Hvad betyder SCOP for din luft-til-vand-varmepumpe?

Forestil dig en iskold januar­morgen, hvor termometret kæmper sig op på den gode side af frysepunktet. Dine radiatorer er lune, brusevandet er varmt, og elmåleren tikker roligt derudad. Hemmeligheden bag den behagelige temperatur – og den afdæmpede strømregning – ligger gemt i fire små bogstaver: SCOP.

SCOP er måske varmepumpe­verdenens mest oversete tal, men det afgør i høj grad, om din kommende luft-til-vand-løsning bliver en grøn gevinst eller en strømsluger. Hvor det velkendte COP-tal kun viser øjebliksbilledet under laboratorie­forhold, fortæller SCOP dig, hvor effektivt anlægget præsterer gennem hele den danske fyringssæson – inklusive slud, blæst og våde efterårsdage.

I denne artikel tager vi dig med bag facaden på SCOP: Vi forklarer, hvordan tallet beregnes, hvordan du omsætter det til kroner og øre, og hvad du selv kan gøre for at holde virkningsgraden i top år efter år. Kort sagt: Følg med, hvis du vil have både grønnere hjem og lavere regninger.

Hvad er SCOP – og hvorfor betyder det noget?

Når du står med et produktblad til en luft-til-vand-varmepumpe, hopper øjet ofte på tallet COP. Det er fristende – for jo højere tal, jo bedre ydelse. Men COP fortæller kun, hvor effektiv varmepumpen er i ét enkelt øjeblik, ved én bestemt udetemperatur (typisk 7 °C) og én given fremløbstemperatur (som regel 35 °C eller 55 °C). Det svarer til at måle brændstofforbruget på en bil på en flad motorvej med medvind.

SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) tager derimod et helt årsvejrs snit og er dermed den sæsonbestemte virkningsgrad. Den beregnes efter den europæiske standard EN 14825 og inddrager:

• Temperatursvingninger fra frostgrader til lune forårsdage
• Delbelastning – at varmepumpen kører det meste af tiden med lavere effekt, ikke på fuld gas
• Afrimning af udedelens varmeveksler
• Elforbrug til indbyggede cirkulationspumper, styring og standby

Dérfor giver SCOP et langt mere realistisk billede af, hvor meget strøm du rent faktisk skal købe for at dække dit varme- og varmtvandsbehov.

Hvorfor er scop ekstra vigtig i danmark?

1. Klimatilpasning: Danmark hører under EN 14825’s middel klimazone. SCOP-tallet på energimærket er netop beregnet ud fra vejrdatasættet for denne zone, så det matcher vores typiske 0-5 °C vintertemperaturer.
   Resultat: Du kan sammenligne modeller på samme grundlag og forvente, at forskellen i SCOP afspejler forskellen i din elregning.
2. Direkte sammenhæng til omkostninger: Har du et årligt varmebehov på fx 18 000 kWh, vil en varmepumpe med SCOP 4,0 bruge 4 500 kWh el, mens en med SCOP 3,2 bruger 5 625 kWh. Med en elpris på 2,25 kr./kWh er forskellen godt 2 500 kr. om året.
3. Fremtidssikring: Energistyrelsens tilskud, bygningsreglementet og mange kommuners krav til nye installationer tager udgangspunkt i SCOP. Et højt SCOP giver større tilskud og letter dokumentationen.

Konklusionen er simpel: Vælg og vurder altid din luft-til-vand-varmepumpe på SCOP, ikke kun COP. Det er nøglen til grønnere varme og lavere elregninger gennem hele fyringssæsonen – ikke kun på en mild testdag i laboratoriet.

Sådan beregnes SCOP for luft-til-vand-varmepumper

Når producenter oplyser en SCOP-værdi for en luft-til-vand-varmepumpe, følger de test- og beregningsmetoden i EN 14825. Standarden er udviklet til at give forbrugerne et realistisk billede af varmepumpens årseffektivitet – men kun hvis man kender forudsætningerne bag tallene. Nedenfor finder du de vigtigste elementer, som afgør, hvor tallet lander.

Klimazoner i en 14825

Europa er opdelt i tre referencezoner:

• Kold: Helsinki-profil
• Middel: Strasbourg-profil (anvendes for Danmark)
• Varm: Athen-profil

Temperaturfordelingen i middelzonen matcher ret godt danske udetemperaturer, men der er naturligvis regionale afvigelser. Når du sammenligner modeller, skal du altid bruge SCOP-tallet for middelzonen, ellers bliver konklusionen skæv.

