Hvad koster Genvex? Få overblik over pris, installation og besparelser

Vintermorgener med duggede ruder, skiftende elpriser og støvede radiatorer. Lyder det bekendt? For mange danske boligejere er jagten på frisk luft og lavere varmeregning blevet en balancegang mellem at lufte ud og at holde på varmen. Her kommer ventilationsanlæg med varmegenvinding – populært kaldet Genvex – ind i billedet.

Men hvad koster det egentlig at få sådan et anlæg? Er det pengene værd, hvis du bor i et 70’er-hus – eller giver det kun mening i splinternyt byggeri? Og hvordan ser regnestykket ud, når både elforbrug, filter­skift og potentielle tilskud kommer med i ligningen?

I denne artikel får du:

• Det korte svar på prisen anno 2026 – direkte fra de nyeste tal.
• En letforståelig gennemgang af teknikken bag varmegenvinding, og hvorfor mange forveksler produktnavnet “Genvex” med hele teknologien.
• Et realistisk pris­barometer fra udstyr til rørføring, så du kan se, hvor pengene forsvinder – og hvor du kan spare.
• Fakta om drift, vedligehold og forventet levetid, så du undgår dyre overraskelser.
• Et simpelt værktøj til at regne på tilbage­betaling og besparelser i netop din bolig.
• Praktiske tips til støjsvag installation, aktuelle tilskud og alternativer, hvis pladsen er trang.

Uanset om du drømmer om et sundere indeklima til børnene, vil klinke varmetabet i dit ældre parcelhus eller blot er nysgerrig på næste skridt i din grønne boligrejse, giver denne guide dig det fulde overblik. Scroll ned, og få svar på, hvad et Genvex-anlæg koster – og om det er en investering, der kan betale sig i netop dit hjem.

Disclaimer og kort svar: Hvad koster et Genvex-anlæg i 2026?

Disclaimer – læs dette først

• Oplysningerne herunder er generelle og kan ikke erstatte konkret rådgivning om netop din bolig eller økonomi.
• Indhent altid mindst 2-3 tilbud fra autoriserede installatører, og lad en fagperson vurdere, hvordan kanaler, lyddæmpning og styring skal udføres hos dig.
• Priser, tilskud og regler ændrer sig løbende. Sidst faktatjekket: 03-02-2026.
• Artiklen er ikke personlig finansiel rådgivning og må ikke stå alene som beslutningsgrundlag.

Kort svar – hvad koster et Genvex-anlæg (varmegenvinding) i 2026?

Post	Typisk niveau (kr.)	Kommentar
Indkøb + installation	55.000 – 100.000	Afhænger af boligstørrelse, antal kanaler, loftsrum vs. rørkasser m.v. Kilde: Bolius (13-04-2023)
Årligt elforbrug	ca. 800 – 1.000	Ventilatorer, automatik og evt. frostbeskyttelse
Løbende vedligehold	300 – 1.200	Filtre (2-4 skift/år) – serviceaftale kan lægge 1.000-2.500 kr. til pr. år

I renoveringer uden loftsrum eller med meget kompliceret rørføring ligger totalprisen ofte i den høje ende – og kan overstige 100.000 kr. I nybyggeri, hvor rør kan indtænkes fra start, lander man typisk nær den lave ende af intervallet.

Hvis du også ønsker varmeproduktion til brugsvand (via indbygget lille varmepumpe), ekstra lyddæmpning eller avanceret automatik (CO₂/RH-styring), skal du regne med et pristillæg.

Bundlinjen: Budgettér 55-100.000 kr. for selve anlægget plus ca. 1.000-3.000 kr. om året til strøm og vedligehold – og få altid et konkret tilbud, før du beslutter dig.

Hvad er “Genvex”, og hvordan virker varmegenvinding?

Genvex er blevet en slags dagligdags­betegnelse for alle ventilationsanlæg med varmegenvinding, men ordet er egentlig et varemærke for producenten Genvex A/S. Uanset fabrikat bygger teknologien på mekanisk, balanceret ventilation: Én ventilator suger den brugte, fugtige indeluft ud, mens en anden blæser filtreret, frisk luft ind – i præcis samme mængde, så huset ikke kommer i over- eller undertryk.

