Hvornår bør børn få lommepenge – og hvor meget?
En femkrone i hånden kan føles som en formue, når man er seks år gammel. Det er her, magien – og læringen – begynder. Lommepenge handler nemlig om langt mere end at kunne købe fredagsslik eller den nyeste fidget toy. Når børn får deres egne kroner at jonglere med, får de også deres første lektion i økonomi, ansvar og bæredygtighed.
Hos Energi, Varme & Bolig spørger vi ikke kun, hvor mange penge der bør ligge i sparegrisen; vi spørger også, hvordan de små beløb kan forvandle sig til store indsigter – fra værdien af at slukke lyset på børneværelset til kunsten at udskyde et køb for at nå et større opsparingsmål.
I denne guide dykker vi ned i spørgsmål, som forældre stiller hver dag:
- Hvornår er det rette tidspunkt at begynde med lommepenge?
- Hvor meget er passende – og skal beløbet stige med alderen eller inflationstakten?
- Skal pengene udbetales kontant, via børnekort eller på MobilePay?
- … og hvordan kobler vi det hele sammen med familiens værdier om energi, varme og et grønnere hjem?
Uanset om dit barn er klar til den første tokrone, eller om du overvejer at indføre “alder-i-kroner”-modellen for din pre-teen, finder du inspiration, konkrete tal og aftalemodeller her. Lad os sammen give næste generation både økonomisk og grøn ansvarsfølelse – en mønt ad gangen.
Hvorfor give børn lommepenge? Læringsmål og fordele
Lommepenge er langt mere end småpenge til fredagsslik. Når børn får deres egne penge mellem hænderne, åbner det for en lang række læringsmuligheder, som ellers kan være svære at forklare i teorien.
Fire centrale læringsmål
- Økonomiforståelse
Børn ser priser på hylderne, men først når de selv skal vælge mellem to varer, mærker de, at penge er en begrænset ressource. Lommepenge giver dem et mini-budget at øve sig på, før de som teenagere får studiekort og e-handel lige ved hånden. - Ansvar
Ved at give barnet ejerskab over en del af familiens samlede økonomi signalerer du, at dets beslutninger har betydning. De lærer, at det er deres ansvar at passe på pengene – lige som det er hele familiens ansvar at passe på alt fra cykler til varmeforbruget. - Udsættelse af behov
Forskellen mellem “jeg vil ha’ nu” og “jeg sparer op” er fundamentet for sund privatøkonomi. Når barnet selv må vente tre uger på at spare til det store LEGO-sæt, mærker det værdien af at planlægge og udsætte belønningen. - Værdien af penge
Penge kommer ikke bare fra mor og fars lomme – de opstår gennem arbejde, tid og prioriteringer. Ved at koble en del af lommepengene til konkrete opgaver (fx hjælpe med at sortere affald eller aflæse elmåleren) bliver pengenes oprindelse konkret.
Fra mønter til grønne vaner
Lommepenge er også et oplagt værktøj til at forankre sunde forbrugsvaner i hjemmet – ikke mindst omkring energi, varme og bæredygtighed:
- El-jagten som spil
Aftal, at besparelser på strøm (målt på den månedlige el-regning) udløser en mini-bonus til børnenes opsparing. Det gør det sjovere at huske at slukke lyset og hive opladeren ud. - “Termostat-detektiver”
Giv ekstra kroner for at holde øje med, at radiatoren ikke står på fuldt blus i tomme rum. Barnet ser direkte sammenhængen mellem varmepenge og lommepenge. - Bæredygtige køb
Indfør en regel om, at 10 % af lommepengene går til en grøn pulje. Herfra kan barnet støtte planter til altanen, et træ i haven eller en klimasag, de selv vælger. De oplever, at deres økonomi kan påvirke verden positivt. - Reparation før erstatning
Skal yndlingshøretelefonerne skiftes, eller kan de fikses med et nyt kabel? Hvis barnet vælger reparation, kan de beholde det beløb, der spares – et klart incitament til mindre ressourceforbrug.
Når lommepenge kobles til konkrete hverdagsvalg, får barnet ikke alene styr på kroner og ører, men også på klimaaftryk og fælles ansvar. Det er essensen af et grønnere hjem og – på sigt – lavere regninger for hele familien.
Hvornår er barnet klar? Alder, modenhed og familieværdier
Lommepenge fungerer bedst, når de matcher både barnets udviklingstrin og familiens værdier. Brug alder som en tommelfingerregel, men hold øje med barnets modenhed og jeres økonomiske råderum.
