Hvad koster solceller? Få reelle priser, besparelser og 7 tips til at spare tusindvis

Drømmer du om en lavere elregning – og et hjem der producerer sin egen, grønne strøm? Solceller er rykket fra nørdet niche til hvermandseje, men hvad koster det egentlig at få paneler på taget i 2026? Og er der stadig god økonomi i projektet efter et par år med svingende elpriser og rekordbillige moduler på verdensmarkedet?

I denne guide fra Energi, Varme & Bolig får du de reelle tal – ingen glansbilleder eller “fra-priser” med småt. Vi gennemgår konkrete danske priseksempler, viser dig sådan regner du selv på besparelsen, og deler 7 skarpe tips der kan spare dig tusindvis af kroner på både køb, drift og afregning.

Undervejs får du svar på spørgsmål som:

• Hvor stort et anlæg passer til min bolig og mit elforbrug?
• Giver et batteri mening – eller er det stadig dyrt legetøj?
• Kan et solcelletag betale sig, hvis jeg alligevel skal renovere taget?
• Hvilke regler og afregningsmodeller gælder i dag (og hvad er gruppe 3)?

Vi læner os op ad de nyeste tal fra bl.a. Bolius og krydrer med praktiske erfaringer fra danske installatører – men husk: Artiklen er til inspiration, ikke personlig økonomisk rådgivning. Tag altid udgangspunkt i dine egne forbrugsdata og indhent flere skriftlige tilbud, før du beslutter dig.

Er du klar til at finde ud af, om solceller er nøglen til både grønnere hjem og lavere regninger? Så læn dig tilbage, og lad os dykke ned i tal, teknologier og tips, der kan gøre din kommende investering til en solstrålende succes.

Hvad koster solceller i 2026? Kort svar, pris-spænd og vigtig disclaimer

Prisrammen først: Et almindeligt villaanlæg på 4-10 kWp koster i 2026 typisk 65.000-120.000 kr. inkl. moms, projektering og professionel montering. Ønsker du et batteri på 5-10 kWh, skal du som tommelfingerregel lægge yderligere 25.000-70.000 kr. oveni.

• Markedskurver kan flytte prisen: Modulpriser, fragt, valutakurser og montørkapacitet svinger fra måned til måned.
• Lokale forhold betyder lige så meget: Stillads, tagmateriale, taghældning, skygger, behov for tagforstærkning eller opgradering af eltavle kan både presse prisen op – eller ned hvis forholdene er enkle.

Disclaimer: Denne artikel er udelukkende generel information og ikke individuel finansiel rådgivning. Brug altid dine egne forbrugsdata, dagsaktuelle elpriser og afregningssatser, indhent flere skriftlige totaltilbud, og rådfør dig med en VE-godkendt installatør eller autoriseret elektriker, før du beslutter dig.

Hvad med tilbagebetalingstiden? Bolius angiver fortsat en typisk simpel tilbagebetaling på 10-15 år for korrekt dimensionerede anlæg. Realiteten på din adresse afhænger dog især af:

1. Hvor stor en andel af strømmen du selv kan bruge i samme øjeblik (egenforbrug) eller gemme på batteri.
2. Fremtidige indkøbspriser på el – inklusive afgifter og tariffer.
3. Den eksportpris du opnår for overskudsstrøm.

Kilder og videre læsning: “Fakta om solceller” – Bolius (2023). Bemærk, at enkelte komponentpriser i kilden er fra 2023 og kan være ændret i 2026.

Reelle priser: konkrete danske priseksempler (og hvad der indgår i prisen)

For at give et solidt fingerpeg om, hvad et solcelleanlæg rent faktisk koster, tager vi udgangspunkt i de fire konkrete priseksempler, Bolius har opgjort i 2023. Tallene er stadig nyttige som pejlemærke, men husk at komponentpriser, fragt og arbejdsløn kan have rykket sig frem mod 2026.