Hjertet er varmeveksleren. Ifølge Bolius’ artikel “Genbrug af varme med varmegenvinding” (13.04.2023) passerer de to luftstrømme tæt forbi hinanden i tynde kanaler adskilt af plader af aluminium eller plast. Varmen – men ikke fugten eller forureningen – “vandrer” fra den varme udsugningsluft til den kolde indblæsningsluft, typisk med en virkningsgrad på 70-90 %. Resultatet er frisk luft, næsten uden at du taber den dyrt betalte rumvarme.

Et standardanlæg består af:

• Central enhed (størrelse som et lille køleskab), ofte placeret på loftet eller i bryggerset.
• Kanalnet i 12-13 cm rør til henholdsvis indblæsning (opholdsrum) og udsugning (køkken, bad, bryggers).
• Taghætter eller facaderiste til indtag og afkast.
• Filtre mod pollen, støv og partikler (klasse ePM1/ePM10 eller højere).
• Styring med trin- eller behovs­regulering (CO₂, fugt, bevægelse).

Nogle modeller rummer en lille varmepumpe, der henter ekstra energi ud af udsugningsluften og bruger den til at opvarme brugsvand – en løsning Bolius fremhæver som interessant, hvis du i forvejen skal have udskiftet varmtvandsbeholderen.

Fordele (ifølge bolius)

• Mindre varmetab – du genbruger varmen i ventilationsluften.
• Friskt, filtreret indeklima året rundt – godt mod pollen, røg og partikler.
• Kontrolleret, lav luftfugtighed – hæmmer skimmel og husstøvmider.
• Kan levere svag “sommerkøl” via bypass, hvor varmen ledes uden om veksleren.

Ulemper (ifølge bolius)

• Høj anskaffelsespris: typisk 55.000-100.000 kr. inkl. montage.
• Kræver professionel projektering og installation.
• Elforbrug ca. 800-1.000 kr./år til ventilatorerne.
• Pladsbehov til unit og kanaler – særligt udfordrende i huse uden loftsrum.
• Støjrisiko, hvis anlægget over- eller underdimensioneres eller mangler lyddæmpning.
• Løbende filterudgifter og service for at bevare høj virkningsgrad og lavt energiforbrug.

Opsummeret er Genvex (eller et tilsvarende anlæg) en moderne, energieffektiv måde at sikre konstant luftskifte uden de klassiske varmetab fra åbne vinduer – men man skal indregne både investering, plads og løbende drift, før beslutningen træffes.

Hvad driver prisen? Udstyr, rørføring og kompleksitet – realistiske prisintervaller

Prisen på et Genvex-anlæg (centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding) er sammensat af flere poster – nogle synlige, andre gemt i konstruktionen. Herunder får du et overblik over de vigtigste prisdrivere, så du bedre kan sammenligne tilbud og gennemskue, hvorfor to tilbud på papiret kan variere med titusinder af kroner.