Aldersguiden – Hvornår giver det mening?
| Alder | Tegn på parathed | Typisk formål med lommepenge |
|---|---|---|
| 5-7 år |
|
Grundlæggende forståelse af tal og bytteværdi: ”Penge løber ud, når man bruger dem”. |
| 8-10 år |
|
Træning i at planlægge – fx udsætte køb, sætte mål og føre ”budget på bagsiden af en kuvert”. |
| 11-13+ år |
|
Dybere økonomiforståelse: sammenhæng mellem arbejde, indtægt og udgifter – og større, langsigtede mål som computer, cykel eller ferielommepenge. |
Modenhed vægter højere end alder
Nogle 6-årige er topmotiverede, mens enkelte 9-årige stadig mister deres mønter i skoletasken. Overvej bl.a.:
- Ansvarsfølelse: Husker barnet sin madpakke og sine ting? Kan det passe på en pung?
- Impulskontrol: Er slikket væk samme dag, eller kan barnet vente til weekenden?
- Samtalelyst: Spørger barnet om, hvordan I sparer strøm eller varme, og kobler penge til adfærd?
Familieværdier og økonomi sætter rammen
Der findes ingen “one size fits all”. Tal åbent om, hvorfor I vælger netop det beløb og de regler:
- Bæredygtighed: Ønsker I at belønne energirigtige valg som korte bade eller at slukke for lyset?
- Forbrug vs. sparekultur: Skal en del af lommepengene automatisk gå til opsparing eller donation?
- Husets økonomi: Er budgettet stramt, kan I bevidst vælge et lavere beløb men flere fælles “gør-det-selv-oplevelser”.
Basale pligter kontra ekstraopgaver
Børn bør ikke “betales” for alt – nogle gøremål er en del af at leve i familien. Men ekstraopgaver kan fungere som mini-job, der lærer sammenhængen mellem indsats og indtjening.
| Basale pligter (ingen betaling) | Ekstraopgaver (kan udløse betaling) |
|---|---|
|
|
Lav en tydelig skillelinje, så barnet forstår, at alle bidrager gratis til fællesskabet, mens ekstra indsats anerkendes med ekstra kroner. Det reducerer forhandlinger og fastholder jeres værdier om ansvar, fællesskab og – ikke mindst – en sund økonomi.
Hvor meget skal de have? Beløb, modeller og tommelfingerregler
Det er umuligt at fastsætte ét “rigtigt” beløb, men nedenstående rammer giver et pejlemærke for, hvor mange penge der typisk er nødvendige for, at barnet kan træne ansvarlig økonomi – uden at familien sprænger budgettet.
| Alder | Typisk interval (pr. uge) | Typisk interval (pr. måned) | Hvad dækker beløbet oftest? |
|---|---|---|---|
| 5 – 7 år | 10 – 20 kr. | 40 – 80 kr. | Små impulskøb (slik, samlekort) og begyndende opsparing. |
| 8 – 10 år | 20 – 35 kr. | 80 – 140 kr. | Mindre legetøj, apps, gaver til venner, caféis. |
| 11 – 13 år | 35 – 60 kr. | 140 – 240 kr. | Biograf, tøjtilbehør, gaming, egen telefonregning (delvis). |
| 14 – 17 år | 60 – 100 kr. | 240 – 400 kr. | Byture, streaming-abonnement, større modetøjskøb, opsparing til rejser eller kørekort. |
Bemærk: Beløbene forudsætter, at basisudgifter (mad, almindeligt tøj, fritidsaktiviteter) fortsat dækkes af forældrene. Hvis barnet selv skal finansiere fx mobilabonnement eller sportskontingent, øges lommepengen tilsvarende.
“alder-i-kroner”-modellen
En enkel tommelfingerregel er at give én krone pr. år barnet er gammelt pr. uge. En 9-årig får altså 9 kr., en 12-årig får 12 kr. Modellen er:
- Let at kommunikere og justere årligt.
- Budgetvenlig – beløbet vokser trinvist med barnets modenhed.
- Nem at multiplicere x4 for en månedsudbetaling.
Ulempen er, at ældre teenagere kan opleve beløbet som for lavt. Derfor kombinerer mange forældre det med bonus- eller opsparingsordninger, som beskrives nedenfor.
Ugentlig vs. Månedlig udbetaling
Ugentlig udbetaling: Passer typisk til børn under 11-12 år, fordi perioden mellem betalingerne er kort nok til at mindske risikoen for, at pengene er brugt på to dage. Det giver mange “små” træningsforløb i budgetlægning.
Månedlig udbetaling: Træner ældre børn og unge i at strække pengene længere og planlægge forud. Beløbet kan med fordel overføres til en ungdomskonto eller MobilePay om den 1. i hver måned, som ved en “rigtig” lønudbetaling.
Sådan justerer du for prisudvikling og individuelle behov
- Inflation: Overvej en årlig “lønforhandling” i januar, hvor beløbet reguleres ca. 2-3 %. Brug fx nettoprisindekset eller dit eget husholdningsbudget som pejlemærke.
- Skiftende interesser: Laver barnet pludselig mange tog-rejser til venner, kan lommepengene hæves midlertidigt – mod at I sammen lægger budget for transport.
- Særlige opsparingsmål: En dyr konfirmationsgave, et gaming-setup eller en el-cykel kan aftales som et flerårigt projekt, hvor barnet lægger fx 50 % af lommepengene til side, og forældrene matcher resten.