Delbelastningspunkter – Sådan måles “et helt år i laboratoriet”

En varmepumpe kører sjældent på fuld kraft. Derfor måles den ved fire delbelastningspunkter (PdesignH, 74 %, 47 % og 21 % af nominelt varmebehov) samt ved ekstremerne for at dække hele temperaturkurven. For hvert punkt registreres:

• Varmeeffekt ud (kWh)
• Elforbrug til kompressor og ventilator
• Elforbrug til cirkulationspumpe (indbygget eller separat)
• Tid og energi til afrimning af udedelen

Resultaterne vægtes efter, hvor mange timer klima­profilen siger, at udetemperaturen ligger i det pågældende interval. Summen giver et vægtet års-COP, altså SCOP.

Hjælpestrøm: De “små” tal, der hurtigt løber op

Standarden kræver, at alle standby-, styrings- og hjælpe­strømme indregnes. Det betyder, at:

• Indbyggede cirkulationspumper tæller fuldt med.
• Varmtvandsproduktion indgår ikke; den vurderes separat som “η_wh”.
• En eventuel elpatron til spidslast tæller kun, hvis den aktiveres i laboratorietests – ikke i selve SCOP. Derfor kan drift i virkeligheden blive dyrere end tallet antyder.

35 °c eller 55 °c? To scop-tal – To helt forskellige virkeligheder

EN 14825 angiver SCOP ved to fremløbstemperaturer:

• 35 °C: typisk gulvvarme eller store lavtemperatur­radiatorer.
• 55 °C: klassiske radiatorer i ældre huse.

En moderne luft-til-vand-varmepumpe kan sagtens levere 4,5-5,0 i SCOP ved 35 °C, men falder ofte til 3,0-3,5 ved 55 °C. Derfor skal du aldrig nøjes med at læse det højeste tal – vælg det, der passer til din installation i hverdagen.

Hvad viser energimærket?

Energimærket på varmepumpen (A+++ → D) er baseret på:

• SCOP for middelzonen
• 35 °C fremløb (rumopvarmning)

Samtidigt kan mærket have et varmtvands-piktogram med klassifikation (A-G) baseret på tappeprofil XL, men selve SCOP-tallet for tap­vand fremgår ikke. Læs derfor datablad og test­rapport, hvis du vil kende begge SCOP-værdier (35/55 °C) og varmepumpens ydelse ved lave udetemperaturer.

Kort opsummeret

• SCOP beregnes ud fra laboratoriemålinger i fire delbelastningspunkter, vægtet efter “strasbourg-vejret”.
• Afrimning, cirkulation og standby strøm tæller med – elpatron gør som udgangspunkt ikke.
• Der findes to officielle SCOP-tal: ét for 35 °C og ét for 55 °C. Kig på det, der matcher dine radiatorer.
• Energimærket viser kun SCOP 35 °C for middelzone; gå i databladet for resten.

Kender du baggrunden for tallene, kan du bruge producenternes SCOP-oplysninger som et solidt pejlemærke – hverken mere eller mindre – når du regner på din fremtidige elregning.

Fra SCOP til elforbrug og økonomi

Det smarte ved SCOP-tallet er, at det gør det muligt at oversætte et kendt varmebehov til et forventet elforbrug – allerede før varmepumpen er købt.

Grundformlen er enkel:

Årligt elforbrug (kWh) = Årligt varmebehov (kWh) ÷ SCOP

Varmen (kWh) finder du typisk i dit seneste årsforbrug af olie, gas eller fjernvarme (1 l fyringsolie ≈ 10 kWh, 1 m³ naturgas ≈ 11 kWh). Har du et energimærke eller en varmetabsberegning, kan du også bruge det tal.

Eksempel: Standard parcelhus i midtjylland

• Boligareal: 140 m² fra 1980 (hulmursisoleret, nye vinduer)
• Årligt varmebehov (rumvarme + varmt brugsvand): 18 000 kWh
• Valgt luft-til-vand-varmepumpe: SCOP = 3,5 (35 °C fremløb, middelkold klimazone)

Beregn elforbrug:

18 000 kWh ÷ 3,5 = 5 140 kWh el pr. år

Antag en gennemsnitlig elpris på 2,25 kr./kWh (energi, afgifter og nettarif inkl.):

5 140 kWh × 2,25 kr. = 11 565 kr. årligt

Til sammenligning kostede de samme 18 000 kWh leveret som naturgas (8,4 kr./m³ ved 11 kWh/m³) cirka 13 750 kr. – en besparelse på ca. 2 200 kr. om året. Falder elprisen (f.eks. 1,80 kr./kWh med spotoptimering), stiger besparelsen tilsvarende.

