Hvornår er elprisen lavest i løbet af dagen i Danmark?
Hvornår tænder du for vaskemaskinen – og hvad koster det dig egentlig i øjeblikket, du trykker på start? Elprisen i Danmark svinger time for time, og forskellen mellem dagens dyreste og billigste kilowatt-time kan let udgøre flere kroner. For en moderne husholdning med alt fra varmepumpe til elbil kan dét være forskellen på en lun eller lunefuld elregning.
Men hvornår er elprisen så lavest? Og hvorfor ændrer den sig så markant mellem natten, middagssolen og aftenens madlavningstimer? I denne artikel dykker vi ned i mekanikken bag elbørsen, afslører de typiske lavpristimer – og giver dig konkrete tips til at flytte forbruget, så du både skåner din pengepung og klimaet.
Spoiler: Svaret er ikke kun “om natten”. Elprisen er et levende tal, afhængigt af vindmøllernes susen, solcellernes glød og hele Nordens strømforbrug. Tryk på knappen nedenfor, og lær at udnytte de billige timer, før din nabo gør det!
Hvordan fastsættes elprisen time for time i Danmark?
Den pris, du møder i din el-app eller på din regning fra klokkeslæt til klokkeslæt, starter sit liv på den nordiske elbørs Nord Pool. Her byder producenter, handelsfirmaer og større forbrugere på elektricitet for hver enkelt af døgnets 24 timer.
Spotprisen – Udgangspunktet for alt
- Spotauktion kl. 12.00: Hver dag inden frokost indmelder aktørerne deres bud for næste døgn. Algoritmen matcher udbud og efterspørgsel og fastsætter en spotpris pr. time.
- To danske prisområder: Danmark er delt i DK1 og DK2. Begrænset transmissionskapacitet mellem landsdelene – og til vores nabolande – betyder, at priserne kan afvige markant, især når der er netflaskehalse.
Hvad får spotprisen til at svinge?
- Udbudssiden
- Vind og sol: Når møllerne snurrer om natten eller solen brager midt på dagen om sommeren, øges udbuddet og prisen presses ned.
- Termiske kraftværker: Kul, gas og biomasse står standby til at dække huller – men de er dyrere at køre.
- Udlandsforbindelser: Import fra Tyskland, Sverige, Norge m.fl. balancerer markedet; samtidig kan dansk overskudsstrøm blive eksporteret, hvis prisen er lavere herhjemme.
- Efterspørgselssiden
- Husholdninger & erhverv: Forbruget topper typisk sidst på eftermiddagen og falder om natten.
- Vejr og årstid: Kolde vinteraftener giver høj belastning til elvarme og varmepumper, mens milde sommernætter holder efterspørgslen nede.
Fra spotpris til din elpris – Alle tillæggene
Spotprisen udgør kun rå elpris. Dertil kommer:
- Elafgift til staten (fast øre-afgift pr. kWh, dog nedsat halvdelen af året).
- Nettariffer til dit netselskab. Mange netselskaber har nu variabel tarif med dyrere spidstimer (typisk kl. 17-21) for at begrænse belastningen.
- Transportafgift til Energinet samt mindre systemtariffer.
- Abonnement til din elleverandør (fast månedligt beløb) og evt. handelsgebyr pr. kWh.
- Moms (25 % på hele pakken).
Timeafregning – Derfor varierer din regning i døgnet
Siden udrulningen af fjernaflæste smart-målere afregnes de fleste husholdninger nu time for time. Har du et variabelt elprodukt, følger din pris dermed Nord Pools spotpris + tillæg i hver enkelt time. Vasker du tøj kl. 02.00 i stedet for kl. 19.00, kan du derfor spare både på spotprisen og nettariffen, hvis dit netselskab har dyre spidstimer.
Summen af disse mekanismer gør, at den reelle kWh-pris for dig som forbruger kan svinge fra få øre til flere kroner i løbet af samme døgn – alt efter vind, vejr, kabelflaskehalse og hvor fleksibel du er i dit forbrug.
Hvornår er elprisen typisk lavest i løbet af døgnet?
Selv om spotpriserne bestemmes time for time, følger de oftest et genkendeligt døgnmønster. Det kan illustreres sådan:
| Time på døgnet | Typisk prisniveau | Årsag |
|---|---|---|
| 01 – 05 | Lavest | Lavt forbrug + evt. nattevind |
| 06 – 08 | Stigende | Morgenaktivitet hos husholdninger og erhverv |
| 11 – 15 (sommer) | Ofte lav | Høj solproduktion + moderat forbrug |
| 17 – 21 | Højest | Aftenspidsbelastning – alle laver mad, vasker tøj, streamer osv. |
| 22 – 24 | Falder igen | Forbruget aftager efter sengetid |
Vigtigste mønstre kort fortalt
- Nattetimerne (ca. 01-05) er statistisk de billigste: Efterspørgslen er minimal, og blæser det, kan vindmøllerne dække det meste af behovet.
