Kan man fjerne en bærende væg i et rækkehus?

Drømmer du om et stort, sammenhængende køkken-alrum i dit rækkehus, hvor lys, liv og samtaler kan flyde frit? Mange boligejere får den idé, at løsningen blot er at vælte den ene væg – men når den væg er bærende (eller måske endda en fælles brandvæg mod naboen), kan et simpelt gør-det-selv-projekt hurtigt udvikle sig til et juridisk, teknisk og økonomisk minefelt.

På Energi, Varme & Bolig dykker vi i denne guide ned i, hvad du må og ikke må, når du vil fjerne en bærende væg i et rækkehus. Vi giver dig overblikket over love, brandkrav, tilladelser og forsikringer – og viser trin for trin, hvordan professionelle angriber opgaven sikkert.

Inden du griber hammeren, får du også indsigt i:

  • Hvordan en forkert nedrivning kan føre til revner, sætningsskader eller tabt brandsikring.
  • Hvad en rådgivende ingeniør faktisk laver, og hvorfor deres statiske beregning er din bedste ven.
  • Budget, tidsplan og skjulte faldgruber – plus smarte alternativer til total nedrivning.
  • Energihensyn som flytning af radiatorer, ventilation og tætning, så du ikke saboterer boligens varmeøkonomi.

Kort sagt: Vi klæder dig på til at tage en velinformeret beslutning – uanset om du ender med at rive ned, skabe en smart åbning eller beholde væggen intakt. Lad os komme i gang!

Må du fjerne en bærende væg i et rækkehus? Regler, brandkrav og tilladelser

Drømmen om ét stort køkken-alrum er fristende, men i et rækkehus er der flere juridiske, konstruktionsmæssige og brandtekniske stopklodser, før murerskeen kan svinges. Nedenfor finder du de vigtigste regler og krav, du skal have styr på, inden du planlægger at rive en bærende væg ned.

1. Indvendig bærende væg vs. Fælles skille-/brandvæg

  • Indvendig bærende væg
    – Står oftest vinkelret på facaden og bærer etageadskillelsen eller tagkonstruktionen.
    – Væggen er udelukkende din ejendom, og kan som udgangspunkt fjernes eller gennembrydes, hvis de konstruktive krav genoprettes korrekt.
  • Fælles skille-/brandvæg mod nabo
    – Er en del af rækkehusets brandcelleadskillelse og fungerer samtidig som lydskærm.
    – Må normalt hverken nedrives, gennembrydes eller udsvinges, da det vil svække både brand- og lydbeskyttelsen mellem boligerne.
    – Selv små huller (f.eks. til en dåse for en stikkontakt) kræver brandtætte løsninger.

2. Hvilke love og regler gælder?

Hovedreglerne findes i Bygningsreglement 2018 (BR18). For en vægændring er især følgende kapitler relevante:

  1. Kapitel 15 – Bærende konstruktioner (krav om statisk dokumentation samt kontrol).
  2. Kapitel 5 – Brand (krav om brandcelleinddeling, brandmodstand R 60 / EI 60 mv.).
  3. Kapitel 17 – Installationer (el- og VVS-rør må ikke forringe brand- eller lydkrav).

3. Skal du søge byggetilladelse?

Ja – næppe kan du undgå det. At fjerne en bærende væg betragtes som en konstruktiv ændring og kræver:

  • Byggetilladelse via kommunens digitale byggesagsportal (BOM).
  • Statiske beregninger – udført og underskrevet af en certificeret rådgivende ingeniør (KK2- eller KK3-niveau).
  • Kontrol- og færdigmelding, når arbejdet er udført, før det kan afsluttes hos kommunen.
  • Opdatering af BBR – fx ændret boligareal, ny rumfordeling eller ændret konstruktionstype.