• 1) Løse paneler – shingled 400 Wp: Ca. 3.600 kr./stk. 15 paneler (≈ 6 kWp på ~30 m²) koster således ca. 54.000 kr. for panelerne alene. Hertil mangler inverter, kabler, montagesystem, montage og el-arbejde.
• 2) 6 kWp monokrystallinsk + 5 kWh batteri (materialer): Ca. 114.000 kr. inkl. moms – uden montering og eltilslutning.
• 3) 6 kWp polykrystallinsk turnkey (uden batteri): Ca. 110.000 kr. inkl. montering og moms.
• 4) Integreret solcelletag (BIPV): Et 3,6 kW solcelletag på 36 m² koster omkring 175.000 kr. i materialer (ekskl. montering). Til sammenligning koster almindeligt lertegl til hele et 200 m² tag kun ~24.000 kr. (≈ 120 kr./m²). Solcelletag giver altså betydelig merpris, men erstatter også tagbeklædningen på den del af taget hvor det ligger.

2026-prisindikator: Markedet i 2026 peger på, at et komplet 6-10 kWp parcelhusanlæg typisk havner mellem 65.000 og 120.000 kr. inkl. alt arbejde, tilmelding og moms. Variationerne skyldes især tagtype, stilladsbehov, valg af batteri og aktuel efterspørgsel – så indhent altid konkrete tilbud.

Hvad skal totalprisen inkludere – tjekliste til dit tilbud

• Projektering, statiske beregninger og dimensionering
• Montagestativer/inddækninger, lægter og evt. forstærkning af tag
• Solcellepaneler, optimere/mikroinvertere eller central inverter
• DC- og AC-kabler, stik, sikringer, jordforbindelse og overspændingsbeskyttelse
• El-arbejde i tavle, målerfelt, HPFI/RCBO og ekstra gruppe
• Tilmelding til netselskab (GSRN-nummer), dokumentation og idriftsættelse
• Stillads, lift og evt. tagarbejde (fx udskiftning af defekte tagsten)
• Brugervejledning og adgang til online overvågning
• Alle lovpligtige garantier og VE-dokumentation

Lev etidsomkostninger du bør medregne

• Inverterudskiftning én gang på 10-20 år (10-20.000 kr. afhængigt af størrelse)
• Batteriskifte efter 10-15 år, hvis du vælger lagring
• Løbende vedligehold: visuel inspektion, evt. rengøring og stramning af bolte
• Mindre stigning i husforsikring (spørg selskabet)

Bipv vs. Eftermonterede paneler

Bygningsintegrerede solceller (BIPV) koster typisk flere tusinde kroner ekstra pr. kW, men udgiften æder sig delvist ind i det beløb, du ellers ville bruge på ny tag- eller facadebeklædning. Har du tagrenovering eller nybyggeri i kalenderen, kan det derfor give mening at regne på et integreret solcelletag, selvom m²-prisen umiddelbart ser høj ud.

Konklusionen er klar: Få altid skriftlige totaltilbud, hvor alle poster er specificeret, og brug ovenstående tjeklister til at sikre, at intet mangler i prisen.

Besparelser og tilbagebetaling: sådan regner du på dit hus

Hvis du vil vide, om et solcelleanlæg overhovedet giver mening hos dig, skal du kun bruge fem tal og en simpel lommeregner. Følg trinene herunder og udskift eksemplet med dine egne data.

1. Estimér din årlige produktion

   Tommelfingerregel i Danmark: 900-1.050 kWh pr. kWp/år ved god orientering (30-45° hældning mod syd).
   Eksempel: Et 6 kWp anlæg × 950 kWh/kWp ≈ 5.700 kWh/år.
   Kilde: ”Fakta om solceller” – Bolius (2023).

2. Fastlæg egenforbrugsandelen

   Uden batteri: typisk 30-50 %.
   Med batteri: ofte 55-80 %.
   Eksempel uden batteri: 40 % egenforbrug = 0,40 × 5.700 = 2.280 kWh.
   Resterende 60 % (3.420 kWh) eksporteres til nettet.

3. Stik dine egne elpriser ind

   • Købspris (inkl. afgifter & tariffer): skriv, hvad du giver i gennemsnit – fx 2,00 kr./kWh.
   • Salgspris (gruppe 3, øjebliksafregnet): tjek din produktionselleverandør – fx 0,60 kr./kWh.

4. Beregn årlig gevinst

   Formel: (egenforbrug kWh × købspris) + (eksport kWh × salgspris)
   Eksempel: (2.280 × 2,00) + (3.420 × 0,60) = 4.560 + 2.052 = 6.612 kr./år.

5. Find simpel tilbagebetalingstid

   Tilbagebetalings­tid = total­investering / årlig nettogevinst.
   Eksempel: 85.000 kr. / 6.612 kr. ≈ 12,8 år.

