundament: Spring direkte til radonsug eller totalrenovering.
- Beboet, isoleret kælder: Balanceret ventilation kombineret med membran under nye gulve.
Typiske faldgruber
- Overdreven udsugning → undertryk i hele huset og øget radon i stueplan.
- Bypassveje ikke forseglet (afløbsrenselåg, kabelbakker, gamle aftræksskorstene).
- Manglende kondens- og fugtstyring → skimmelsvamp.
Når du bør tilkalde fagfolk: Hvis radonniveauet overstiger 400 Bq/m³, konstruktionen er kompleks (krybekælder, sprækker i kampestensmur) eller du planlægger større ombygning, anbefales rådgivende ingeniør eller entreprenør med radoncertificering. De har udstyr til sporgas-prøvning, røgpatron-test og kan udføre garantiarbejde.
Følger du denne trinvise metode og kontrollerer effekten efter hver indsats, kan du i de fleste huse reducere radonniveauet til under 100 Bq/m³ – og samtidig få en sundere, tørrere og mere energieffektiv kælder.