4. Hvem gør hvad? – Rollefordeling

Aktør Ansvar og opgaver
Boligejer / bygherre Initierer projektet, indhenter tilbud, underskriver ansøgning og sikrer finansiering.
Rådgivende ingeniør / konstruktør Udfører forundersøgelse, statiske beregninger, dimensionerer bjælker/søjler, dokumenterer og kontrollerer.
Udførende håndværker Opsætter midlertidig afstivning, nedriver væggen og monterer ny bæring efter ingeniørens tegninger.
Kommune / byggesagsbehandler Godkender byggeansøgning, fører tilsyn og afklarer brand- og lydkrav.
Ejer- eller andelsforening Skal orienteres ved fælles bygningsdele, kan stille egne krav og skal have kopi af beregninger til arkiv.

5. Brandkrav, lydkrav og nabohensyn

  • Brand: Beboelsesrækkehuse skal kunne modstå brand i min. 60 minutter mellem enhederne. Gennembrydes brandvæggen, skal der udføres dokumenteret brandlukning.
  • Lyd: BR18 stiller krav til luftlydsisolering (>55 dB) mellem boligenheder. Selv små revner kan sænke lydisoleringen markant.
  • Nabohensyn: Informér naboen før støjende arbejde. Vibrationer kan give revner i deres murværk – dokumentér eksisterende forhold med fotos.
  • Forsikringsforhold: Tjek, om din husforsikring dækker “ændring af bærende konstruktion”. Ofte kræves all-risk-entrepriseforsikring.

6. Tjekliste før du går videre

  1. Identificér vægtypen – bærende eller brandadskillende?
  2. Kontakt en certificeret konstruktionsingeniør.
  3. Indhent skriftlig tilladelse fra kommunen – før arbejdet påbegyndes.
  4. Underret nabo og evt. ejerforening skriftligt.
  5. Sørg for korrekt forsikring og fotodokumentation af adskilte vægge.

Først når alle disse krav er opfyldt, kan du trygt tage det næste skridt: den konkrete projektering og planlægning af selve udførelsen.

Fra idé til udførelse: Sådan fjernes en bærende væg korrekt og sikkert

At fjerne en bærende væg i et rækkehus kræver minutiøs planlægning og involverer flere faggrupper. Her får du den typiske proces fra første tanke til endelig godkendelse:

1. Forundersøgelse og åbning af konstruktionen

  1. Skitseprojekt og arkitekt­vurdering. Definér det ønskede rumforløb, og kortlæg installationer (el, vand, varme, ventilation).
  2. Indhent tegningsmateriale. Kommunale arkiver, tidligere renoverings­sager og evt. ejerforenings­mapper giver overblik over væggenes status (bærende, brand-/lydskillevæg, installationsskakt m.m.).
  3. Visuel og destruktiv åbning. Små inspektionshuller afslører vægtykkelse, hulrum, bjælkelag og brandisolering. Brug endoscope eller ferroscan ved beton/vægforstærkninger.
  4. Rækkehus-hensyn: Kontrollér, om væggen fungerer som lodret brandadskillelse til naboen. Er det tilfældet, skal den normalt bevares, eller der skal etableres en ny brand­klassificeret løsning i fuld højde.

2. Statiske beregninger og projektmateriale

  1. Rådgivende ingeniør udarbejder beregninger. Lastnedføring, bjælke- og søjledimensioner, plade- eller fundamentsforstærkning samt evt. vibrations­vurdering indgår.
  2. Projektdokumentation (BR18 kap. 29). Ingeniøren leverer statisk dokumentation, brandplan og udførelses­specifikationer til kommunen.
  3. Byggetilladelse & konstruktions­klasse. De fleste væg­nedrivninger ender i konstruktions­klasse CC2 – kommunen kontrollerer både projekt og senere som-built materiale.

