Forstå nettarifferne på el med variabel timepris

Forstå nettarifferne på el med variabel timepris

Kæmper du også med at forstå, hvorfor elregningen hopper op og ned – selv når du holder øje med spotpriserne i din app? Du er ikke alene. Stadig flere danskere vælger variabel timepris for at udnytte de billige nattetimer, men glemmer én afgørende brik i puslespillet: nettarifferne.

Nettariffen er den betaling, der dækker dit lokale elnets omkostninger til at få strømmen bragt sikkert hjem til stikkontakten. Når prisen pr. kWh skifter fra time til time, kan nettariffen gøre forskellen på, om opvaskemaskinen kl. 22 faktisk er et kup – eller en dyr misforståelse.

I denne guide stiller vi skarpt på, hvordan nettarifferne er opbygget, hvorfor de varierer efter tidspunkt, sæson og geografi, og hvordan du kan bruge den viden aktivt til at få en grønnere hverdag og lavere regninger. Vi tager dig trin for trin gennem elregningens komponenter, viser dig, hvor faldgruberne ligger, og giver konkrete tips til at flytte dit forbrug klogt – uden at gå på kompromis med komforten.

Klar til at knække koden til de skjulte gebyrer og optimere din strømstyring? Så læn dig tilbage, spænd bæltet og scroll videre. Dit elforbrug får aldrig set helt det samme ud igen!

Hvad er nettariffer – og hvorfor betyder de mere med variabel timepris?

Når du køber elektricitet, betaler du ikke kun for selve strømmen, men også for “motorvejen”, der får den hjem til stikkontakten. Denne betaling kaldes nettariffen. Hvor elprisen afspejler markedsprisen på den energi, du forbruger (spotprisen), er nettariffen et gebyr til det selskab, der ejer kablerne i jorden og transformatorstationerne i dit område.

Sådan adskiller nettariffer sig fra elprisen

  1. Elprisen = energi­indholdet leveret per kWh. Den fastsættes hvert døgn på Nord Pool-børsen og kan variere time for time.
  2. Nettariffen = betaling for at transportere strømmen gennem transmissions- og distributionsnettet. Prisen bestemmes af Energinet (den statslige transmissions­operatør) og dit lokale netselskab, ikke af elbørsen.

I praksis ser du derfor to forskellige tal på din regning:

  • Spotpris + elhandels­tillæg (øre/kWh) – kan være meget volatil.
  • Nettarif (øre/kWh eller kr./måned) – kan være fast eller inddelt i spids- og lavlast.

Hvorfor får nettarifferne større betydning med variabel timepris?

Med en fast elpris gjorde det kun begrænset forskel, hvornår du brugte strøm. Men med en variabel timepris kan du flytte forbruget til de billige timer – og her spiller nettariffen pludselig en større rolle af tre grunde:

  1. Tidsdifferentierede tariffer
    Mange netselskaber har indført højere tarif i de timer, hvor nettet er mest belastet (typisk kl. 17-21 om vinteren). Elprisen kan sagtens være lav en sen aften, men hvis nettariffen samtidig falder kraftigt, bliver den samlede kWh-pris ekstra lav – og det er her, du henter den største gevinst ved at flytte forbruget.
  2. Andel af den totale pris
    Når markedsprisen på el er lav (fx blæsende nætter), kan nettariffen udgøre over halvdelen af det, du betaler for en kWh. Ignorerer du nettariffen, risikerer du derfor at overvurdere besparelsen ved at flytte forbruget.
  3. Incitament til systemaflastning
    Netselskaberne bruger tiden-afhængige tariffer som gulerod og pisk: Billige netpriser, når nettet er tomt; dyrere, når alle koger kaffe samtidig. Har du variabel timepris, kan du allerede styre dit forbrug efter elprisen – nettariffen forstærker blot motivationen til at skubbe opvaskemaskinen eller elbilsladningen væk fra myldretiden.

Konklusionen er derfor enkel: Med variabel timepris er det ikke nok at kigge på spotprisen alene. Du skal også tjekke, hvad nettariffen er i samme time – ellers kan du ende med at betale mere, selvom strømmen “så billig ud”. I den næste del af artiklen ser vi nærmere på, hvordan elregningen er bygget op, og hvor nettariffen skjuler sig i tallene.