Sådan påvirker tallene din horisont

• Øger du egenforbruget til 65 % (fx med et 5 kWh batteri), ryger gevinsten op omkring 8.000 kr./år – payback falder til ~10,6 år.
• Falder salgsprisen til 0,30 kr./kWh, ryger gevinsten ned på ca. 5.586 kr./år – payback stiger til ~15,2 år.
• Stiger din købspris til 2,50 kr./kWh, men salgsprisen forbliver 0,60 kr./kWh, øges gevinsten til ca. 7.952 kr./år – payback falder til ~10,7 år.

Glem ikke de skjulte poster

• Inverter skifte: én gang på 10-20 år (15-25.000 kr.).
• Batteri: begrænset levetid; planlæg evt. udskiftning efter 10-15 år.
• Forsikring & service: tjek med dit selskab, og sæt en årlig pulje af til overvågning/rens.

Bemærk: Ovenstående er generel information, ikke personlig investerings­rådgivning. Brug dine egne forbrugsdata, indhent tre skriftlige tilbud fra VE-godkendte installatører og indregn aktuelle el- og eksportpriser, før du træffer beslutningen. Tal eventuelt også med en uafhængig energirådgiver.

Kilde: “Fakta om solceller” – Bolius (2023), https://www.bolius.dk/solceller-17935.

Hvilket anlæg og hvilke paneler skal du vælge? Teknologier, batteri, levetid og klima

Den rigtige kombination af anlægstype, panelteknologi og tilbehør afgør både prisen, driftsøkonomien og klimaaftrykket af dit solcelleprojekt. Nedenfor får du en kort, praktisk gennemgang af de vigtigste valg.

Anlægstyper – Fra billig basisløsning til høj egenforbrug

• Nettilsluttet uden batteri – den klassiske løsning for parcelhuse.
  • Laveste investering: du betaler kun for paneler, inverter og montage.
  • Kræver samtidighed: Strømmen skal bruges i samme øjeblik (nettoafregningsgruppe 3). Egenforbruget lander typisk på 30-50 %.
  • God til husstande med dagforbrug (hjemmearbejde, varmepumpe, elbil der lader i dagtimerne).
• Nettilsluttet med batteri – når du vil hæve egenforbruget til 55-80 %.
  • Batteriet lagrer overskud fra dagtimerne og kan købes i modulstørrelser à 5-10 kWh.
  • Øger investeringen med ca. 25.000-70.000 kr., men reducerer behovet for dyr netstrøm og giver mulighed for at udnytte timebaserede tariffer (lad billigt, brug dyrt).
  • Vælg et styrbart system, så batteriet kan optimeres mod Nord Pool-priser og netselskabets tariffer.
• Off-grid – kun til særlige hobby-/fritidshuse.
  • Kræver stort batteri, evt. generator eller hybrid-inverter med back-up.
  • Høj pris og ingen nettomulighed for salg af strøm – sjældent økonomisk i parcelhuse.

Panelteknologier – Ydelse, farve og pris

• Monokrystallinske (20-22 % virkningsgrad)
  • Ensartet sort finish, mest solgte i DK.
  • Høj ydelse pr. m² gør dem ideelle på små tagflader.
• Polykrystallinske (14-16 %)
  • Blålig nuance og lidt lavere effektivitet.
  • Billigere pr. watt, men fylder mere – bruges stadig ved store, synligt neutrale tagflader.
• Tyndfilm / CIGS / CdTe (op til ~19 %)
  • Mat, ofte mørk overflade med god skyggetolerance.
  • Kan bøjes eller integreres i facader; prisen er fortsat høj i Danmark.
• Organiske/perovskit
  • Letvægt og farverige muligheder, men holdbarheden er endnu ikke dokumenteret til 25 års drift.
• Multi-junction
  • 30-40 % effektivitet, men ekstremt dyr – forbeholdt rumfart og nicheprodukter.

Virkningsgraderne tager afsæt i Bolius’ faktablad (2023), men tjek altid databladet for den konkrete model.

