Hvem laver tilstandsrapport? – Sådan vælger du den rette ekspert og undgår dyre fejl

Hvem laver tilstandsrapport? - Sådan vælger du den rette ekspert og undgår dyre fejl

Skal du sælge dit hus, eller overvejer du at købe drømmeboligen? Så har ordene tilstandsrapport og elinstallationsrapport givetvis allerede sneget sig ind i dine tanker – sammen med forestillingen om alt, hvad der kan gå galt, hvis rapporterne ikke holder vand. Ét forkert kryds i skemaet kan nemlig betyde titusindvis af kroner på spil og langvarige tvister mellem køber og sælger.

Heldigvis behøver processen hverken at være dyr, tidskrævende eller nervespændt. Hemmeligheden ligger i at vælge de rigtige eksperter fra starten – og i at vide, hvem der egentlig må lave hvad, hvordan du tjekker deres autorisation, og hvilke røde flag du skal undgå.

I denne guide får du:

  • Det korte svar på, hvem der må udarbejde tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten.
  • En trin-for-trin tjekliste til at finde den bedste bygningssagkyndige og elinstallatør – uden at betale overpris.
  • Indsigt i huseftersynsordningen, farvekoderne i rapporterne og de oftest oversete faldgruber.
  • Praktiske råd til at spare penge på førsyn, pakkeløsninger og genudstedelse – og til at sikre dig den rigtige ejerskifteforsikring.

Kort sagt: Læs videre og bliv klædt på til at undgå dyre fejl og sikre dit boligsalg (eller -køb) med ro i maven – så du i stedet kan bruge pengene på det, der virkelig tæller: et grønnere hjem og lavere regninger.

Vigtig juridisk disclaimer og kort svar: Hvem laver tilstandsrapporten?

Juridisk disclaimer: Indholdet nedenfor er alene tænkt som generel information om bolighandel og huseftersynsordningen. Det kan ikke erstatte individuel rådgivning. Regler og praksis ændrer sig løbende, og netop din situation kan kræve en særlig vurdering. Tal derfor altid med en ejendomsmægler, advokat, byggeteknisk rådgiver eller anden relevant fagperson, før du træffer beslutninger med økonomiske eller juridiske konsekvenser.

Kort svar – hvem laver rapporterne?

  • Tilstandsrapporten udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig. Det er en uvildig, byggeteknisk ekspert, som er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og løbende kontrolleres for at sikre ensartet kvalitet.
  • Elinstallationsrapporten laves af en autoriseret elinstallatør eller en virksomhed med el-autorisation udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.

Begge rapporter er hjørnesten i huseftersynsordningen. Uden dem kan køber ikke få tilbud på en ejerskifteforsikring (EJF). Når sælger tilbyder EJF og betaler halvdelen af præmien, kan sælger i vidt omfang fritages for det ellers op til 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler.

Kilder: Bolius – “Huseftersynsordningen – tilstandsrapport og elinstallationsrapport” (14.03.2023) · Idenyt – “Hvad koster en tilstandsrapport?” (10.10.2024)

Huseftersynsordningen i praksis: Roller, ansvar og hvorfor rapporterne er vigtige

Huseftersynsordningen er en frivillig men stærkt anbefalet “sikkerhedspakke”, som sælger kan tilbyde køber ved salg af alle ejerbolig-typer – enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og landbrug uden landbrugspligt. Ordningen blev indført for at:

  • Begrænse risikoen for uforudsete udgifter for både køber og sælger.
  • Sætte et ensartet niveau for, hvordan en bolig gennemgås og beskrives teknisk.
  • Gøre det muligt at tegne en ejerskifteforsikring (EJF).

Ejerskifteforsikring: Sådan slipper sælger for 10 års hæftelse

Uden ejerskifteforsikring kan køber rejse krav mod sælger i op til 10 år for skjulte fejl og mangler. Sælger kan i vidt omfang frigøre sig fra dette ansvar, hvis

  1. der foreligger en gyldig tilstandsrapport,
  2. en gyldig elinstallationsrapport, og
  3. sælger tilbyder at betale mindst halvdelen af præmien til en EJF.

Når de tre punkter er opfyldt, bærer forsikringsselskabet i stedet den væsentligste risiko for skjulte fejl – en økonomisk tryghed for begge parter.