Sådan er elregningen skruet sammen

En typisk elregning kan virke som et uigennemskueligt regneark, men den er i virkeligheden bygget op af fire hoveddele. Forstår du dem, bliver det langt nemmere at gennemskue, hvor du kan spare – og hvorfor den endelige kWh-pris svinger fra time til time og fra postnummer til postnummer.

  1. Elpris – den rene varestrøm
    Spotpris + elhandlerens tillæg
    Spotprisen fastsættes time for time på den nordiske elbørs Nord Pool. Hertil lægger din elhandler typisk:
    • Et handelsgebyr (fx 3-10 øre/kWh).
    • Et abonnement (fx 20-40 kr./md.).

    Har du en aftale med variabel timepris, følger du spotprisen direkte – og kan derfor flytte forbruget til billige timer.

  2. Nettariffer – prisen for at få strømmen frem
    Dit lokale netselskab + Energinet
    Nettariffen dækker drift og vedligehold af både transmissionsnettet (Energinet) og distributionsnettet (lokale selskaber). Den består typisk af:
    • Kapacitetsbetaling (øre/kWh) – varierer hen over døgnet og året.
    • Abonnement (kr./måned) – fast beløb til netselskabet.
    • System- og balancetarif fra Energinet – ens i hele landet.

    Nettariffen vises på regningen som en separat linje eller som flere underlinjer. Vær opmærksom på:

    • Tid: Mange netselskaber har spidslasttariffer (typisk kl. 17-21) og lavlast om natten.
    • Sæson: Om vinteren, hvor nettet er hårdest belastet, er tarifferne højere.
    • Geografi: Hver netselskab har sit eget takstblad, så nabokommuner kan have forskellige priser.
  3. Afgifter – staten skal også have sin del
    Elafgiften er pt. 72,3 øre/kWh (2024-niveau) det meste af året, mens den er lavere fra 1. november til 31. marts. Afgiften udregnes af bruttoforbruget – uanset hvornår på døgnet du bruger strømmen.
  4. Moms – 25 % af det hele
    Når energiselskabet har lagt alle ovenstående poster sammen, lægger de 25 % moms oveni. Dermed bliver både afgifter, nettariffer og elpris lidt dyrere.

Hvorfor svinger nettariffen mere end før?

Med intelligente elmålere kan netselskaberne nu afregne dit forbrug time for time. Derfor bruger de variabel nettarif som et værktøj til at flytte belastningen væk fra de perioder, hvor nettet er presset. Det betyder:

  • Højere pris i spidslasttimerne stimulerer forbrugere til at udskyde fx opladning af elbil.
  • Lavere pris om natten eller midt på dagen gør det attraktivt at køre vaskemaskine eller opvarme varmtvandsbeholderen dér.

Samlet set udgør nettariffen typisk 15-35 % af din samlede elpris pr. kWh. Når spotprisen falder, kan nettariffen i spidsbelastningstimer faktisk blive den største del af dine variable omkostninger – netop derfor er det vigtigt at holde øje med begge prisdele, når du planlægger dit forbrug.

Hvordan fastsættes nettarifferne i Danmark?

Alle danske elkunder betaler nettariffer, men de opkræves af to forskellige aktører, som hver dækker deres del af elnettet – Energinet og dit lokale netselskab. Tilsammen udgør deres tariffer den samlede “betal-for-ledningerne”-del af din elregning.

Energinet – Transmission og systemtarif

  • Transmissionstarif: Dækker det landsdækkende 132-400 kV højspændingsnet, hvor strømmen transporteres over lange afstande.
  • Systemtarif: Finansierer bl.a. driftssikkerhed, balancering af elsystemet, reserver samt indkøb af grønne certifikater til tab.
  • Tarifferne er ens i hele landet og skifter normalt kun én gang om året pr. 1. januar.