Eksempler på strukturer
1. Fast beløb uden betingelser
Barnet får et fast beløb uanset hvad. Pligter som at dække bord eller slukke lyset, når man forlader rummet, er ikke til forhandling – de er en del af at bo i familien.
2. Fast beløb + bonus for ekstraopgaver
Den faste del sikrer stabil træning i økonomi. Derudover kan barnet tjene 5-25 kr. for større projekter: klippe græs, male plankeværk, hjælpe med at isolere loftet eller sortere flasker til genbrug. Her kan I koble energibesparelse på: Jo flere kilowatt-timer I sparer i fællesskab, desto højere bonus.
3. “Budgetkonto”-modellen til teenagere
Forældre overfører et samlet månedligt beløb, der dækker både lommepenge og udvalgte udgiftsposter (fx mobil, Netflix, tøj). Teenageren lærer at prioritere og kan beholde eventuelt overskud. Hvis strømregningen hjemme falder, fordi de husker at korte badetiderne ned, kan I aftale at 50 % af besparelsen føres direkte over på deres konto som ekstra motivation.
Opsummering
Det vigtigste er konsekvens og gennemsigtighed: Aftal beløb, udbetalingsfrekvens og hvad pengene forventes at dække – og skriv det gerne ned. Justér efter økonomi, værdier og barnets udvikling, så lommepengene fortsat understøtter deres læring om penge, energi og bæredygtighed.
Rammerne: regler, betaling, opsparing og grøn adfærd
Den bedste lære om penge opstår, når rammen er klar, konsekvent og gennemsigtig. Aftal derfor på forhånd, hvordan lommepengene udbetales, hvad der forventes til gengæld, og hvad der sker, hvis aftalen brydes.
1. Praktiske aftaler – “lommepenge‐kontrakten”
- Fast ugedag: Vælg fx fredag, så barnet har weekenden til eventuelt forbrug. Det gør også opfølgning let.
- Pligter vs. ekstraopgaver: De almindelige huslige opgaver (red seng, sortér affald, sluk lys) er en del af familiens fællesskab. Ekstraopgaver (vaske bil, male plankeværk) kan give bonus.
- Konsekvenser: En overskuelig model er “0/50/100” – ingen lommepenge hvis kerneopgaverne forsømmes, halv hvis de er gjort halvhjertet, fuld ved fuldførelse.
- Åben bog: Hold en fysisk “lommepenge‐log” eller brug en app, hvor både barn og forældre kan følge ind‐ og udbetalinger.
2. Kontanter eller kort?
- Kontanter: Giver taktil fornemmelse af penge, men kan være svære at spore. Godt til børn under 10 år.
- Børnekort/MobilePay: Flere banker tilbyder junior-kort med forældrekontrol. Her kan I spore transaktioner, sætte beløbsgrænser og lynhurtigt overføre beløb.
- Kombination: En del kontant for hurtig “mønt i hånden”, resten digitalt til opsparing.
3. Forbrug, spar & del – Fordelingsnøgler
Skab en vane med at dele lommepengene op straks ved modtagelsen:
- 50 % Forbrug: Slik, spil eller biograf.
- 40 % Opsparing: Øre til større mål som cykel eller sommerlejr.
- 10 % Donation: Vælg en velgørenhed eller klassens indsamling – lærer empati.
Har I digitale konti, kan banken automatisk splitte beløbet; ellers kan tre konvolutter eller glas fungere.
4. Opsparingsmål & budgetværktøjer
- Målsætning: Skriv målet ned, sæt pris og ønsket dato. Print evt. et lille “thermometer”, hvor barnet farver fremskridtet ind.
- Apps & regneark: “Spiir Junior”, “Reshopper Sparegris” eller et simpelt Google-Sheet giver hurtigt overblik.
- Beløn grøn adfærd: Aftal en energibonus: Hvis barnet husker at slukke standby-strøm, tage korte bade eller skrue ned for radiatoren på værelset, kan en del af den målte besparelse (fx 20 kr./md.) lægges oven i opsparingen.
5. Samtaler om ansvarligt forbrug & grøn livsstil
- “Spørg før du køber”: Har jeg allerede noget lignende? Er det godt lavet? Hvor længe holder det?
- Energimærkning: Vis, hvordan lavt strømforbrug (A+++ vs. B) påvirker både klima og pengepung.
- Varmevaner: Tjek termostaten sammen – 1 °C lavere temperatur sparer ca. 5 % på varmeregningen. Lad barnet se den faktiske regning.
- Genbrug & deleøkonomi: Kig på DBA, Reshopper eller biblioteket før nykøb. Alle sparede kroner kan gå i “grøn‐opsparingen”.
Når lommepenge kobles til konkrete regler, synlig opsparing og klimakloge vaner, lærer barnet ikke kun om budgetter – men også om, hvordan ansvarligt forbrug og energibevidsthed går hånd i hånd med en sund økonomi.