Guide til korrekt dimensionering af radiatorer

Kniber det med at holde stuen varm uden at fyre for fuglene? Eller ender badeværelset altid som et subtropisk paradis, mens børneværelset føles som en kølig kælder? Så er det sandsynligvis radiatorernes dimensionering, der driller. Forkert størrelse eller placering sluger unødvendig energi, øger varmeregningen og gør boligen mindre komfortabel – helt uden, at du står med en frossen radiatornøgle i hånden.

Den gode nyhed er, at du kan tage styringen selv. Med den rette viden kan du matche husets unikke varmebehov med præcis den ydelse, hver radiator skal levere – uanset om du har klassisk fjernvarme, spritny luft-til-vand-varmepumpe eller noget midt imellem. Resultatet? Et grønnere hjem, lavere energiforbrug og et indeklima, der bare spiller.

I denne guide går vi trin for trin fra rum-for-rum-beregninger over valg af model og størrelse til korrekt indregulering og daglig drift. Undervejs får du konkrete tommelfingerregler, men også værktøjerne til de præcise beregninger, hvis du vil nørde helt i bund. Uanset om du bygger nyt, renoverer eller blot ønsker at optimere et enkelt værelse, vil du finde svar her.

Så bryg en kop kaffe, rul termostaten et par hak ned, og lad os sammen åbne døren til en mere energieffektiv varmeinstallation – én radiator ad gangen.

Forstå husets varmebehov: rum-for-rum beregning

Korrekt dimensionering betyder ganske enkelt, at hver radiator kan levere netop den varmeeffekt (Watt), rummet har brug for på den koldeste dag, hverken mere eller mindre. Overdimensionerer du, betaler du for stål og vand, du aldrig får glæde af. Underdimensionerer du, løber pumpen konstant, og du fryser alligevel – begge scenarier giver unødigt højt energiforbrug og slid.

1. Kortlæg varmebehovet rum for rum

1. Areal & loftshøjde
   Volumen = gulvareal (m²) × loftshøjde (m). Jo større volumen, jo større luftmasse skal opvarmes.
2. Ydervægge og hjørnerum
   Et hjørnerum har to kuldeflader og derfor højere transmissionstab end et midterrum.
3. Vinduesareal & U-værdi
   Store glaspartier (især ældre 2-lags) kan give op til 50 % af varmetabet.
4. Isoleringsniveau / byggeår
   1960’ernes hulmure ≈ U 0,7-1,0 W/m²K. Nyt lavenergibyggeri ≈ U 0,15-0,20 W/m²K.
5. Luftskifte og utætheder
   Naturlig ventilation i ældre huse: 0,7-1,0 h⁻¹. Tæt lavenergibyggeri med balanceret ventilation: 0,3-0,5 h⁻¹.
6. Ønsket rumtemperatur
   Hver grad over 20 °C øger varmebehovet med ca. 5-6 %.
7. Lokal klimazone / design-udetemperatur
   Danmark deles typisk i tre zoner: kyst, øst og nord/indland. Design-T_u svinger fra -10 °C til -15 °C.

2. Tommelfingerregler vs. Præcise beregninger

Metode	Inddata	Når det er nok	Usikkerhed
Tommelfinger (60-100 W/m²)	Kun gulvareal	Overslagsbudget, grov udskiftning	±30 %
Forenklet beregning	Areal, U-værdier, luftskifte, ΔT	De fleste parcelhuse	±10 %
Detaljeret (transmission + infiltration)	Bygningsdel for bygningsdel, blower-door data	Lavtemperatur & varmepumpe	±3 %

Transmissionstab beregnes som Σ(U × A) × ΔT.
Infiltrationstab beregnes som 0,34 × luftskifte (h⁻¹) × volumen × ΔT.

3. Design-udetemperaturer i danmark

Klimazone	Eksempler	Design-Tu
Kyst	Vestjylland, Bornholm	-10 °C
Øst	København, Sjælland	-12 °C
Nord/Indland	Aalborg, Viborg	-15 °C

4. Særlige hensyn i udvalgte rum

• Køkken: Ovn og køleskab giver intern varme, men store havedøre og emhætteudtræk øger ventilationstabet. Regn med lidt lavere nettoeffektbehov, men planlæg for hurtig varme, når emhætten kører.
• Badeværelse: Høj rumtemperatur (22-24 °C) og fugtkrav. Vælg oftest håndklædetørrer + gulvvarme; beregn separat for udtørring.
• Opholdsrum/opholdsstue: Store vinduespartier for dagslys – placér radiatorer under glasset for at stoppe kuldenedfald. Sørg for buffer (10-20 %) til hurtig opvarmning efter nat-nedlukning.