Hvem laver hvad? – Rollerne i ordningen

Fagperson Ansvar Nødvendig godkendelse
Beskikket bygningssagkyndig Udarbejder tilstandsrapporten på et standardiseret skema (registrerer synlige skader, forbehold og restlevetid på tag m.m.) Skal være beskikket af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Autoriseret elinstallatør / elinstallatør-virksomhed Gennemfører eleftersyn og laver elinstallationsrapport (vurderer funktions- og sikkerhedsfejl) Skal have el-autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen

I nogle større rådgivningsfirmaer har den samme medarbejder begge godkendelser, men oftest er der to forskellige specialister.

Gyldighedsfrister – Og hvorfor de er afgørende

  • Tilstandsrapport: må højst være 6 måneder gammel ved indgåelse af købsaftalen.
  • Elinstallationsrapport: gælder i 12 måneder.
  • Energimærke: er lovpligtigt ved salg og gælder normalt i 10 år – dog kun, hvis der ikke foretages større energimæssige ændringer.

Er rapporterne blevet for gamle, skal sælger bestille nye (eller fornyede) rapporter, før EJF kan udbydes.

Bestilling, pris og praktiske detaljer

Der findes ingen lovbestemt maksimalpris for rapporterne. Ifølge Idenyt (10.10.2024) koster en tilstandsrapport typisk 5.000-11.000 kr., mens fornyelse efter 6 måneder ofte ligger på 1.000-2.000 kr. Elinstallationsrapporten prises tilsvarende efter boligens størrelse og kompleksitet. Mange vælger en pakkeløsning (tilstandsrapport + elrapport + energimærke), fordi det giver rabat og én samlet tidsplan.

Hvorfor du ikke bør springe huseftersynet over

Selvom ordningen er frivillig, er konsekvensen ved at fravælge den ofte dyr:

  • Sælger hænger stadig på 10 års ansvar.
  • Køber mister muligheden for EJF og får sværere ved at beregne fremtidige vedligeholdelsesudgifter.
  • Boligen fremstår mindre gennemsigtig på markedet, hvilket kan give lavere salgspris eller længere liggetid.

Som køber giver rapporterne et uvildigt billede af boligens tekniske tilstand, og som sælger får du en klar ramme for, hvad du potentielt hæfter for. Bolius’ gennemgang af huseftersynsordningen uddyber både fordelene og de formelle krav, herunder adgangsforhold, fotodokumentation og klagemuligheder.

Sammenfattende: En gyldig tilstandsrapport og elinstallationsrapport er nøglen til ejerskifteforsikringen – og dermed nøglen til at undgå dyre fejl, juridisk usikkerhed og ubehagelige overraskelser for begge parter i bolighandlen.

Sådan vælger du den rette bygningssagkyndige og elinstallatør: Tjekliste, autorisation og tilbud

At vælge den rigtige fagperson er afgørende for både salgsprocessen og din pengepung. Brug nedenstående tjekliste til at sikre, at du får kvalificerede, uvildige og konkurrencedygtige tilbud – og undgår ubehagelige overraskelser.

  1. Tjek beskikkelse/autorisation
    Bygningssagkyndige skal stå på Trafik- & Byggestyrelsens offentlige liste over beskikkede fagpersoner, mens elinstallatører skal fremgå af Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister.
    Hurtigt tip: Be’ om fagpersonens beskikkelses- eller autorisationsnummer og slå det efter, før du skriver under på noget.
  2. Uvildighed og erfaring
    Vælg en aktør, der ikke samtidig forsøger at sælge dig håndværksydelser. Spørg til:
    • Antal udførte tilstands-/elrapporter det seneste år
    • Erfaring med din boligtype (1920’er-villa, typehus fra 1970’erne, sommerhus m.m.)
    • Eksempler på rapporter (anonymiserede) – giver indblik i grundighed og formidling.
  3. Indhent flere tilbud
    Der er ingen lovbestemt makspris, efter loftet blev fjernet i 2015. Ifølge Idenyt ligger prisen typisk på 5.000-11.000 kr. for en tilstandsrapport, mens en fornyelse (efter 6 mdr.) ofte koster 1.000-2.000 kr..
    Sammenlign ikke kun pris, men også:
    • Ventetid på besigtigelse og levering af færdig rapport
    • Medfølgende fotos og telefonisk gennemgang
    • Tillæg for sekundære bygninger eller kælder
  4. Overvej pakkeløsninger – men tjek “kasketter”
    Nogle firmaer leverer tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke i én ordre. Det kan give 1-2.000 kr. i samlet rabat og mindre koordinering. Sørg for, at:
    • Tilstandsrapporten laves af en beskikket bygningssagkyndig
    • Elrapporten laves af en autoriseret elinstallatør/virksomhed
    • Energimærket udføres af en certificeret energikonsulent
  5. Leveringstid og fleksibilitet
    Ifølge Bolius skal sælger sikre adgang til alle rum, lofter, skure og krybekældre – ellers havner der forbehold i rapporten, som kan svække din dækning. Aftal derfor:
    • Dato og tidsrum for besigtigelse
    • Hvem låser op og er til stede
    • Hvad der sker, hvis noget er utilgængeligt på dagen
  6. Gennemskuelige vilkår – tænk et halvt år frem
    Få priser og betingelser skriftligt på:
    • Evt. førsyn (kladderapport) – koster ofte 1.500-2.500 kr. og giver tid til udbedringer
    • Fornyelse af rapporten efter 6 måneder
    • Supplerende besigtigelser, hvis der opdages skjulte konstruktioner
    • Eventuel allonge (tillæg) efter udbedringer