Netselskaberne – Distributionsnet og lokale tariffer

Danmark er opdelt i ca. 40 netområder. Dit netselskab ejer kablerne fra transformerstationen og hele vejen ind i din elmåler. De fastsætter:

  • Distributionstarif (kWh-afregnet) – betaling for brug af 0,4-60 kV net og lokale tab.
  • Abonnement (fast kr./måned) – dækker målerdrift, kundeservice m.m. Ikke alle selskaber har den, men det er udbredt.
  • Eventuel kapacitets- eller effekttarif – betaling pr. kW eller pr. højeste timemiddel over måneden; målretter incitament mod at undgå høje samtidige belastninger.

Tidstariffering: Når tidspunkt og sæson bestemmer prisen

Fælles for næsten alle netselskaber er, at distributionstariffen varierer hen over døgnet for at flytte forbrug væk fra de mest belastede timer. Modellen kan se sådan ud:

Sæson Lavlast Højlast Spidslast
Vinter (okt-mar) kl. 00-06 & 22-24 kl. 06-17 & 20-22 kl. 17-20
Sommer (apr-sep) kl. 00-07 & 21-24 kl. 07-17 & 19-21 kl. 17-19
  • Typisk er spidslast-prisen 2-4 gange højere end lavlast.
  • Energinet har endnu ikke tidsdifferentieret sine tariffer, men det er varslet at kunne komme efter 2025.

Abonnement og kapacitet – To ekstra byggeklodser

  1. Abonnement betales pr. måler. Flytter du store dele af dit forbrug uden for spidslast, bliver abonnementsdelen den relative “bund” i din netudgift.
  2. Kapacitets- eller effekttarif beregnes ud fra dit maksimale træk. Den kan gøre det dyrere at tænde alt udstyr samtidigt – men billigere, hvis du kan fordele belastningen.

Resultatet er, at nettarifferne ikke er statiske: de varierer geografisk, med årstiden, på døgnet – og hos nogle netselskaber også efter hvor meget effekt du hiver. Når du kombinerer dem med en variabel spotpris, får du derfor en samlet timepris pr. kWh, der kan svinge markant fra den ene time til den anden.

Samspillet mellem nettarif og variabel timepris

Når du har en variabel timepris på el, kigger du typisk efter de laveste spotpriser i el-app’en. Men i samme time kan nettarfiffen være enten dyr eller billig – og det kan vende hele regnestykket på hovedet. For at se den reelle fordel ved at flytte forbruget skal du derfor se på spotpris + nettarif (samt afgifter og moms).

To kurver – Som ikke altid følges ad

  • Spotprisen styres af produktion og efterspørgsel i Norden og Nordeuropa. Ofte lav midt på natten og, på solrige eller blæsende dage, i middagstimerne.
  • Nettariffen styres af netselskabet for at aflaste elnettet i spidsbelastede timer. Typisk højest kl. 17-21, lavest kl. 24-06 – men præcis fordeling varierer fra netselskab til netselskab og mellem sommer/vinter.

Resultatet er, at den billigste time at bruge strøm kun sjældent er den time med den laveste spotpris eller den laveste nettarif alene – det er derimod den time med den laveste samlede kWh-pris.

Eksempel: Mandag i februar

Klokkeslæt Spotpris
(øre/kWh)		 Nettarif*
(øre/kWh)		 Samlet før afgift
(øre/kWh)		 Bedst at
forbruge?
02-03 45 12 (lavlast) 57 Ja – billigst
12-13 30 20 (mellem) 50 Ja – næstbilligst
18-19 55 48 (spidslast) 103 Nej – dyrest

*Eksempeldata fra et netselskab på Sjælland, vintertakst

I eksemplet ser vi, at selv om spotprisen er lavest kl. 12-13, er den samlede elpris faktisk lavere om natten, fordi nettariffen er markant billigere dér.

Hvornår giver det mening at flytte forbrug?

  1. Større apparater: Opvaskemaskine, tørretumbler og vaskemaskine flyttes fra spidslast til lavlast. Flytter du f.eks. en tørretumbling på 1,8 kWh fra kl. 18 til kl. 02 sparer du i eksemplet 1,8 kWh × (103 øre – 57 øre) = 82 øre.
  2. Elbil: 40 kWh opladning samme flytning giver 40 × 46 øre = 18,40 kr.
  3. Varmepumpe: Med buffer-tank eller gulvvarme kan du hæve fremløbstemperaturen før spidsbelastning og lade pumpen holde pause i de dyre timer.