Bipv vs. Eftermonteret (bapv)

• BIPV (Bygningsintegrerede solceller)
  • Paneler eller solcelletagsten erstatter det ydre taglag.
  • Merpris ift. almindelige tegl kan være begrænset ved nybyg eller total tagudskiftning.
  • Færre gennembrydninger og en glat, æstetisk overflade.
• BAPV (Eftermontage på eksisterende tag)
  • Hurtigst at installere og billigst, fordi du genbruger det nuværende tag.
  • Kan virke visuelt “påklistret”, og skinnerammer kræver korrekt forankring i spærene.

Levetid og garantier

• Paneler: 15-25 års produktgaranti og 80-85 % effekt efter 25 år.
• Inverter: 10-20 år – regn med mindst én udskiftning i anlæggets levetid.
• Batterier: Kapaciteten falder 1-3 % pr. år. Se cyklus- og kapacitetsgaranti (fx 10 år / 6.000 cyklusser).

Miljø og klimaaftryk

En AAU-rapport opsummeret hos Bolius viser, at klimabelastningen pr. produceret kWh kan variere over en faktor fire. De største forskelle stammer fra:

• Produktionslandets energimix (kul vs. vedvarende).
• Fabrikantens proces- og affaldshåndtering.
• Transportafstand og emballage.

Vælg producenter med offentlige EPD’er (Environmental Product Declarations) eller andre tredjeparts-verificerede klimarapporter, hvis du vil minimere CO₂-aftrykket.

Praktiske valgprincipper

1. Prioritér monokrystallinske paneler – de koster lidt mere, men giver mest kWh pr. m² og ser pæne ud på danske tage.
2. Overvej BIPV, hvis du alligevel står over for nyt tag eller nybyg; ellers vælg en solid eftermontage med korrekt inddækning.
3. Tilføj batteri, når:
   • din husstands egenforbrug er under 50 % og elprisen har store døgnudsving,
   • du kan udnytte fleksible tariffer eller spotpris abonnement.
4. Indhent datablade og garantibeviser fra leverandøren – det er lige så vigtigt som prisen.
5. Tjek VE-godkendelse og anmod om en klimadeklaration, hvis du vægter miljøet højt.

Følger du disse retningslinjer, får du et anlæg, der ikke bare leverer strøm, men også holder værdien – økonomisk og klimamæssigt – i hele sin levetid.

Placering, hældning og forventet produktion i Danmark

En gennemtænkt placering er den billigste “opgradering” du kan give et solcelleanlæg. Her er de vigtigste pejlemærker, så du får flest mulige kWh for pengene – og undgår dyre produktions-tab.

1. Retning og hældning – Sådan rammer du maksimumydelse

1. Syd, 30-45° hældning ≈ 100 % referenceydelse.
   Har du et skråt sydvendt tag med 35-40° hældning, er du tæt på lærebogs-optimum i Danmark.
2. Øst/vest, 20-45° hældning ≈ 80-85 % af syd-ydelsen.
   Du mister lidt årsproduktion, men får strøm både morgen og sen eftermiddag. Det hæver egenforbrugsandelen – og kan derfor give bedre økonomi end et rent sydanlæg, når du afregnes efter øjebliksafregning (gruppe 3).
3. Facade eller 90° montering – minus 20-40 %.
   Lodrette paneler rammes hårdt i sommermånederne, men yder relativt bedre i vinterhalvåret, hvor solen står lavt.
4. Kombinér flere tagflader.
   Har du både øst- og vestvendte tagflader, kan du fordele panelerne og udjævne døgnprofilen. Det giver højere samtidighed med fx varmepumpe og elbil.

2. Skygge: Den usynlige ydelsesdræber

• Undgå skorstene, kviste og træer – og husk fremtidig vækst: et træ der ikke skygger i dag, kan gøre det om fem år.
• Selv små skygger kan reducere ydelsen på en hel streng; overvej optimerere eller mikroinvertere, hvis tagfladen er kompleks.
• Lav en simpel “snor-test” eller brug gratis apps med solbane, før du bestiller anlægget – eller få installatøren til at lave en skyggerapport.

3. Byggeteknik og æstetik

• Bæreevne: De fleste moderne tegltage klarer vægten, men kontrollér ældre spær og lægter.
• Fastgørelse & vandtæthed: Brug tagskruer/inddækninger der er udviklet til din tagtype (tegl, eternit, ståltag). Fejl her giver fugtskader – ikke bare mindre produktion.
• Æstetik: På fredede eller bevaringsværdige bygninger kan lokalplanen sætte begrænsninger; indhent altid en forhåndsdialog med kommunen.