Usikkerheder du skal have med i regnearket

• Vejr og klima: Et koldere eller mildere år kan ændre varmebehovet ±10-15 % – og dermed elforbruget.
• Elprisens udvikling: Har du variabel pris, kan timestyring og smart-grid sænke gennemsnittet, men ingen kender fremtiden.
• Varmtvandsforbrug: Lange bade og teenagebørn kan øge tapvandsandelen markant. SCOP regnes med standardforbrug (DHW-profil), som kan afvige.
• Elpatron (backup): Ved ekstrem kulde eller legionella-sikring kan elpatronen tage over. 5 % elpatron-drift kan let koste 500-1 000 kWh ekstra.
• Rigtig SCOP i praksis: Høj fremløbstemperatur, dårlig balancering eller tilisning kan reducere sæsonvirkningsgraden 0,2-0,5 point.

Brug derfor SCOP-tallet som et kvalificeret pejlemærke – ikke som en eksakt facitliste. Justér for dit hus, din adfærd og de lokale elpriser, og læg en buffer på 10 – 20 % i budgettet for at være på den sikre side.

SCOP i praksis: Hus, installation og drift

En luft-til-vand-varmepumpe er aldrig bedre end de forhold, den arbejder under. Det årstidsbestemte virkningsgradstal SCOP i databladet er målt under laboratorieforhold – i virkeligheden afhænger tallene af din bolig, installation og daglige drift.

• Underdimensioneret: Varmepumpen må køre på fuld last store dele af årets kolde timer, fremløbstemperaturen skrues op, elpatronen aktiveres hyppigere → SCOP falder.
• Overdimensioneret: Mange korte start/stop-cyklusser (“taktning”) fordi energibehovet hurtigt dækkes → kompressoren kører ineffektivt, og elforbruget til opstart stiger.

En tommelfingerregel er, at kompressoren skal kunne dække ca. 95 % af årets varmebehov, og elpatronen resten. Brug en VE-godkendt installatør til beregningen.

2. Fremløbstemperatur: Radiatorer vs. Gulvvarme

SCOP falder i takt med stigende fremløb. Derfor:

1. Gulvvarme (30-35 °C) giver høj SCOP og stille drift.
2. Lavtemperatur-radiatorer eller flere/flere større radiatorer kan holde fremløbet under 45 °C.
3. Ældre højtemperatur-radiatorer (55 °C+) tvinger pumpen til et lavere SCOP, især på kolde dage.

3. Varmekurve & vejrkompensering

En korrekt indstillet varmekurve (sammenhængen mellem udetemperatur og fremløbstemperatur) er nøglen:

• Start med en lav kurve og hæv den i små trin, indtil alle rum er varme på årets koldeste dag.
• Lad termostater stå helt åbne; strammer du dem, narrer du styringen og taber SCOP.
• Aktivér vejrkompensering og nat-sænk aldrig fremløbet drastisk; det koster mere at “indhente varmen”.

4. Flow og hydronisk balancering

For lavt flow giver koldt returvand og tvinger kompressoren til højere tryk. For højt flow sender for meget el til cirkulationspumpen. Få installationen vandret indreguleret:

• Balancer radiatorventiler og gulvvarmekredse.
• Kontrollér ΔT (fremløb-retur) – typisk 5-7 °C for gulvvarme, 7-10 °C for radiatorer.

5. Buffertank – Hvornår giver det mening?

En lille buffer (30-100 liter) kan:

• Reducere taktning ved lav last (forår/efterår).
• Sikre tilstrækkelig flow gennem varmepumpen ved gulvvarme med shunt.

For stor tank øger varmetab og sænker SCOP – hold den så lille som muligt.

6. Udedelens placering og afrimning

• Sæt udedelen i læ for direkte vind, men med god luftcirkulation.
• Undgå dryp-/smeltevand på fliser, som kan fryse og blokere luftindtaget.
• Hold minimum 30 cm fri luft bagud/til siderne og 1 m foran.
• Forkert hældning kan give isdannelse i bunden, som øger afrimningsbehovet og sluger el.