Tre tommelfingerregler

  • Undgå timer hvor både spotpris og nettarif er høje (typisk hverdage kl. 17-21 om vinteren).
  • Jagt kombinationen af lav spotpris og lav nettarif – ofte nattetimer og/eller om formiddagen.
  • Tjek dine egne data – forskelle på tværs af netselskaber kan være 20-40 øre/kWh mellem høj- og lavlast.

Ved at holde øje med to kurver i stedet for én kan du ramme de reelt billigste timer og få fuld gevinst af din variable elpris.

Praktiske sparetips: Flyt og styr dit elforbrug klogt

De fleste danske husstande har allerede adgang til en el­måler, der registrerer timeforbruget. Kombinerer du det med variable elpriser og tidstariffer fra netselskabet, kan du flytte strømforbruget væk fra de dyre timer – uden at gå på kompromis med komforten. Nedenfor finder du en række konkrete råd, der er nemme at omsætte til praksis.

1. Planlæg de store husholdningsapparater

  1. Opvaskemaskine & vaskemaskine:
    Vælg forsinket start eller en smart­plug, så maskinen først kører i de billige timer (typisk kl. 22-06 eller midt på dagen). På den måde undgår du både netselskabets spidslast-tarif (ca. kl. 17-21) og de højeste spotpriser.
  2. Tørretumbler:
    Fortjener særlig opmærksomhed, fordi den bruger 2-3 kWh per tørring. Overvej at lufttørre, når vejret tillader det – eller kør tumbleren, mens du alligevel er hjemme, men ikke samtidig med andre strømslugere for at undgå store effekttoppe.

2. Lad elbilen, når nettet er mindst belastet

  • De fleste biler kan tids­styres direkte fra bilen eller via lade­boksen. Sæt opladningen til at starte, når nettariffen går ned – oftest efter kl. 22.
  • Har du dynamiske priser hos el­forhandleren, kan du med smart charging lade bilen automatisk i de billigste timer (fx via app eller OCPP-understøttet ladeboks).
  • Hvis du kun har brug for 200 km rækkevidde til daglig, så lad ikke til 100 %. Indstil i stedet bilen til 60-80 % og udnyt de billige timer bedre.

3. Udnyt varmepumpens fleksibilitet

  • Forvarm hus og varmt vand før spidslasten. De fleste moderne varmepumper har timeplan eller kan styres via API/ smarthjem.
  • Gulvvarme og bygningens termiske masse kan lagre energi i flere timer. Hæv fremløbstemperaturen en anelse inden netselskabets højlast, og sænk den, når tarifferne topper.
  • Hold øje med komforten: en temperaturændring på 1-2 °C mærkes sjældent, men giver en tydelig økonomisk gevinst.

4. Brug tidsstyring og smarthjem-automatisering

  1. Start simpelt med tænd/sluk-ure eller Wi-Fi-stik til kaffemaskine, router eller standby-sultne apparater.
  2. Med platforme som Home Assistant eller IFTTT kan du oprette regler som: «Kør opvaskemaskine, når prisen og nettariffen er under X øre.»
  3. Aktivér notifikationer, så familien ved, hvornår strømmen er billig – eller lad systemet gøre det automatisk, hvis lyd om natten er et problem.

5. Væg komfort mod besparelse – Og tænk sikkerhed

Komfort: Det giver sjældent mening at flytte støjende maskiner til kl. 03, hvis det ødelægger nattesøvnen. Find en balance – fx midt på dagen, hvor både pris og tarif ofte er moderate.
El-sikkerhed: Undgå at køre flere store laster samtidig (ovn, varmepumpe, tørretumbler, elbil). Det kan belaste hus­installationerne og udløse sikringer eller HFI-relæ.
Effekttarif på vej? Flere netselskaber tester afregning efter effekttop. Ved at sprede belastningen over døgnet fremtidssikrer du dig mod ekstra gebyrer.