4. Så meget producerer anlægget over året

Nedenstående fordeling stammer fra Bolius’ gennemgang af danske måledata (kilde: “Fakta om solceller” – Bolius, 2023). Tallene er vejledende for et korrekt placeret anlæg uden væsentlig skygge:

Måned	Andel af årsproduktion
Jan	≈ 1 %
Feb	≈ 5 %
Mar	≈ 8 %
Apr	≈ 12 %
Maj	≈ 15 %
Jun	≈ 13 %
Jul	≈ 14 %
Aug	≈ 12 %
Sep	≈ 9 %
Okt	≈ 6 %
Nov	≈ 3 %
Dec	≈ 2 %

Maj er typisk topmåneden, mens januar er bund-måned. Dimensionér derfor anlægget efter årsforbrug – ikke efter en enkelt sommermåned.

5. Økonomisk vinkel på placering

Høj produktion er ikke lig med høj indtjening, hvis du sælger størstedelen billigt til nettet. I øjebliksafregning er nøglen at:

1. Maksimere egenforbrug – fx via øst/vest-placering, batteri eller load-styring.
2. Undgå unødvendig overproduktion i højsommeren.
3. Optimere omkostninger til stillads, kabelføring og tagarbejde – de stiger, hvis panelerne skal rundt på mange små flader.

Regner du alene på kWh/år, kan et sydanlæg se bedst ud. Regner du på kr./år, kan øst/vest ende som vinderen.

Kort sagt: Sigt efter den placering, der giver flest anvendelige kWh i samme øjeblik de produceres – det er her, den reelle besparelse opstår.

Fakta, procentfordeling og placeringstips refererer til Bolius – “Fakta om solceller” (2023). Tjek altid lokale forhold, tagkonstruktion og gældende regler, før du bestiller anlæg.

Regler, godkendelser og afregning af strøm (nettilslutning, VE-installatør, gruppe 3)

Husk: Solcelleinstallation er autoriseret el-arbejde. Du må derfor ikke selv tilslutte paneler, inverter eller batteri til husets installation. Vælg i stedet en VE-godkendt solcelleinstallatør under den statslige VE-ordning. En fuld oversigt med filtrering på postnummer finder du på SparEnergi’s hjemmeside (sparenergi.dk).

Fra tilbud til tændt anlæg – Trin for trin

1. Indhent tilbud
   Sørg for, at installatøren i tilbuddet påtager sig alle myndighedskrav: projektering, nettilmelding, GSRN-registrering, målerudskiftning og driftsdokumentation.
2. Nettilslutning
   Installatøren anmelder anlægget til dit netselskab. Når det er godkendt, får anlægget et 18-cifret GSRN-nummer, som fungerer som ”cpr-nummer” for din produktion.
3. Måler og idriftsættelse
   Netselskabet opsætter (eller omprogrammerer) en to-vejs elmåler. Først når måleren er klar, må anlægget sættes i drift.

Sådan bliver du afregnet for overskudsstrømmen

• Produktionselleverandør: Du kan frit vælge en el-aftager til at købe din overskudsstrøm. Se aktuel liste og afregningspriser hos Energinet. Aftaler, bindingsperioder og tillæg/abonnement varierer, så læs det med småt.
• Nettoafregningsordning: Nye private anlæg havner automatisk i nettoafregningsgruppe 3 (øjebliksafregning). Strøm, du ikke når at bruge i samme sekund, eksporteres og afregnes til markedspris minus gebyrer.
  • Gruppe 2 (timeacconto) og gruppe 6 (årsnetto) er lukkede for nye ansøgninger og gælder kun for boliger med eksisterende tilsagn.
• Tjek løbende: Udbydere og regler kan ændre sig frem mod 2026. Bekræft altid de gældende betingelser hos Energistyrelsen eller Energinet, før du skriver under.

Planlov, lokalplan og øvrige tilladelser

Før panelerne ryger på taget, skal du afklare følgende:

• Lokalplan & bevaringsværdier: Nogle områder kræver byggesags­behandling eller forbyder sorte heltagsløsninger på gadetag.
• Fredning eller servitut: Er huset fredet eller omfattet af servitut (fx højder, reflektion), kræves særskilt dispensation.
• Nabohensyn: Store facadeanlæg kan give blænding; tal med naboen, før byggesagen lander på kommunens bord.