7. Varmtvandsproduktion & legionellasikring

Hver gang beholderen boostes til 60 °C for at dræbe legionella, falder SCOP’en for den periode:

• Sæt boost til fx én gang om uge i stedet for dagligt – følg producentens anvisning.
• Vælg en beholder med stor spiral, så kompressoren kan klare opvarmningen uden elpatron.

8. Elpatron – Sidste udvej

Elpatronen har COP = 1, dvs. ingen “gevinst”. Hold derfor:

• Høj indkoblingstemperatur: Fx −15 °C, så den kun hjælper i ekstrem kulde.
• Effektbegrænsning: Mange styringer lader dig sætte max. 1-2 kW, så kompressoren stadig gør hovedarbejdet.

Hurtigt tjek: Sådan ser du din reelle scop

Log varmepumpens kWh varme og kWh el på årsbasis (varmepumpe + elpatron + pumper). Divider varme med el, og sammenlign med databladets SCOP. Afviger tallet, ligger årsagen oftest i ét af punkterne ovenfor.

Bottom line: Giv din varmepumpe de bedste betingelser – lav fremløb, korrekt dimensionering og god drift – så kommer SCOP tæt på det lovede tal, og elregningen holdes nede.

At vælge den rigtige model: datablad, energimærke og krav

Et datablad til en luft-til-vand-varmepumpe kan virke som et tal-kaos, men med få fokuspunkter kan du lynhurtigt sortere de gode modeller fra de knap så gode.

1. Energimærket – Den hurtige pejling

Energimærket viser to ting, du bør hæfte dig ved:

1. Energiklasse (A+++ – D)
   Jo højere klasse, desto lavere elforbrug pr. produceret kWh varme. Nye varmepumper til boligopvarmning ligger som minimum i A++ ved 55 °C, men sigt efter A+++ ved 35 °C og mindst A++ ved 55 °C for at være fremtidssikret.
2. To SCOP-tal
   • SCOP 35 °C – testet til gulvvarme/lavtemperatur-radiatorer.
   • SCOP 55 °C – testet til konventionelle radiatorer.
   Hvis huset har blandede kredse, så vurder besparelsen ud fra det højeste nødvendige fremløb (typisk 45-50 °C) – og vælg en model, der stadig ligger over SCOP 3,0 ved 55 °C.

2. Lydniveau: Vigtigt for både naboer og komfort

• Lydemission udedel angives som lydtryksniveau i dB(A) i 1 m afstand og som lyd­effektniveau. Jo lavere tal, desto bedre – under 35 dB(A) i 3 m afstand er en god tommelfingerregel for parcelhuskvarterer.
• Hold øje med, om lydtal er målt i fuld kompressordrift eller delbelastning – databladet skal oplyse begge.

3. Ydelse, når frosten bider

Databladet angiver kapacitet (kW) ved flere udetemperaturer, typisk 7 °C og -7 °C. Vælg en pumpe, der kan dække mindst 90 % af varmebehovet ved -5 °C i dansk klima <middel zone>, så elpatronen kun sjældent behøver tage over.

4. Kølemiddel – Miljø og service

R32	Lavere GWP (~675), bedre effektivitet, kræver mindre fyldning
R410A	Højere GWP (~2088), udfases gradvist – undgå hvis muligt

Vælg R32 eller nyere lav-GWP-medier for at være klar til kommende F-gas-stramninger.

5. Garanti og producentens backup

• Se efter 5-10 års kompressorgaranti – mange producenter kræver årligt service for at beholde dækningen.
• Tjek, at reservedele er lagerført i Europa.

6. Dimensionering: Hverken for stor eller for lille

En oversize pumpe kører kortere, hyppige stop/start og taber SCOP. En undersize pumpe bruger elpatronen for ofte. Brug varmebehovet fra energimærket eller varmeregningen:

Varmebehov (kWh/år) ÷ (1.600 driftstimer) ≈ nødvendig effekt (kW) ved 0 °C

Rund ned til nærmeste tilgængelige størrelse, hvis huset har god isolering eller gulvvarme.

7. Ve-godkendt installatør – Din genvej til driftssikkerhed

VE-godkendelsen (som varmepumpeinstallatør) er krav for at opnå tilskud og momsfrit service. Installatøren:

• sikrer korrekt beregning af effektbehov,
• indregulerer varmekurve og flow,
• udfylder dokumentation til Energistyrelsens tilskud.