7 centrale prisdrivere

1. Boligens størrelse og layout
   Jo flere kvadratmeter og rum, jo flere meter kanal, lyddæmpere og indblæsnings-/udsugnings­armaturer skal der til. Et 120 m² parcelhus er billigere at dække end et 250 m² vinkelhus med forskudte plan.
2. Rørføring og adgangsforhold
   Kanaler til et centralt anlæg er typisk Ø125 mm (≈12,5 cm) jf. Bolius. Har du højt loft eller uudnyttet loftsrum kan rør trækkes relativt nemt. Mangler du loftsrum, må rørene ofte føres i synlige kasser eller nedhængte lofter – det øger både materialeforbrug og håndværkertid.
3. Nybyg vs. renovering
   I nybyg kan rør, lyddæmpere og elføringer integreres fra starten, hvilket reducerer spildtid og ekstraarbejde. I eftermontering skal gulve, lofter og vægge ofte åbnes, hvilket både forlænger projektet og kan kræve efterreparationer.
4. Lyddæmpning og støjkrav
   Ingen gider sus i øregangen om natten. Indbyggede lyddæmpere, fleksible ophæng og korrekt placering (fx over gangarealer i stedet for soveværelser) koster ekstra komponenter – men er næsten altid pengene værd, påpeger Bolius.
5. Isolering af kanaler
   Kanaler i kolde zoner (loft, krybekælder, uopvarmede skunkrum) skal isoleres for at undgå kondens og varmetab. Materialeprisen er moderat, men arbejdstiden kan løbe op ved mange bøjninger og snævre forhold.
6. Taghætter, el-tilslutning og indregulering
   Hullerne gennem taget, el-kablet til styringen og den afsluttende indregulering er nødvendige men ofte oversete poster. Indregulering sikrer balanceret luftskifte og lavt strømforbrug – springes det over, er støj og dårlig virkningsgrad næsten garanteret.
7. Valg af enhed og funktioner
   Prisforskellen på en basisenhed og et high-end anlæg med:
   • høj virkningsgrad (≥90 %)
   • lavt specifikt elforbrug (SFP/SEL)
   • CO₂- og fugtsensorer
   • frostbeskyttelse med forvarme
   • sommer-bypass
   • høje filterklasser (F7/ePM1)
   • integreret varmepumpe til brugsvand

   kan let være 15-20 000 kr. Derfor bør du afklare dit behov fra start.

Typiske prisintervaller (så totalen ender i Bolius’ 55 000 – 100 000 kr. spænd)

• Selve enheden: 20 000 – 45 000 kr.
• Kanaler, armaturer, lyddæmpere, isolering: 15 000 – 30 000 kr.
• Montage, taggennemføringer & indregulering: 15 000 – 25 000 kr.
• El-arbejde & styring: 3 000 – 8 000 kr.

I huse med svært tilgængelige etagedæk, fredede facader eller behov for specialløsninger kan prisen stige yderligere – sommetider godt over 100 000 kr. I den anden ende af skalaen vil et velplanlagt nybyggeri ofte lande mod den lave del af intervallet, fordi rørføringen kan optimeres fra tegnestuen.

Kilde: Bolius – “Genbrug af varme med varmegenvinding”, 13.04.2023 (link).

Drift, vedligehold og levetid: Hvad koster det om året?

Når først anlægget er betalt og monteret, er de løbende udgifter forholdsvis beskedne – hvis du passer filtrene og sørger for korrekt drift. Her får du det samlede overblik.

Elforbrug: 800-1.000 kr. Om året

• Ifølge Bolius ligger strømudgiften til et centralt varmegenvindingsanlæg på cirka 800-1.000 kr./år.
• Det svarer til nogle hundrede kWh – typisk 250-400 kWh – afhængigt af:
  • Ventilatorernes indstilling (lav, normal, forceret).
  • Hvor mange timer i døgnet anlægget kører på høj belastning (f.eks. under madlavning/bade).
  • Elpris (eksempel: 2,50 kr./kWh giver 1.000 kr. ved 400 kWh).
• Et korrekt indreguleret anlæg bruger mindre strøm end et, der blæser for meget luft rundt.

Filtre: 300-1.200 kr. Pr. År

• Standard G4-filtre er billigst, mens finere F7- eller ePM1-filtre (pollen/partikler) koster mere.
• Skift typisk 2-4 gange årligt – oftere i støvede eller pollenrige omgivelser.
• Nogle vælger “sommerfilter” med grovere maske, der giver lavere modstand – og mindre elforbrug – i pollensvage måneder.

Service og rengøring

• Professionel service: 1.000-2.500 kr. pr. år – eller hvert andet år, hvis leverandøren tillader det.
• DIY-eftersyn: Tjek filtre, kondensafløb og gummipakninger ved hvert filterskift.
• Kanaler: Inspiceres/rengøres hvert 5.-10. år; prisniveau 3.000-7.000 kr. afhængig af kanalernes tilgængelighed og længde.
• Varmeveksler: Tages ud og skylles let (eller efter forskrift) ved service – minimerer trykfald og sikrer høj virkningsgrad.

Levetid

• Selve enheden (kabinet og veksler) holder ofte 15-20 år – nogle længere, hvis de er velpasset.
• Ventilatormotorer, lejer og elektronik er sliddele; forvent mulig udskiftning efter 10-15 år.
• Filtre, pakninger og sensorer er forbrugsdele, der udskiftes løbende.