6. Hurtig tjekliste til hverdagens strømflytning

  • Tjek næste døgns spotpriser og nettariffer i din el-app.
  • Planlæg opgaver med højt forbrug (tøjvask, bil-ladning) til de billigste timer.
  • Undgå at bruge mere end ét storforbrugende apparat ad gangen.
  • Hold øje med ændringer ved sæsonskifte – spidslasten kan flytte sig.
  • Genbesøg automations hver 3. måned for at sikre, at de stadig passer til priser og behov.

Med lidt planlægning og de rette værktøjer kan en almindelig husstand nemt skære 10-30 % af el-regningen – helt uden kolde tæer eller lange vaske­bunker.

Find dine lokale tariffer og planlægningen i hverdagen

Det første skridt til at udnytte nettarifferne aktivt er at kende dem. Heldigvis er de fleste oplysninger offentligt tilgængelige – de ligger bare spredt lidt forskellige steder. Brug nedenstående trin som tjekliste, når du vil holde styr på både dagens og kommende tariffer.

1. Hvor finder jeg mine nettariffer?

  • Netselskabets hjemmeside eller app
    Alle netselskaber offentliggør priser og tariffer for de næste 12 måneder. Nogle, som Radius, N1 og Cerius, har endda egne apps med time­opdelte tariffer.
  • Energinets DataHub & API’er
    På Energi­data­service.dk kan du hente Systemtariffen (transmissionsnettet) i CSV eller via API og se historiske samt fremtidige satser.
  • Elhandels- og smart-home apps
    Apps som Barry, Watts, MinEnergi, True Energy m.fl. viser ofte både spotpris og lokal nettarif i samme graf. Det gør det let at se den samlede kWh-pris time for time.
  • Eloverblik.dk
    Log ind med MitID og se dit faktiske timeforbrug, nettarif og afgifter bagudrettet. Godt til at efter­regne besparelsen af dine automations.

2. Sådan aflæser du timepriserne

  1. Vælg samlet prisvisning, hvis appen tilbyder det – her lægges spot, nettarif, afgifter og moms automatisk sammen.
  2. Filtrér på den ønskede dato eller uge, og noter de dyreste og billigste timer.
  3. Sammenlign eventuelt med gårsdagens forbrug i Eloverblik for at se, hvor godt du allerede rammer de lave timer.

3. Sæt alarmer og regler – Trin for trin

  1. Definér en tærskel
    Eksempel: “Start vaskemaskinen når samlet kWh-pris er under 1,75 kr.”
  2. Vælg handling
    I de fleste smart-home apps (Home Assistant, Google Nest, m.fl.) kan du oprette en automation, der tænder stikkontakten eller sender en push-notifikation.
  3. Tidsvindue
    Begræns automations til fx kl. 22-06, hvis du vil undgå støj eller natlig overvågning.
  4. Fail-safe
    Sæt en seneste sluttid (f.eks. kl. 05:30), så maskinen ikke løber ind i morgenens spidslast, hvis prisen aldrig kom under din tærskel.

4. Husk sæsonskift og tarifændringer

Netselskaberne må ændre tariffer med 60 dages varsel. Typisk sker der to større skift:

  • Vinter (1. november) – højere spidslasttakst.
  • Sommer (1. april) – ofte lavere takster og færre spidslaster.

Sæt en kalender­påmindelse til at:

  • Tjekke netselskabets varslinger.
  • Opdatere dine automations’ pris­tærskler.
  • Teste at alarmer og tidsregler stadig virker.

5. Vedligehold dine automations

Automations kan ”glemme” enheder efter firmware­opdateringer eller miste login til pris­data. Gå listen igennem hver 3.-6. måned:

  • Opdater API-nøgler eller adgangs­tokens.
  • Tjek at tidszoner og sommertid håndteres korrekt.
  • Lav en backup af opsætningen, så du hurtigt kan genskabe, hvis noget fejler.

Konklusion: Når du har styr på, hvor du finder tarifferne, og hvordan de skifter, bliver det meget lettere at planlægge hverdagen – og ikke mindst at høste den fulde besparelse ved variabel timepris.