5. Arbejdsgang – Fra notatblok til tal

1. Mål alle rum (længde, bredde, højde) og tegn en simpel plantegning.
2. Notér antal og mål på vinduer/døre samt mærkater med U-værdier, hvis de findes.
3. Tjek ydervæggenes opbygning i byggemappen eller energimærket for U-værdier.
4. Mål eller antag luftskifte (energimærket A-G giver et fingerpeg).
5. Opsæt et regneark – ét ark pr. rum – og beregn transmission & infiltration.
6. Summér til et samlet varmebehov og sammenlign med husets nuværende kedel/fjernvarmeafregning for plausibilitet.

Når du har styr på varmebehovet rum for rum, er du klar til næste skridt: at matche behovet med de rigtige radiatorer ved det temperaturprogram, dit anlæg skal køre på. Den øvelse tager vi i den næste sektion.

Vælg og dimensionér radiatorer til din fremløbstemperatur

Nu hvor du kender rummets varmebehov i watt (W), gælder det om at finde en radiator – eller flere – der kan levere den nødvendige effekt ved den fremløbstemperatur, dit anlæg faktisk arbejder med. Processen kan koges ned til fem trin:

1. Find det rigtige temperaturprogram (ΔT)
   
   • Traditionelle kedelanlæg: typisk 70 °C / 40 °C / 20 °C  (F/R/Ru). ΔT = 45 K.
   • Nyere fjernvarme og kondenserende kedler: ca. 55 °C / 45 °C / 20 °C. ΔT = 30 K.
   • Varmepumper & lavtemperatur-fjernvarme: omkring 40 °C / 30 °C / 20 °C. ΔT = 20 K.

   Jo lavere ΔT, desto større flade (eller flere ribber) kræves for at afgive samme effekt.

2. Slå effekten op i producentens tabeller
   

   Alle velrenommerede producenter angiver, hvor mange W hver model yder ved forskellige ΔT’er. Brug aldrig tallene for 70/40/20, hvis du kører 55/45/20 – effekten falder markant.

   Eksempel: Et panel i størrelse 600 × 1000 mm kan yde ca. 1300 W ved ΔT 45, men kun ca. 850 W ved ΔT 30 og 550 W ved ΔT 20.

3. Vælg type og størrelse
   
   • Panelradiator (type 11, 22, 33 osv.) – allround, flad profil.
   • Konvektor – lav højde, stor dybde; god under brede vinduer.
   • Vertikal/høj model – pladsbesparende, men dyrere pr. watt.
   • Lav model – under panoramavinduer, kombineres ofte to i serie.
   • Håndklædetørrer – vælg en størrelse der dækker både komfort og tørring; ofte kun supplementsvarme.

   Når varmebehovet er stort, giver to mindre radiatorer tit bedre komfort end én meget bred: jævnere temperaturfordeling, mindre klapren i rør og mulighed for fin regulering i zoner.

4. Tænk placering og konvektion
   
   • Under vinduer: bryder kuldenedfald og mindsker træk.
   • Sørg for 10-15 cm fri luft over og foran radiatoren – tunge gardiner og lukkede radiatorbænke sluger effekt.
   • Vil du gemme radiatoren bag en rist? Læg min. 20 % ekstra effekt oveni.
5. Læg en buffer på 10-20 %
   

   Bufferen dækker:
   – udetemperaturer under design-punktet
   – hurtigere opvarmning efter nat-sænkning
   – små unøjagtigheder i beregningen.

   Overdimensionér dog ikke voldsomt; for store radiatorer kan give korte driftscyklusser og dårlig regulering med varmepumpe.

Grøn pointe: Lavtemperatur er fremtiden

Jo lavere fremløbstemperatur du kan klare dig med, desto højere virkningsgrad får både varmepumpen (COP stiger) og moderne fjernvarme (lavere returtemperatur = mindre tab i nettet). Derfor:

• Vælg hellere en type 33 panel i fuld bredde end en slank type 11, hvis du planlægger at skifte til varmepumpe.
• Undgå små “designer”-radiatorer med høj ΔT, medmindre du har individuel el-varme eller gas, der altid kan køre 70 °C – det bliver dyrt på sigt.