Typisk årligt budget for en gennemsnitlig villa

Elforbrug	800-1.000 kr.
Filtre	300-1.200 kr.
Service (gennemsnit)	1.000-2.500 kr.
Samlet pr. år	2.100-4.700 kr.

Over 15 år lander den samlede drifts- og vedligeholdsudgift altså i størrelsesordenen 30.000-70.000 kr. – inkl. lejlighedsvis kanalrengøring og udskiftning af sliddele.

Sådan holder du udgifterne nede – Fem hurtige tips

1. Vælg filtre med lavt trykfald, men den nødvendige klasse (allergikere bør ikke gå på kompromis).
2. Indregulér anlægget præcist – overdreven luftmængde koster både el og filterlevetid.
3. Hold indtag og udblæsning fri for løv, spindelvæv og sne – det sikrer frit flow og lavt strømforbrug.
4. Sørg for fri adgang til enheden, så du (eller teknikeren) hurtigt kan servicere den.
5. Isolér kanaler i kolde zoner for at undgå kondens – det sparer både energi og eventuelle fugtskader.

Med regelmæssig filterservice, korrekt indregulering og en opmærksom driftsstrategi er det altså muligt at holde årlige omkostninger på niveau med et par biografbesøg pr. måned – og samtidig sikre et sundt indeklima uden træk og fugt.

Besparelser og tilbagebetaling: Sådan regner du på økonomien i dit hus

Varmegenvinding virker som et energigenbrugs-filter på din ventilation: I stedet for at sende den opvarmede indeluft direkte ud, kører luften forbi en varmeveksler, som afleverer 70-90 % af energien til den friske, kolde udeluft. Resultatet er færre kilowatt-timer, der skal erstattes af fjernvarme, gas eller varmepumpe.

Sådan laver du et hurtigt regnestykke

1. Find din årlige varmeudgift
   Kig på seneste årsopgørelse fra fjernvarmeværk, gasleverandør eller driftstal for varmepumpe/pillefyr.
2. Skøn andelen, der går tabt via ventilation
   • I nyere, tætte huse kan ventilation tegne sig for 25-40 % af varmetabet.
   • I ældre, utætte huse vil ventilationstabet ofte være lavere, fordi transmission gennem vægge/tag fylder mere – men åbne vinduer om vinteren kan hurtigt øge andelen.
   Spørg evt. en energikonsulent for et mere præcist tal.
3. Sæt varmegenvindingsgraden
   Godkendte centrale anlæg ligger typisk på 75-90 % under normale forhold (kilde: Bolius – “Genbrug af varme med varmegenvinding”, 13.04.2023).
4. Beregning:
   Årlig varmeudgift × ventilationsandel × varmegenvindingsgrad = bruttobesparelse
5. Træk elforbruget til anlægget fra
   Bolius anslår 800-1.000 kr. pr. år i el.

Eksempel (illustrativt)

• Varmeudgift: 18.000 kr./år
• Ventilationstab anslået til: 30 %
• Varmegenvinding (reel): 70 %
• El til anlæg: 900 kr./år

Bruttobesparelse: 18.000 kr. × 0,30 × 0,70 = 3.780 kr./år
Nettobesparelse: 3.780 – 900 = ca. 2.880 kr./år
Investering antaget: 80.000 kr.
Simpel tilbagebetaling: 80.000 / 2.880 ≈ 28 år

Hvornår bliver tallet bedre (eller dårligere)?

• Høj varmepris (fx el-drevet varmepumpe på dyr el eller gasfyr) = kortere tilbagebetaling.
• Mange åbne vinduer og højt luftskifte før installation = større besparelse.
• Ekstremt lavt varmeforbrug (passivhus) = længere tilbagebetaling – her vejer indeklimafordelene oftere tungere end økonomien alene.
• Tilskud og håndværkerfradrag kan skubbe regnestykket i en mere positiv retning; tjek SparEnergi for aktuelle puljer.