Tjekliste – Hvem gør hvad?

Rapport Fagperson Lovkrævet godkendelse Gyldighed
Tilstandsrapport Beskikket bygningssagkyndig Beskikkelse fra Trafik- & Byggestyrelsen 6 måneder
Elinstallationsrapport Autoriseret elinstallatør/virksomhed Autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen 12 måneder
Energimærke Certificeret energikonsulent Certificering under Energistyrelsen 10 år (så længe ingen større ombygning)

Når du har styr på ovenstående punkter, står du stærkt – både i forhold til at få en retvisende rapport og til at forhandle en skarp pris på ejerskifteforsikringen.

Hvad indeholder (og ikke indeholder) en tilstandsrapport? Farvekoder, forbehold og faldgruber

En tilstandsrapport er ikke bare en tjekliste over skader – det er et juridisk nøgle­dokument, der afgør, hvilke fejl og mangler der dækkes af en eventuel ejerskifte­forsikring (EJF). Derfor er det afgørende at forstå, hvad rapporten faktisk fortæller – og hvad den ikke fortæller.

1. Formål og overordnet indhold

Rapporten giver en skriftlig, visuel vurdering af boligens tilstand set i forhold til andre bygninger af samme type og alder. Fokus er kun på forhold, der kan påvirke funktion, holdbarhed eller værdi. Æstetik, indretning og hvidevarer vurderes ikke.

2. Farvekoderne – Sådan læser du alvoren

Kode Betydning Praktisk konsekvens
RØD Kritisk skade
(svækker bygningsdel væsentligt)
Udbedres hurtigst muligt
GUL Alvorlig skade
(nedsat funktion eller levetid)
Planlæg reparation snarest
GRÅ Mindre alvorlig skade Ofte vedligehold – kan blive dyrt, hvis det udskydes
SORT Mulig skade
(kræver nærmere undersøgelse)
Tag meget seriøst – EJF dækker sjældent, hvis du undlader at undersøge nærmere

Husk, at antal anmærkninger ikke = samlet omkostning. Én sort “mulig skade” i en krybekælder kan være dyrere end fem gule revner i puds.

3. Typiske skader bygnings­sagkyndige noterer

  • Brud og defekter – fx flækkede tagsten eller knækket vinduesglas.
  • Lækager og fugt – utætte fuger, våde skjolder på loftet.
  • Deformeringer – nedbøjet tagkonstruktion, skæve gulve.
  • Svækkelser og råd – råd i remme, bløde vindskeder.
  • Revner – sætningsrevner i sokkel eller facade.
  • Manglende bygningsdele – fx manglende rækværk eller inddækning, der kan give fremtidige skader.

4. Naturlige begrænsninger og forbehold

  • Kun visuel gennemgang. Ingen destruktive indgreb eller termografi, medmindre særligt aftalt.
  • Skjulte konstruktioner (fx isolering i hulmure) vurderes ikke.
  • Lovlighed kontrolleres kun, hvis noget er åbenlyst ulovligt.
  • El, VVS, afløb og varme kontrolleres kun visuelt – elinstallationerne får deres egen elinstallations­rapport.
  • Æstetik, hvidevarer, inventar og haveanlæg er helt uden for rapporten.

Er et område utilgængeligt (aflåst rum, tæt beplantning, isoleret loftslem), noteres det som forbehold. Dele med forbehold kan give manglende dæknings­muligheder i din EJF.