3. Valg af bæreløsning

Løsning Fordele Ulemper
IPE/HEA stålbjælke Kompakt, høj bæreevne, kan skjules i loft Kræver brandmaling eller brandkasse, kolde bro til naboen hvis den går i brandvæg
Limtræsbjælke Varmt materiale, let at bearbejde, kan fremstå som design­element Større højde for samme spændvidde, fugtfølsomhed under montage
Stålbjælke + søjler Reducerer bjælkehøjde, minimerer indgreb i etager ovenover Søjlefundament skal forstærkes; søjler optager gulvplads

4. Byggefase – Trin for trin

  1. Midlertidig understøtning. Acrow props eller trærammer opstilles på begge sider af væggen, gerne på underlejende væg/bjælkelag, så lasten overføres sikkert.
  2. Nedrivning af murværk eller letbeton. Arbejdet startes fra top til bund for at undgå ukontrolleret kollaps. Brug elektrisk bajonetsav eller håndholdt skæreskive for at minimere vibrationer til naboen.
  3. Indbygning af bjælke. Endelejer bores/skæres ud, bjælken hejses med kædetalje. Monter brandisolering og lyddæmpende gummipads, hvis den rammer skillevægge mod nabo.
  4. Kontrol­opmåling. Ingeniør eller konstruktør verificerer pilhøjde og bæring inden understøtninger fjernes.

5. Koordinering med autoriserede fag

  • Tømrer/murer: Opsnøring, bjælkemontage, genskabe murhul og spartle/vandskure.
  • Elektriker: Flytning af stikkontakter, lampeudtag, datakabler. Sørg for nye kabelføringer har korrekt brandtætning gennem brandvæg.
  • VVS: Omflytning af radiatorer, rørføringer eller gulvvarmekredse, inkl. indregulering.
  • Ventilation: Række­huse med mekanisk udsugning skal have balanceret luft­mængde efter ombygning – tilføj friskluftventiler eller indblæsning.

6. Afslutning og overflader

  1. Gulv. Udlæg nyt svømmende gulv eller reparér plankegulv med styrketræ eller fiskebens­mønster for usynlig overgang.
  2. Loft. Spartling, slibning og evt. akustikgips. Husk lydfuger i kanten for at bibeholde trinlyds­dæmpning.
  3. Brand- og lydfuger. Elastisk fuge (min. EI30 brandklassificeret) mellem bjælke og eksisterende konstruktion begrænser røg- og lydtransmission til nabo.

7. Kontrol, dokumentation og myndighedsgodkendelse

  1. Som-built erklæring. Ingeniøren udarbejder kontrolrapport med fotos, svejseattester og materialedeklarationer.
  2. Branddokumentation. Brandsikrer du med kasse, gips eller maling, skal DS/EN-certifikat vedlægges.
  3. Kommunal afslutning. Upload kontrolrapporter i Byg & Miljø. Når kommunen har accepteret, modtager du ibrugtagningstilladelse, og BBR rettes.
  4. Forsikring. Indsend dokumentation til dit forsikringsselskab – manglende godkendelse kan give afslag på dækning ved skade.

Praktiske rækkehus-tips

  • Nabo­varsling: Aftal arbejdstider og informer om mulige vibrationer/støj. Brug støvskillevægge og vibrations­dæmpende værktøj.
  • Fælles brandvæg: Vægge mellem række­huse skal normalt bevares. Hvis din væg er indvendig, men tæt på brandvæggen, skal ny bjælke have samme brand­modstand (EI 60-90).
  • Tidsplanlægning: En typisk nedrivning og bjælke­montage tager 2-4 arbejdsdage, men sæt 4-8 uger af til myndigheds­proces og materialelevering.

Med en klar plan, professionel rådgivning og respekt for brand- og nabohensyn kan en bærende væg i dit rækkehus fjernes både sikkert og lovligt – og give dig de åbne rum, du drømmer om.

Økonomi, risici og energihensyn – samt gode alternativer til total nedrivning

Et gennemsnitligt forløb i et almindeligt dansk rækkehus (5-6 m spændvidde, 1-2 etager) ser typisk sådan ud:

  • Forundersøgelse & statiske beregninger: 5.000 – 15.000 kr.
  • Kommunal sagsbehandling/byggetilladelse: 2.000 – 6.000 kr. i gebyrer + evt. 5.000 – 20.000 kr. til rådgiver for indsendelse.
  • Nedrivning, stål- eller limtræsbjælke, understøtning og lukning: 60.000 – 120.000 kr.
  • El, VVS, ventilation og finish (gulv, loft, maler): 15.000 – 40.000 kr.