Husk de “usynlige” gevinster

• Konstant, filtreret friskluft – færre pollen og partikler.
• Lavere luftfugtighed reducerer risiko for skimmel og husstøvmider.
• Mulig radonreduktion ved øget, kontrolleret luftskifte.
• Bedre energimærke og højere gensalgsværdi i nogle områder.

Tip: Lad en uvildig energikonsulent regne på netop dit hus. Små detaljer som kanaltræk, indregulering og virkningsgrad ved lav luftmængde kan ændre tallene væsentligt.

Alle tal i denne sektion er vejledende og ikke et løfte om besparelse. Energipriser, tilskudsordninger og tekniske forudsætninger kan ændre sig.

Installation i praksis: Fra planlægning til støjsvag drift

• Placering af hovedenhed: Sæt den centrale varmegenvindingsenhed et sted med let adgang til filter­skift og service – typisk på loftet. Enheden er på størrelse med et lille køleskab, så sørg for et stabilt, plant underlag og min. 60 cm fri plads foran dækslet.
• Kanalforløb uden knæk og kollisioner: Tegn korte, lige stræk hvor det er muligt. Hver 90°-bøjning øger tryktabet og dermed elforbruget. Hold dimensionen på ca. Ø125 mm hele vejen for at bevare lav lufthastighed og minimere støj.
• Indtag og afkast: De to taghætter/ facaderiste bør placeres minimum 1,5 m fra hinanden (lodret eller horisontalt) for at undgå, at brugt luft recirkuleres ind i systemet igen.
• Indregulering er ikke en luksus: Når anlægget er monteret, skal en professionel måle og justere luftmængderne ved hvert armatur, så udsugning og indblæsning er i balance. Ubalanceret flow giver træk, suselyd og energispild.

Bygningsregler og integration – Tænk det ind fra begyndelsen

• Nybyg: I et nyt hus er det relativt billigt at indbygge kanaler i etageadskillelsen eller i lette vægge. Det gør det lettere at opfylde Bygningsreglementets krav til luftskifte og energiramme.
• Eksisterende huse: Har du ikke et uudnyttet loftsrum, skal rør måske løbe på loftet af beboelses­etagen eller i nedbyggede kasser. Det øger ofte prisen betydeligt, men det kan stadig lade sig gøre.
• Tjek altid krav til brand­gennemføringer, kondensisolering og tæthed, inden du borer hul i klimaskærmen.

Støj og komfort – Der er (lyd)hørbar forskel på god og dårlig montage

• Læg enheden over gangarealer eller bryggers, ikke over et soveværelse. Vibrationsdæmpere under ophæng og bløde forbindelser til kanalerne reducerer strukturlyd.
• Lyddæmpere på både tilluft og fraluft (gerne 50-100 cm lange) fjerner susen og hindrer rum-til-rum-lydtransport.
• Lav lufthastighed = lav støj: Hold dig til anbefalet kanaldiameter, og undgå at klemme rør ned i små skunke eller kviste uden at øge dimensionen.
• Automatik: CO₂- eller fugtsensorer skruer op, når det er nødvendigt, og ned om natten – det sparer både strøm og ører.

Udførelse og kvalitet – De små detaljer, der sikrer lang levetid

• Isolér kanaler i kolde zoner med minimum 50 mm mineraluld eller godkendte flexrør med indbygget isolering. Det forebygger kondens og energitab.
• Kondensafløb: Monter et vandlås­sikret afløb fra varmeveksleren til nærmeste afløbsrør. Mangler det, kan vand dryppe ned i konstruktionen.
• El-tilslutning og styring: Få en autoriseret elektriker til at etablere separat gruppe, jord og potentialeudligning. Forkert tilslutning kan støje via kabinet eller give spændingsspidser på elektronikken.
• Sommer-bypass og froststyring: Et bypass klaprer kun, hvis den er fejlmonteret – tjek friløb og tætningslister ved idriftsættelsen.

Tjekliste før håndværkeren kører

1. Alle taghætter er tætnet og inddækket korrekt.
2. Kanaler er fastgjort, isoleret og uden knæk.
3. Lyddæmpere og gummibøsninger er monteret.
4. Indreguleringsrapport med målt volumenstrøm for hvert rum er afleveret.
5. Bruger er instrueret i filter­skift og displayets alarmer.

