Hvad koster jordvarme? Få den ærlige pris – og se, hvor hurtigt den betaler sig

El- og gaspriserne har danset limbo de seneste år, og mange boligejere kigger mod varmepumperne for at slippe for energiregningernes rutsjebanetur. Jordvarme fremhæves ofte som den grønne kongeklasse – men er prisskiltet til at betale, og hvor hurtigt står investeringen egentlig på egne ben?

I denne artikel får du de rå tal, ingen salgsgas. Vi gennemgår den typiske anlægspris anno 2026, viser hvor skoen kan trykke (fra jordbund til COP-tal), og regner på realistiske tilbagebetalingstider, når du skifter fra olie, gas, elvarme eller fjernvarme.

Samtidig løfter vi låget til teknikken, så du forstår, hvorfor din grunds fugtighed, husets isolering eller en vertikal boring på 180 meter kan flytte hele regnestykket – og måske sparke amortisationen ned under ti år.

Før du kaster dig i mulden, får du dog også en hurtig “reality check”: Tilladelser, BBR-registrering og de små poster, der nemt sniger sig ind i budgettet (hint: el-tavlen og haven kommer ikke udenom).

Så spænd sikkerhedsbæltet, sluk for oliebrænderen – og lad os dykke under græstørven for at se, hvad jordvarme i virkeligheden koster dig, og om din bolig er den næste, der kan varme sig på Danmarks største batteri: jorden lige uden for døren.

Før du beslutter dig: Disclaimer, forbehold og hvad kan få regnestykket til at skifte

Vigtigt: De priser, COP-tal og tilbagebetalingstider du møder i denne artikel er gennemsnitlige eksempler baseret på åbne kilder og branchens erfarings­tal. De kan derfor ikke erstatte egentlig projektering eller personlig rådgivning til dit hus.

Økonomien i et jordvarmeanlæg styres især af fem variable:

  1. Husets varmebehov – altså hvor godt der er isoleret, om du har radiatorer eller gulvvarme, samt det samlede varmetab.
  2. Grundens beskaffenhed – ler, sand, moræne, klippe eller fyldjord giver meget forskellige slange­længder og COP.
  3. Teknisk løsning – horisontale slanger, lodrette boringer eller spiral­brønde har hver deres pris­niveau og ydelse.
  4. Energipriserne i dit område – el, olie og gas afhænger af dit netselskab, dine tariffer og globale markedspriser.
  5. Kvaliteten af projektering og udførelse – korrekt dimensionering, styring og indregulering kan flytte års­virknings­graden (SCOP) markant.

Før du beslutter dig, bør du derfor:

  • Indhente mindst to-tre skriftlige tilbud fra VE-certificerede installatører.
  • Overveje et uafhængigt energitjek; et besøg af en energikonsulent koster typisk 2.500-4.000 kr. (2023-niveau), men kan spare dig for fejldimensionering.
  • Tjekke lokale regler – flere kommuner kræver både tilladelse før boring/udgravning og opdateret BBR-registrering efter installation.
  • Holde øje med tilskud og skiftende afgifter på SparEnergi.dk.

Artiklen bygger bl.a. på Bolius’ guide “Jordvarme – sådan virker det” (opdateret 04-08-2023) og andre åbne kilder. Markedspriser og regler kan ændre sig hurtigt; dobbelttjek derfor altid de aktuelle vilkår, før du skriver under på en kontrakt.

Den ærlige pris i 2026: Hvad koster jordvarme at få installeret?

Kort fortalt: Skal du have lagt et helt nyt jordvarmeanlæg til et parcelhus på cirka 130 m², bør du i 2026 kalkulere med omkring 140.000-175.000 kr. for en klassisk horisontal løsning. Vælger du lodret boring eller spiralbrønde, begynder priserne typisk ved 210.000-250.000 kr. De konkrete tal afhænger af en stribe faktorer, som du kan se herunder. (Kilde: Bolius, “Jordvarme – sådan virker det”, opdateret 04-08-2023).