Samlet budget: 90.000 – 180.000 kr. Alt efter kompleksitet kan tallet svinge ±25 %.
Tidslinje: 1-3 uger til rådgivning og ansøgning, 4-8 uger til kommunal godkendelse (varierer), 1-2 uger til selve udførelsen og 1-2 uger til finish – i alt typisk 6-12 uger fra idé til færdigt resultat.

Hvad driver prisen op eller ned?

  • Spændvidde og laster: Jo bredere åbning, desto kraftigere (dyrere) bjælke eller kombination af bjælke + søjler.
  • Bjælketype: IPE/HEA-stål er billigst pr. kN, men dyrere at skjule; limtræ er pænere synligt, men har større dimensioner.
  • Skjulte forhold: El-, vand-, gulvvarmeslanger eller aftræk i væggen eller etagedækket.
  • Adgang & logistik: Snævre trapper, manglende baghave-/haveslange til affald, eller behov for stillads.
  • Efterreparation af finish: Massive plankegulve, gipslofter med stuk og indbyggede spots koster væsentligt mere at genskabe end klikgulv og standardloft.

Typiske risici – Og sådan begrænser du dem

  • Sætningsskader og revner i både din egen og naboens bolig, hvis den midlertidige understøtning er utilstrækkelig. Løsning: Følg ingeniørens shoring-plan til punkt og prikke.
  • Svigtende brand- og lydisolering fordi bjælken ikke kapsles korrekt eller brandadskillende konstruktioner gennembrydes. Løsning: Anvend EI60-godkendte plader/brandgips og dokumentér opbygningen.
  • Korrosion og deformation af stålbjælker ved kondens eller manglende brandmalebehandling.
  • Vibrationsgener til nabo hvis bjælken dimensioneres for slankt.

Garanti og forsikring – Sådan dækker du dig ind

Vælg en udførende entreprenør under Byg Garanti-ordningen eller tilsvarende. Indgå aftalen på AB-Forbruger og sørg for, at både entreprenør og rådgivende ingeniør har en professionel ansvarsforsikring (minimum 5 mio. kr.).

Meldepligt: Informér dit forsikringsselskab, når bærende vægge fjernes, ellers kan dækningen bortfalde. Husk også at opdatere BBR så boligarealet og planløsningen stemmer.

Energihensyn, når væggen forsvinder

  • Varmedistribution: En radiator på den fjernede væg skal erstattes. Valg: ny radiator under vinduesparti, konvektor i gulv eller udbygning af gulvvarmekreds.
  • Trækgener: Åbne stuer kan give kuldenedfald fra facadevinduer. Overvej lavtemperaturradiatorer eller varmluftspjæld.
  • Ventilation & indregulering: Større rumvolumen kan betyde utilstrækkelig luftudskiftning; balanceret ventilation skal genspores.
  • Tætning og efterisolering: Nye bjælkeføringer skaber hulrum. Isolér og tæt med dampspærre/bagstop, så du undgår kuldebro og fugt.

Gode alternativer til total nedrivning

  • Delvis åbning (1,2-1,8 m): Beholder store dele af væggen og kræver ofte en mindre overligger i stedet for en fuld bjælke.
  • Bred dør eller fransk glasdør: 90-120 cm hul med glasparti giver lys og rummelighed, men bevarer brandcelle og lydskærm ved behov.
  • Gennemgang med overligger og “søjler” i siderne: Kan udformes som indbygget reol eller niche – væggen står strategisk tilbage som stabiliserende element.
  • Brandglas i stålramme (EI60): Giver visuel sammenhæng uden at kompromittere brandsikkerheden mellem rækkehusene.

Tip: Få en hurtig “skitseberegning” fra din ingeniør på de alternative løsninger; ofte kan de halvere budgettet og undgå lange byggetilladelser.