Sådan håndterer I skærmtid for børn i alderen 6-12 år

Sådan håndterer I skærmtid for børn i alderen 6-12 år

Tablets, smartphones og spilkonsoller er blevet lige så almindelige i danske hjem som radiatoren og køkkenbordet. Men hvor varmen fra radiatoren kan reguleres med et drej på termostaten, er det straks sværere at styre strømmen af notifikationer, YouTube-videoer og onlinespil, der lokker vores børn til skærmen.

Skærmtid behøver ikke være en skurk. Rigtigt brugt kan teknologien tænde børns nysgerrighed, styrke deres læring og give dem sociale fællesskaber på tværs af klasseværelset. Men uden klare rammer kan skærmen også stjæle søvn, svække koncentrationen og flytte legen fra haven til sofaen.

I denne guide stiller Energi, Varme & Bolig skarpt på, hvordan I som forældre kan finde balancen – fra familiekontrakter og forældrekontrol til energismarte ladevaner. Vi giver jer konkrete værktøjer, ledsaget af tips til sunde rutiner og konflikthåndtering, så skærmen bliver en hjælp i hverdagen i stedet for en kilde til stress.

Tag børnene under armen, rul ned og lad os sammen skrue op for det gode, skrue ned for det forstyrrende – og skabe et grønnere, gladere og mere harmonisk skærmliv for hele familien.

Hvad er skærmtid for 6-12-årige – fordele og faldgruber

Børn i alderen 6-12 år bruger skærme til alt fra skoleopgaver og kreative projekter til gaming og chats med venner. Rigtigt brugt kan en iPad eller spil­konsol være en motor for læring og fællesskab – men uden balancerede rammer kan de samme skærme slide på søvn, koncentration og trivsel.

De vigtigste fordele

  • Læring og nysgerrighed: Interaktive undervisnings­apps, fagportaler og video­tutorials understøtter læse-, regne- og sprog­færdigheder.
  • Kreativitet: Programmer som Minecraft Education, Scratch eller tegne-apps giver barnet mulighed for at bygge, komponere, programmere og dele egne projekter.
  • Social kontakt: Gruppespil, videokald med bedsteforældre og klassens fælles chat kan styrke relationer – især når venner bor langt væk.
  • Inklusion: Skærme kan kompensere for læse- eller skrive­vanskeligheder via tale-til-tekst, forstørrelse og andre hjælpe­teknologier.

De største faldgruber

  • Søvn: Blåt lys og ophidsende spil før sengetid kan forsinke barnets naturlige søvn­rytme og gøre det sværere at falde i søvn.
  • Koncentration: Hurtige notifikationer og konstant skift mellem apps kan udfordre evnen til at fordybe sig – også i undervisningen.
  • Psykisk trivsel: Sammenligning på sociale medier, FOMO (fear of missing out) og online-konflikter kan øge stress og usikkerhed.
  • Fysisk aktivitet: Lange perioder i stillesiddende gaming eller binge-watching mindsker tid til leg, sport og frisk luft.

Tegn på ubalance

Observation Hvad det kan indikere
Barnet bliver irritabelt eller trist, når skærmen lægges væk Afhængighedslignende reaktion
Skærm prioriteres over lektier, sport eller venner Fortrængning af vigtige hverdags­aktiviteter
Hyppig hovedpine, tørre øjne eller sene sengetider For meget kontinuerlig skærmbrug
Mobning, frygt for at gå glip af online-samtaler Negativ social påvirkning

Sådan ser sund skærmadfærd ud for 6-12-årige

  1. Balance: Skærmtid er en del af en varieret dag, hvor fysisk leg, læsning, venner og hvile også får plads.
  2. Tidsvinduer: Barnet kender faste tidsrum til spil, lektier og afslapning online, og der er skærmfri pauser (fx under måltider og mindst en time før sengetid).
  3. Indholdsvalg: Apps og spil er alders­svarende (PEGI/Medierådet 7-12) og understøtter læring eller kreativitet – ikke kun passiv underholdning.
  4. Øjen- og kropspauser: 20-20-20-reglen (hver 20. minut kig 20 sekunder 20 fod væk) kombineres med at rejse sig og strække kroppen.
  5. Samtale: Barnet taler åbent med voksne om sine online-oplevelser, og forældrene viser interesse uden kun at “kontrollere”.
  6. Selvregulering: Barnet lærer gradvist selv at slukke, når spillet er slut, eller når tiden er gået – med støtte fra forældrene.

Med et klart blik for både fordele og faldgruber kan skærme blive et positivt redskab, der udvikler barnets kompetencer og samtidig respekterer dets behov for søvn, bevægelse og nærvær.

Klare rammer: Anbefalinger, mål og en familiekontrakt

Når skærmvaner bliver sat på autopilot, er det sjældent barnets behov, der styrer – men algoritmer og notifikationer. Derfor kræver sund skærmbrug klare rammer, som familien er fælles om og som kan justeres løbende.

1. Hvad siger anbefalingerne?

  • Sundhedsstyrelsen: Ingen faste minutgrænser, men balance mellem skærm, søvn, fysisk aktivitet og sociale relationer.
  • WHO & internationale barndomsorganisationer: Maks. 2 timer fokuseret underholdningsskærm om dagen for 6-12-årige.
  • Dansk Medieråds råd: Vælg aldersmærket indhold (PEGI 7/12), tal om digital trivsel og lav pauser (20-20-20-reglen).

Det er vejledende tal. Forskellige hverdage kræver forskellige mål. Brug derfor anbefalingerne som pejlemærker og omsæt dem til konkrete tidsvinduer, der passer til netop jeres familie.