5. Andre faste elementer i rapporten

  • Sælgeroplysninger – ejer skal oplyse om kendte funktions­svigt (fx defekt gulvvarme). Manglende eller forkerte oplysninger kan føre til erstatningskrav.
  • Tagets restlevetid – anslås i intervaller 0-5, 5-10 og >10 år ud fra tabelværdi for tagtype og alder. Den kortest levetid på belægning, undertag eller inddækning er styrende.
  • Hustypebeskrivelse – bilag der beskriver typiske svagheder for din årgang/boligtype (flade tage på 70’er-villaer, dårlige fuger i murstenshuse fra 30’erne osv.). Brug det som langsigtet vedligeholdelses­guide.

6. Gode råd til køber (og sælger)

  • Overvej en egen, uvildig byggesagkyndig til at gennemgå rapporten, give prisoverslag på udbedringer og rådgive om fremtidig vedligehold.
  • Fokuser på funktion og følgeskader – én lille GRÅ anmærkning på tagrender kan ende som en dyr fugtskade i facaden.
  • Undersøg ALT med SORT-koder før køb – EJF vil ofte afvise dækning, hvis noget burde have været undersøgt nærmere.
  • Husk, at elinstallations­rapporten har egne farver (GUL = stød, RØD = brand, SORT = ulovligheder) og er lige så vigtig for både økonomi og sikkerhed.

Du kan læse mere detaljeret om farvekoder, forbehold og hustype­beskrivelser i Bolius’ guide: Huseftersyns­ordningen – tilstandsrapport og elinstallations­rapport.

Pris, gyldighed, førsyn og trin-for-trin bestilling – sådan undgår du dyre fejl

Rapport Typisk pris* Gyldighed Bemærkninger
Tilstandsrapport 5.000-11.000 kr. 6 mdr. Ingen lovbestemt makspris. Fornyelse: 1.000-2.000 kr.
Elinstallationsrapport Varierer – afhænger af boligens el-omfang og udhuse 12 mdr. Pris følger arbejdstid + kørsel – ingen øvre grænse
Pakkeløsning
(tilstandsrapport + elrapport + energimærke)
Typisk 10-15 % rabat ift. enkeltkøb Afhænger af den enkelte rapports frister Sikr dig, at hver del udføres af korrekt godkendt fagperson

*Kilde: Idenyt – “Hvad koster en tilstandsrapport?”

Førsynsrapport: Investér i en “kladde” og spar tusindvis af kroner

Et førsyn er en frivillig, intern rapport, der gennemgår boligen efter samme skabelon som den endelige tilstandsrapport. Den koster typisk 1.500-2.500 kr. og giver dig som sælger ca. én måneds vindue (kan variere) til at udbedre fejl – før de ender som røde eller gule anmærkninger i den officielle version.

Trin-for-trin: Sådan bestiller du uden at træde i de dyre fælder

  1. Indhent 2-3 tilbud fra beskikkede bygningssagkyndige (og autoriserede elinstallatører, hvis ikke i pakkeløsning). Sammenlign pris, ventetid og indhold.
  2. Fastlæg aftalen: Omfang, pris, leveringstid, eventuelt førsyn, fotodokumentation og pris for fornyelse efter 6 mdr.
  3. Gør boligen tilgængelig: Sørg for fri adgang til lofter, skure, kældre, kryberum osv. Saml byggetilladelser, tidligere rapporter fra boligejer.dk samt serviceaftaler på tag, varme og VVS.
  4. Gennemgå udkastet grundigt: Tag især SORT-anmærkninger og forbehold (utilgængelige områder) alvorligt. Overvej ekstra undersøgelser – Ejerskifteforsikringen dækker sjældent forhold, der burde have været afdækket.
  5. Få resten på plads: Bestil elinstallationsrapport og energimærke, og indhent tilbud på ejerskifteforsikring (sælger betaler normalt halvdelen af præmien for at frigøre sig for 10-årigt ansvar).
  6. Dokumentér udbedringer: Efter reparationer kan den bygningssagkyndige tilføje en allonge til rapporten, så køber ser de rettede forhold.
  7. Kend dine klagemuligheder:

Ekstra værktøjer

  • Planlæg forbedringer: Som ejer kan du hente ældre tilstandsrapporter på boligejer.dk.
  • Uvildig køberrådgivning: Som køber kan du hyre egen bygningssagkyndig til at gennemgå huset og give prisoverslag på udbedringer.

Kilder: Idenyt – “Hvad koster en tilstandsrapport?”; Bolius – “Huseftersynsordningen – tilstandsrapport og elinstallationsrapport”.