Følger du ovenstående trin, får du et anlæg der lever op til sit potentiale: frisk, filtreret luft året rundt uden træk og susen – og med lavest mulige driftsomkostninger.

Hvornår giver det mening? Alternativer, tilskud og gode råd før du beslutter dig

Hvornår giver et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding (ofte kaldet “Genvex”) bedst mening – og hvornår bør du se dig om efter andre løsninger?

1. Er din bolig egnet?

• Uudnyttet loftsrum eller nybyg: Her er rørføring typisk enkel og billig, fordi kanalerne kan ligge frit på loftet eller indbygges i konstruktionen fra starten. (Kilde: Bolius, 13.04.2023)
• Etplanshuse uden loftsrum: Det kan stadig lade sig gøre, men regn med rørkasser i gangarealer eller synlige rør i bryggers/kælder – det koster ekstra og kan påvirke æstetikken.
• Etage- og rækkehuse med begrænset rørføring: Svære adgangsforhold, mange bøjninger eller brandkrav mellem lejligheder kan gøre et centralt anlæg dyrt eller bygge-teknisk komplekst. Decentrale enheder (se nedenfor) kan være nemmere.

2. Mulige alternativer

1. Decentrale varmegenvindingsenheder
   Hvad er det? Små vægmonterede modstrømsvekslere, der ventilerer ét rum ad gangen.
   Fordele: Billig installation, kræver kun ét hul i facaden pr. enhed, intet kanalnet.
   Ulemper: Hørbar blæser i hvert rum, mindre varmegenvinding end centrale anlæg, mange filtre at skifte i større boliger.
2. Simpel mekanisk udsugning (uden varmegenvinding)
   Fordele: Lav anskaffelsespris, enkel teknik.
   Ulemper: Al opvarmet indeluft blæses ud uden at genvinde varmen – højere varmetab og risiko for kuldetræk om vinteren.
3. Kombinationsløsninger: ventilation + brugsvand
   Visse fabrikater tilbyder en indbygget brugsvandsvarmepumpe, der udnytter varmen fra udsugningsluften til at opvarme varmt brugsvand. Det kan give en ekstra besparelse, hvis din nuværende varmtvandsløsning er dyr.

3. Tilskud, regler og myndighedskrav

Der har de seneste år været skiftende muligheder for tilskud til ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ordningerne justeres typisk én gang årligt, så:

• Tjek den aktuelle SparEnergi-portal (Energistyrelsen) for puljer til energirenovering.
• Gennemgå Bygningsreglementet for krav til ventilation, energiforbrug og lyd.
• Spørg din kommune, hvis du er i tvivl om byggetilladelse eller brandkrav ved taghætter og facadegennembrydninger.

4. Inden du beslutter dig – 6 hurtige tjekpunkter

1. Få mindst to-tre tilbud. Bed om samme specifikation: luftmængde, virkningsgrad, specifikt elforbrug (SEL/SFP), lyddata, isoleringstykkelser, taghætter og indregulering.
2. Beregn økonomien. Brug de reelle varmepriser i din husstand og tag højde for elforbrug til anlægget. En rådgiver kan lave en SBI-beregning eller dynamisk energiberegning.
3. Tænk indeklima. Har du allergi, fugt eller radon? Et anlæg med gode filtre (F7/F9 eller ePM1) og fugt- eller CO₂-styring giver mest værdi.
4. Plan for service. Spørg installatøren om pris på årlig/årligt + service, samt pris på filtrene, så du ikke får en dyr overraskelse.
5. Placering og lyd. Sørg for at enheden ikke havner over soveværelser, og at der indgår lyddæmpere på både tilluft og fraluft.
6. Fremtidssikring. Overvej om anlægget skal kunne styres via app, have fugtautomatik eller mulighed for udvidelse med forvarme/flere sensorer.

Med ovenstående tjekliste i hånden kan du hurtigt se, om et centralt Genvex-anlæg passer til din bolig og dit budget – eller om et billigere, mere simpelt alternativ er nok til dine indeklimakrav.