Vejledende prisbillede

Løsning Anlægspris 2023 Forventet spænd i 2026* Typisk anvendelse
Horisontal slange (ca. 300-350 m) 130.000-160.000 kr. 140.000-175.000 kr. Parcelhus med stor have
Lodret boring (120-200 m) >200.000 kr. 210.000-260.000 kr. Mindre grund, men adgang for borerig
Spiralbrønde (7-10 stk. á 5 m) >200.000 kr. 210.000-250.000 kr. Mindre have, men plads til 6 × 6 m felt

*Inflationsfremskrevet (2-3 % årlig prisstigning) plus erfaringstal fra leverandører. Hent altid dagsaktuelle tilbud.

De seks store prisdrivere

  1. Husets varmebehov og størrelse
    Et 200 m² hus med højt varmetab kræver både større varmepumpe og længere slange/boring end et velisoleret rækkehus. Beregnes efter effektbehov (kW) og årligt energiforbrug (kWh).
  2. Grundforhold
    • Fugtig, leret jord leder varme bedre – du kan nøjes med kortere slange.
    • Tør sandjord kræver ekstra længde eller dybere boring.
    • Højt grundvandsspejl forbedrer ofte ydelsen.
  3. Valg af udendørsdel
    • Horisontal: ca. 1 m dybde, 1,2 m mellem slanger. Krav: 2-2½ × boligareal som fri græsplæne.
    • Lodret boring: 1-2 m² i overfladen, men 120-200 m ned. Dyrere pga. borerig, men næsten intet haveareal går tabt.
    • Spiraler: ca. 5 m dybe brønde; ca. 1 spiral pr. kW varmeeffekt. Kan ligge under normal plæne bagefter.
  4. Etableringsmetode
    • Fuld udgravning (horisontal): Billig maskintid, men dyr reetablering af have.
    • Nedpløjning: Mindre retablering, men kræver specialplov og god adgang.
    • Boring: Skal udføres af autoriseret borefirma; geologiske rapporter kan være nødvendige.
  5. Indendørsdel
    Selve varmepumpen (størrelse som et amerikansk køleskab) + evt. 180-300 l varmtvandsbeholder. Montage i bryggers eller kælder, inkl. ny el-gruppe og sikkerhedsafbryder (HPFI Type B).
  6. Tilvalg og følgeomkostninger
    • Reetablering af plæne, fliser, bede m.m.
    • Ekstra el-installation (10-20.000 kr.)
    • Nye radiatorer/gulvvarmekredse ved skift fra elpaneler
    • Kommunalt gebyr for tilladelse og BBR-opdatering (typisk 1-3.000 kr.)
    • Jordbundsprøver og dimensioneringsrapport (5-10.000 kr.)

Totalbudget – Tænk hele vejen rundt

Udover selve anlægget kommer drift og service:

  • Elforbrug: 3-5.000 kWh/år for et 130 m² hus (afhængigt af COP og varmebehov).
  • Vedligehold: Rens filter én gang årligt og serviceeftersyn hvert 2-3. år (1-2.000 kr. pr. gang).

I nybyggeri udlignes en del af investeringen, fordi du under alle omstændigheder skal købe varmekilde og varmtvandsløsning. Merprisen for jordvarme kontra fx luft-til-vand kan derfor være relativt lille – og den lavere drift gør forskellen endnu mindre.

Kilde: Bolius, “Jordvarme – sådan virker det” (https://www.bolius.dk/jordvarme-17870). Tjek altid også SparEnergi.dk og din kommune for opdaterede priser, eltariffer og eventuelle tilskud.

Sådan virker jordvarme – og hvad kræver grunden og huset?

Jordvarme udnytter den solenergi, der året rundt lagres i de øverste jordlag. En frostsikker væske (typisk vand + etanol) cirkulerer i slangerne ude i jorden, optager denne lave temperaturvarme og afleverer den til en kompressorbaseret varmepumpe indenfor. For hver 1 kW el, varmepumpens kompressor forbruger, kan den – under gode forhold – levere ca. 4-5 kW nyttig varme (COP ≈ 4-5) til husets radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholder (kilde: Bolius, 2023).