- Midt på dagen om sommeren (ca. 11-15) kan prisen dykke igen: Danmarks solceller topper, mens kontorer, industri og husholdninger endnu ikke rammer aftenens højlast.
- Aftenen (17-21) er spids: Forbruget topper, og hvis hverken vind eller sol leverer, må dyrere kraftværker og import sættes i spil.
Nuancer, der kan flytte det billige vindue
- Hverdage vs. weekender: Lørdag/søndag har lavere erhvervsforbrug – især morgen- og eftermiddagspriserne kan derfor være lavere.
- Helligdage: Minder om weekender; jule- og nytårsaftens lave industriload kan give ekstra billige priser, medmindre kulde øger elvarmeforbruget.
- Sæson:
- Vinter: Længere, dyrere aftenspids – mere belysning og elopvarmning. Til gengæld giver hyppige stormlavtryk flere billige nattepriser.
- Sommer: Flere timer med gratis sol gør middagstimerne billige; nattepriserne kan dog være højere end om vinteren, fordi vindproduktionen er lav.
- Vindrige nætter: Blæser det kraftigt, falder prisen ofte til nul eller negativ, da turbinerne skal afsætte strømmen.
- Prisområder DK1 vs. DK2: DK1 (Jylland/Fyn) har mere vindkraft og direkte kabler til Tyskland og Norge – det giver oftere lave eller negative nattepriser. DK2 (Sjælland/Bornholm) følger i højere grad svenske/baltiske priser og kan opleve dyrere aftener, især når Øresundsforbindelsen er belastet.
Konklusionen er, at det statistisk sikreste lavprisvindue ligger efter midnat og frem til solopgang. Holder du øje med vejret og dagens spotpris, kan du dog fange ekstra lave timer midt på dagen om sommeren eller på blæsende vinteraftener.
Så udnytter du de billige timer i praksis
Jo mere af dit elforbrug du kan flytte væk fra døgnets dyre timer, jo lavere bliver regningen – og jo grønnere bliver dit forbrug, fordi du udnytter strømmen, når den ofte kommer fra vind, vand og sol. Her er de vigtigste trin til at gøre det i praksis:
1. Læg de store strømslugere i lavpristimerne
- Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine: De fleste moderne modeller har udskudt start. Sæt dem til at køre fx kl. 02, hvor prisen ofte er lavest.
- Varmepumpe og el-vandvarmer: Har anlægget en indbygget timer eller smart-styring, så programmer det til at varme ekstra vand eller rum op i de billige nattimer. Temperaturen kan så falde gradvist frem mod spidsbelastningen.
- Elbilen: Næsten alle ladebokse har indbyggede tidsstyrings- eller prisstyrede funktioner. Vælg smart charging, så bilen automatisk lader i de billigste timer.
2. Brug smart-styring og automation
- Wi-Fi-pærer, termostater og smarte relæer kan kobles til elpris-API’er eller IFTTT/Home Assistant, så de skruer ned, når spotprisen topper.
- Mange netselskaber tilbyder kapacitetstariffer med ekstra dyrt “spidsvindue” (fx kl. 17-21). Med automation undgår du både den høje spotpris og den høje tarif.
3. Hold øje med priserne – Der findes en app til det
| App/Service | Platform | Nøgte funktioner |
|---|---|---|
| Elpris.dk | Web | Officielle priser inkl. afgifter og tariffer |
| Watts | iOS/Android | Prisalarmer & automatisk styring af elbil |
| Barry | iOS/Android | Realtime-priser og smart-charge |
| Tibber | iOS/Android | Batteri-/varmepumpestyring efter spotpris |
4. Kend dine nettariffer og spidsbelastningsvinduer
Dit netselskab har typisk tre tidszoner:
- Spids: 17-21 (dyrest: både tarif og spotpris er høj)
- Mellem: 06-17 og 21-23
- Lav: 23-06 (billigst)
Planlæg forbruget, så du minimerer dit effekttræk i spidsen – det kan alene spare 3-20 øre/kWh i tariffer afhængigt af netselskab.
5. Overvej batteri eller fleksibelt elprodukt
- Hjemmebatteri: Med 5-10 kWh lagerplads kan du oplade billigt om natten og bruge strømmen, når den ellers ville være dyr.
- Fleksibel el-aftale: Produkter som “time-baseret spot” giver dig direkte adgang til timeprisen; kombineret med automation høster du hele gevinsten.
6. Tjek dagens priser, før du flytter forbruget
Lavprisvinduerne skifter fra dag til dag – særligt om vinteren, hvor vindproduktion og forbrugsspidser kan vende billedet. Klik altid ind på en pris-app eller elhandlerens hjemmeside hver morgen. Brug eventuelt en daglig notifikation, så du ikke starter opvaskeren kl. 02, hvis det netop i nat var dyrest.
Tip: Kombiner ovenstående tiltag for den største besparelse. Selv små flyt af forbruget – 1-2 kWh om dagen – kan give flere hundrede kroner om året og reducere dit CO₂-aftryk betragteligt.