Tjekliste til aftalen med installatøren

• VE-certifikatnummer på firma og montører.
• Dokumenteret statik og tagsikring (møtrikker/inddækninger/bæreevne).
• Garanteret ydelse (kWh/år) med forudsætninger for hældning, retning og skygge.
• Ansvar for nettilmelding, GSRN, måleropsætning og kontakt til netselskab.
• Adgang til driftsportal/data (monitorering) fra dag 1.
• Oplysning om forsikringskrav og CE-dokumentation.

Kilde: “Fakta om solceller” – Bolius (2023). Praksis og satser er fra 2023 og kan variere i 2026; dobbelttjek altid de seneste vejledninger fra Energistyrelsen, Energinet og dit netselskab.

7 tips til at spare tusindvis på køb, drift og afregning

1. Dimensionér rigtigt – byg anlægget til dit eget forbrug
   Brug de seneste 12 måneders elforbrug som minimum, og læg planlagte ændringer (elbil, varmepumpe, pool­pumpe m.m.) oveni. Målet er at maksimere egenforbruget og minimere billig eksport til nettet. Ifølge Bolius (2023) ligger egenforbruget uden batteri typisk på 30-50 %. Rammes anlægget for stort, straffes investeringen af lave salgspriser og længere tilbagebetaling.
2. Indhent mindst tre totaltilbud – og sammenlign æbler med æbler
   Kræv, at tilbuddene altid omfatter:
   • Paneler, inverter/optimerere, kabler og montagesystem
   • Stillads, taginddækninger og AC-arbejde i eltavlen
   • Tilmelding til netselskab (GSRN), idriftsættelse og dokumentation
   • Garanti- og servicevilkår samt forventet kWh/år med forudsætninger (hældning, retning, skygger, egenforbrug)

   Først når disse poster er inkluderet, kan du reelt vurdere prisen pr. produceret kWh.

3. Tænk solceller sammen med tagrenovering eller nybyg
   Skal taget alligevel skiftes, kan BIPV (bygnings­integrerede paneler/solcelletag) koste næsten det samme som et premium-tag plus efter­monterede paneler. Bolius’ eksempel viser fx 36 m² solcelletag til ~175.000 kr. mod alm. lertegl til ~24.000 kr. på hele taget – prisforskellen udlignes delvist af den sparede tagdækning og lavere montage­arbejde.
4. Optimer placering og undgå skygger
   Selv små skorstene eller trætoppe kan reducere produktionen dramatisk. Hold sikkerhedsafstande, eller vælg optimerere/mikroinvertere ved mange tagflader og skygger. Overvej øst/vest-orientering: Du mister ca. 15-20 % årlig kWh i forhold til syd, men får strøm morgen og aften, hvor egenforbruget typisk er højest (Bolius).
5. Vælg batteri og styring med omtanke
   Et 5 kWh batteri kan hæve egenforbruget til 55-80 %. Men økonomien afhænger af pris­spændet mellem billig ladetid (nat, lav spot) og dyrt forbrug (aften, høje tariffer). Start lille og brug data fra den første driftssæson; udvid kun, hvis faktiske kWh-priser viser gevinst. Husk også batteri­garantier (cyklusser og rest­kapacitet).
6. Tim din bestilling – vinteren kan være billigere
   Efterspørgslen og montør­kapaciteten topper ofte i forår/sommer. Bestiller du november-februar, kan du forhandle bedre priser, kortere leveringstid og få rabat på paneltyper, der er på lager. Brug lavsæsonen til rolig tilbuds­indhentning og myndigheds­godkendelser.
7. Køb kvalitet og få installationen gjort rigtigt første gang
   Vælg en VE-godkendt installatør. Gennemgå altid:
   • Produkt­garantier: panel ≥25 år effekt, inverter ≥10 år, batteri ≥10 år / ≥70 % kapacitet
   • Dokumentation for tagfastgørelse, bæreevne og vandtæthed
   • Online produktions­overvågning – alarmer ved fejl sparer tabte kWh og forkorter ROI

   Som Bolius påpeger, kan en dårlig montage koste både kWh og forsikrings­præmie; kvalitet lønner sig i længden.

Flere af ovenstående råd bygger på anbefalingerne i Bolius’ artikel “Fakta om solceller” (2023). Kontrollér altid nyeste regler, priser og tilskudsordninger, før du beslutter dig.