Varme­pumpen er et lukket køle­kredsløb med fire hoved­komponenter:

  • Fordamper: Den kolde brine fra haven passerer forbi fordamperen og fordamper kølemidlet.
  • Kompressor: Hæver tryk og temperatur, så energien kan udnyttes.
  • Kondensator: Her fortætter kølemidlet og afgiver varmen til husets vandbårne system.
  • Drøvleventil (ekspansionsventil): Sænker trykket igen, så processen kan starte forfra.

Anlægget styrer sig selv efter udetemperaturen og arbejder trinløst eller i flere trin, så du sjældent behøver at røre betjenings­panelet.

Udedelen – Tre måder at hente varmen på

1. Horisontal slange
  • Lægges ca. 1 m under græsplænen med ca. 1,2 m mellem slangeløbene.
  • Kræver typisk 2-2,5 × dit opvarmede boligareal som haveareal (150 m² bolig ≈ 300-375 m² plæne).
  • Jord­temperaturen i denne dybde svinger ca. 3-15 °C over året. Den direkte solopvarmning af overjorden er vigtig, så undgå faste konstruktioner og store skygge­givere ovenpå slangerne.
2. Lodret boring
  • Plastslange føres ned i ét eller flere borehuller på 120-200 m.
  • Dyb jord har mere stabil temperatur, ofte 10-15 °C, hvilket kan give højere COP og mindre risiko for “isbrønd”.
  • Kræver special­entreprenør og geologisk kendskab – og typisk en højere anlægspris (> 200.000 kr. for parcelhus).
3. Spiralbrønde
  • 7-10 lodrette spiraler ned til ca. 5 m; tommelfingerregel: 1 spiral pr. kW effektbehov.
  • Fylder kun ca. 6 × 6 m for ni spiraler, så de er et kompromis mellem horisontal slynge og dybe boringer.

Praktiske have- og jordforhold

  • Jordtype: Fugtig, leret jord leder varme bedst. Sandjord kan kræve længere slange eller ekstra boring.
  • Overflade: Slanger trives under græs, ikke under fliser, træterrasser eller større buske/træer.
  • Naturpåvirkning: Ifølge Bolius påvirkes planterne kun minimalt; du vil sjældent mærke forskel i køkkenhave eller græs.

Hvilke huse egner sig – Og hvornår skal du tænke energirenovering?

  • Isolering og tæthed: Jo mindre varmetab, desto mindre varmepumpe og desto højere årseffekt – dvs. hurtigere tilbagebetaling.
  • Fremløbstemperatur: Moderne varmepumper kan levere op til ca. 70 °C og kan derfor ofte direkte erstatte naturgas- eller oliekedler med eksisterende radiatorer. Dårlig isolering + gulvvarme (begrænset overfladetemperatur) kan dog give lav komfort, så her bør du opgradere isoleringen først.
  • Nybyggeri: Her indgår udgiften til jordvarme ofte som merpris ift. anden opvarmning, fordi du under alle omstændigheder skulle købe et varmeanlæg.

Myndigheds­krav du skal have styr på

  • Søg kommunal tilladelse inden du begynder at grave eller bore.
  • Efter færdig­melding skal anlægget registreres i BBR.
  • Ved lodret boring kan der gælde særlige regler om afstand til vand­boringer og grund­vands­beskyttelse.

Har du et ældre hus med stort varmetab, kan en kombination af jordvarme og energirenovering (ekstra loftisolering, nye vinduer, tætning m.m.) øge din COP, sænke elforbruget og forbedre komforten markant. Overvej derfor altid et uafhængigt energitjek, før du lægger sidste hånd på projektet.

Kilde: Bolius, “Jordvarme – sådan virker det” (opdateret 04-08-2023).

Hvornår betaler det sig? Regneeksempler, følsomhed og tilbagebetalingstid

Vil du selv tjekke, om jordvarme er en god forretning hjemme hos dig? Så følg trinene herunder og byt tallene ud med dine egne.