Med korrekt dimensionering harmonerer æstetik, komfort og energieffektivitet – og du er klar til næste skridt: installation og indregulering.

Fra beregning til drift: installation, indregulering og typiske fejl

Radiatorprojektet er først en succes, når det varme vand løber det rigtige sted hen – i det rigtige tempo – ved den rigtige temperatur. Derfor er installation og indregulering mindst lige så vigtig som selve effekt-beregningen.

1. Monter de rigtige komponenter fra start

1. Forindstillelige ventiler
   Vælg ventiler med indbygget kv-begrænsning, så du kan indstille det nødvendige flow (l/s) pr. radiator direkte på ventilen. Det sparer tid ved indreguleringen og forebygger rum, der ”stjæler” varmen fra resten af huset.
2. Præcise termostatfølere
   Brug kvalitetsfølere med væskefyldt føleelement. Sæt dem fri af gardiner og møbler — 5 cm afstand i alle retninger er minimum for præcis regulering.
3. Differenstrykregulator (DPR)
   En DPR i stigstrengen eller på hver etage holder trykket stabilt (typisk 10-30 kPa) og forhindrer susende lyde, når ventiler lukker.
4. Pumpe med variabelt tryk
   Indstil cirkulationspumpen til auto-adapt eller lav proportionalkurve. Overdimensioneret pumpeforbrug koster let 300-500 kWh/år.
5. Snavsfilter og luftudskillere
   Et cyklon- eller magnetitfilter før kedel/varmepumpe fjerner slamdannelser og giver længere levetid på pumper og ventiler. Automatiske luftere i toppen af systemet forkorter udluftningstiden.

2. Rum-for-rum indregulering: Sådan gør du

1. Mål radiatorens beregnede varmebehov i kW og omregn til det nødvendige vandflow:
   Flow (l/s) = Effekt (W) / (4180 × ΔTvandet i °C)
2. Indstil forindstillingen på ventilen efter producentens tabel. Kontrollér med flowmåler, hvis tilgængelig.
3. Start pumpen, lad anlægget blive varmt og luft ud på alle radiatorer.
4. Finjustér ventilerne, indtil alle rum når designtemperaturen ved samme fremløbstemperatur.
5. Notér indstillingerne i en indreguleringsprotokol til senere service.

3. Tjekliste til overlevering og kontrolmålinger

Tjekpunkt	Acceptkriterie	OK?
Differenstryk over anlæg	10-30 kPa v/ fuld last
Fremløb/retur v/ design-udel.	Som beregnet (fx 55/45 °C)
Rumtemperaturer	±1 °C fra set-point
Ingen sus/klukke-lyde	Akustisk kontrol
Termostatplacering	Fri luftcirkulation
Pumpe-elforbrug	< 25 W v/ dellast (typisk bolig)
Protokol udleveret	PDF/print til ejer

4. Fem klassiske fejl – Og hvordan du undgår dem

• Dimensioneret til 70/40/20 °C – men skiftet til varmepumpe.
  Lavtemperatur kræver større flader. Beregn om igen før energirenovering.
• For små radiatorer i hjørne- og gavlværelser.
  Giv 15-20 % ekstra i kolde zoner eller brug konvektor i brystningsmur.
• Radiator gemt bag sofa, panel eller gardiner.
  Blokeret konvektion kan halvere effekten. Hold 10 cm fri luft under og foran.
• Ingen effekt-buffer.
  Dimensionér 10-20 % ekstra til kuldeknæk og hurtig opvarmning efter nat-sænkning.
• Udført uden indregulering.
  Ét åbent radiator-kredsløb kan stjæle 50 % af vandet. Indregulering er ikke valgfri, den er nødvendig.

5. Løbende drift: Varmekurve, service og adfærd

1. Juster varmekurven et par gange i overgangsperioderne. Start med hældning 1,5 (fjernvarme) eller 0,3 (luft-vand-pumpe), og fintrim i trin af 0,1.
2. Årlig service: rens snavsfilter, kontroller pumpe, sikkerhedsventil og trykekspansion (min. 1 bar kold).
3. Udluft hurtigt og kraftigt: 5 minutters gennemtræk fremfor ”kip”-stilling sparer varme og minimerer fugt.
4. Natsænkning på max 2 °C giver balance mellem komfort og besparelse – mere end det kræver ofte højere spidseffekt næste morgen.

Med korrekt installation, præcis indregulering og lidt opmærksomhed i den daglige drift opnår du både grønnere hjem og lavere regninger – helt i EVB.dk’s ånd.