8. Tilskud, bygningskrav og fremtidige regler

• Bygningspuljen yder 17-25 % af investeringen – men stiller krav om minimum A++ ved 55 °C og VE-installatør.
• Energirenovering (fx større radiatorer) kan løfte SCOP og er tilskudsberettiget i samme pulje.
• Overvej kommune- eller grundejerforeningsregler for støj og afstand til skel.
• Fra 2025 kan der komme skærpede krav til GWP <150, hvilket taler for R32-modeller allerede nu.

Konklusion: Brug energimærket som grovsortering, men grav i databladet for lyd, kuldeydelse, kølemiddel og garanti. Kombinér det med korrekt dimensionering og en VE-godkendt installatør – så er du godt på vej til en varmepumpe, der leverer høj SCOP og lave elregninger i mange år frem.

Optimering og vedligehold: Få høj SCOP året rundt

Jo tættere din luft-til-vand-varmepumpe kommer på den SCOP, der står i databladet, desto lavere bliver din elregning. Heldigvis er der en række lavpraktiske trin, du som boligejer selv kan tage for at holde sæsonvirkningsgraden helt i top – også efter de første par års drift.

1. Sænk fremløbstemperaturen med den rigtige varmekurve
   Fremløbstemperaturen er varmepumpens benzinforbrug. For hver 5 °C du kan sænke fremløbet, stiger SCOP typisk 0,2-0,3 point. Brug styringens varmekurve aktivt:
   • Sæt udgangspunktet et par grader under det, installatøren lagde ind, og finjustér uge for uge.
   • Lad udendørs­føleren styre kurven – skrue ikke på fremløbet manuelt i appen fra dag til dag.
   • Hold øje med rum­temperaturen: falder den mere end 1 °C i koldt vejr, skal kurven én tak op.
2. Hold termostaterne åbne og balancér anlægget
   En varmepumpe kører bedst med højt flow og lille temperatur­spænd. Når rum­termostaterne står halvlukkede, tvinger du anlægget til højere fremløb og dårligere SCOP.
   • Åbn alle radiator­termostater helt, og lad varmepumpen styre varmen via kurven.
   • Få en VVS’er til at hydraulisk balancere radiatorerne, så hver kreds får korrekt flow.
3. Rens filtre, lameller og snavs­samler
   Smuds i anlægget øger modstanden og tvinger kompressoren til at arbejde hårdere.
   • Indendørs: rens si- eller Y-filteret på varmekredsen hver 6. måned.
   • Udendørs: støvsug/pust lamellerne forsigtigt én gang årligt og skyl med vand (ingen højtryk).
   • Kontrollér også kondensafløb og drypbakke, så vandet kan løbe frit under afrimning.
4. Sørg for fri luft til udedelen
   Luftstrøm = ydelse. Stil aldrig havemøbler, potter eller brænde for tæt på.
   • Minimum 30 cm frirum bagved og 1 m foran blæseren – mere hvis producenten kræver det.
   • Fjern blade og sne, så udedelen ikke “kvæler” sig selv.
   • Montér eventuelt et lille tag, der beskytter mod tagdryp og isdannelse.
5. Overvåg forbrug og drift i app eller på elmåleren
   De fleste styresystemer logger både el- og varmeproduktion. En hurtig månedlig kontrol afslører, om SCOP pludselig falder.
   • Notér kWh varme og kWh el – divider og sammenlign med sidste år.
   • Tjek også, hvor mange timer elpatronen har været aktiv. Det skal helst være < 5 % af årsdriften.
6. Planlæg årligt service – og hold softwaren opdateret
   Et fagligt servicebesøg inkluderer lækage­kontrol, kølemiddeltryk, kompressor-log og virkningsgradstest. Mange producenter lægger samtidig ny firmware ind, der kan forbedre styringen og dermed SCOP.

Typiske fejl – Og de hurtige gevinster

• Elpatron kører hele vinteren – skyldes ofte for lav pumpe­effekt eller manglende buffertank. Korrigér og spar 2-3000 kWh/år.
• Termostater lukker ned om natten – giver høj fremløbstemperatur næste morgen. Slå nat­sænkning fra.
• Gulvvarme uden blandesløjfe – fremløb på 45-50 °C i stedet for 30 °C. Installer shunt og hent op til 20 % ekstra SCOP.
• Snavs i si-filter – kompressoren stopper på alarm og starter igen = standby-tab. Rens jævnligt.
• Blade i udedelens lameller – skærer luft­flowet, hæver elforbruget og øger støjen. 5 min. med en børste løfter SCOP med det samme.

Med disse enkle rutiner sikrer du, at din luft-til-vand-varmepumpe leverer mest mulig varme pr. kWh el – år efter år.