  1. Fastlæg dit varmeforbrug – find årsforbruget (kWh) for både rumvarme og varmt vand på din seneste årsopgørelse.
  2. Vælg et konservativt COP-tal – brug 4 for horisontale slanger og 4,5-5 for en korrekt dimensioneret lodret boring.
  3. Beregn elforbruget til jordvarmen
    El (kWh) = Årligt varmebehov / COP.
  4. Gang med din samlede elpris (energi + tariffer + afgifter) for at finde årlig driftsudgift.
  5. Sammenlign med din nuværende varmeregning inkl. brændsel, abonnementer og service.
  6. Beregn simpel tilbagebetalingstid
    Tilbagebetaling (år) = Anlægspris / Årlig besparelse.

Illustrativt regnestykke – 130 m² parcelhus*

Post Tal
Årligt varmebehov 18.000 kWh
Valgt COP (horisontal slange) 4
Elforbrug til varme 4.500 kWh
Eksempel-elpris 2,20 kr./kWh
Årlig driftsudgift jordvarme ≈ 9.900 kr.

*Kilde til COP- og prisniveauer: Bolius, “Jordvarme – sådan virker det”, opdateret 04-08-2023.

Besparelse og tilbagebetaling ved forskellige udgangspunkter
  • Fra oliefyr – oliepris 1,40 kr./kWh → årlig omkostning ≈ 25.200 kr.
    Besparelse 15.300 kr./år ⇒ tilbagebetaling ~ 10 år (anlægspris 150.000 kr.).
  • Fra naturgas – gaspris 0,90 kr./kWh → årlig omkostning ≈ 16.200 kr.
    Besparelse 6.300 kr./år ⇒ tilbagebetaling ~ 24 år.
  • Fra direkte elvarme – COP 1, elpris 2,20 kr./kWh → 39.600 kr./år.
    Besparelse 29.700 kr./år ⇒ tilbagebetaling ~ 5 år.
  • Fjernvarme – 0,70-1,20 kr./kWh ⇒ 12.600-21.600 kr./år.
    Sammenlign med jordvarmens 9.900 kr. for at se om det giver mening i dit område.

Alle tal er eksempler – både energi- og anlægspriser varierer kraftigt og kan hurtigt ændre billedet.

Følsomheder – Det kan vælte (eller løfte) regnestykket

  • COP – hver 0,5 ekstra i COP kan typisk reducere elforbruget med ca. 10-12 %. Lodrette boringer har ofte mere stabil kilde­temperatur (10-15 °C) og dermed højere COP, men koster mere at etablere.
  • Energipriser – høj elpris forlænger tilbagebetaling; høj olie- eller gaspris gør den kortere.
  • Husets klimaskærm og varmesystem – god isolering og lav fremløbstemperatur (fx gulvvarme) løfter COP.
  • Jordtype og korrekt dimensionering – sandet og tørt jord kræver længere slange; underdimensionering giver dårlig COP.
  • Ekstraomkostninger – reetablering af have, nye radiatorer, el-gruppe, kommunale gebyrer m.m.

Praktiske tommelfingerregler og gode råd

  • I nybyggeri: se på merprisen ift. det anlæg, du alligevel skulle investere i.
  • Tjek aktuelle tilskud og skrotningsordninger på SparEnergi.dk.
  • Sørg for kommunal tilladelse før grave- eller borearbejde og BBR-registrér anlægget bagefter.
  • Overvej et uafhængigt energitjek (ca. 2.500-4.000 kr.) for at sikre korrekte nøgletal.
  • Indhent altid flere skriftlige tilbud og sammenlign både pris, COP-garanti og servicevilkår.

Kort sagt: Jordvarme kan betale sig allerede efter 5-10 år, hvis du har dyr varme i dag – eller langt senere, hvis du bor i et billigt fjernvarmeområde. Regnestykket står og falder på korrekt dimensionering, jordtype, COP og de energipriser, du ender med at betale de næste 20-25 år.