2. Fra anbefaling til realistisk mål

  1. Kortlæg nuet: Måling i en uge via Skærmtid (iOS) eller Digital Wellbeing (Android). Notér antal minutter pr. dag og hvad tiden bruges på.
  2. Sæt et SMART-mål: “Max 1,5 time gaming og 30 min. YouTube på hverdage” – specifikt, målbart, accepteret, realistisk, tidsbestemt.
  3. Definér tidsvinduer: Fx 30 min. efter skole, 30 min. efter lektier, 60 min. mellem 17-19, ingen skærm en time før sengetid.
  4. Tænk hel uge: Hverdage vs. weekend/ferie (dobbelttid eller “skærmfrie søndage”).

3. Familiekontrakt – Trin for trin

Print eller skriv det ned; hæng kontrakten på køleskabet og opbevar en kopi digitalt.

  1. Tidsvinduer
    • Hverdage: 90 min. i alt (efter lektier, før aftensmad)
    • Weekender/ferier: 2½ time i alt, fordelt i blokke < 60 min.
    • Skærmfri zoner: Morgenmad, middagsbordet, soveværelser efter kl. 19
  2. Indholdsregler
    • Kun spil med PEGI ≤ 12 og ingen loot-boxes uden forældres samtykke
    • YouTube med børneprofil eller “begrænset tilstand”
    • Ingen sociale medier, før barnet er 13, medmindre begge forældre har adgangskode
  3. Konsekvenser & incitamenter
    • Overskrides tiden > 10 min. → fratræk næste dags skærmtid
    • Overholdes regler en uge → vælg fredagsfilm eller planlæg fælles gaming
  4. Fleksibilitet
    • Familieture, fødselsdag eller regnvejrsferie kan udløse ekstra tid
    • Skoleopgaver på skærm tæller ikke med, men markeres i app (“Uddannelse”)

4. Ugentligt tjek-ind

Planlæg 10 min. hver søndag:

  • Gennemgå Skærmtid-rapporten sammen
  • Spørg: Hvad var fedt? Hvad forstyrede? Hvordan gik det med søvnen?
  • Juster kontrakten: mere tid til gruppearbejde? Mindre TikTok?
  • Fejr succeser – et brætspil, popcorn eller cykeltur

5. Husk forældrerollen

Børn gør, som vi gør. Sæt egen mobil på Forstyr ikke under aftensmaden, og læg laptoppen væk efter arbejdsdagens slut. Når voksne efterlever reglerne, falder børns modstand markant.

Essensen: Klare, fælles og fleksible regler skaber tryghed, øger ansvarsfølelsen hos barnet – og giver forældrene færre konflikter og mere kvalitetstid.

Praktiske værktøjer: Forældrekontrol, profiler og indholdsvalg

Indbyggede forældrekontroller på mobilen – start her

  • iOS (Skærmtid)
    • Nedetid: Vælg tidsrum, hvor apps automatisk låses.
    • Appgrænser: Sæt daglige minut-/timeloft pr. kategori eller app.
    • Altid tilladt: Læg f.eks. “Telefon” og “Noter” uden for begrænsningerne.
    • Kommunikationsgrænser: Styr, hvem barnet kan ringe til eller skrive med.
    • Familiedeling: Styr alt fra din egen enhed, og få ugentlig rapport i beskeder eller mail.
  • Android (Google Family Link)
    • Daglige tidsgrænser og sengetid: Skærmen låses automatisk.
    • Appgodkendelse: Barnet “beder om lov”; du kan godkende via notifikation.
    • Placeringsdeling: Valgfrit – slå til/fra efter alder og behov.
    • Rapport: Se brug pr. app og uge.

Konsoller og smart-TV – spil og streaming på barnets præmisser

  • PlayStation 4/5: Brug Family Management. Angiv daglig spilletid, automatisk log-off og månedligt forbrugsloft i PlayStation Store (fra 0 kr. til det beløb, I aftaler).
  • Xbox Series/One: I Microsoft Family Safety kan du sætte skærmtid per enhed eller samlet. PEGI-filtre følger automatisk profilen. “Ask to Buy”-funktionen kræver godkendelse for hver transaktion.
  • Nintendo Switch: Den gratis Parental Controls-app viser daglig spilletid og sender push-alarm, når grænsen er nået. Du kan sætte PIN-lås, fjerne chat og VR eller begrænse aldersmærket indhold.
  • Smart-TV (Samsung, LG, Apple TV m.fl.): Opret separate børneprofiler med PIN, aktivér PEGI-/Medierådet-filtre, slå automatisk afspilning og køb med fjernbetjeningsklik fra.

Profiler og aldersmærkninger – sådan bevarer I overblikket

  • Lav én profil pr. barn på alle enheder. Det holder statistik og begrænsninger adskilt og forhindrer, at ene barns tidsforbrug tæller for begge.
  • Kend PEGI (spil) og Medierådet (film/serier). Brug dem som “trafiklys”: grøn (0/3/7), gul (12), rød (16/18).
  • Streaming­tjenester som Netflix og Disney+ har Kids-profiler og PIN på voksen­profiler – sæt dem op med det samme.

Købs- og tidsbegrænsninger uden tårer

  1. Slå kode/PIN til alle køb. Drop “gemte kort” på børneprofiler; brug gavekort eller månedligt lommepenge­beløb.
  2. Mikrotransaktioner & loot boxes: Tal om spiløkonomi og “rigtige penge”. Sæt forbrugsloft pr. måned i konsollens familie­kontrol.
  3. Tidsgrænser og pauser: Kombinér daglige loft (f.eks. 60 min.) med tidsvinduer (kl. 16-18). Konsollen eller mobilen giver påmindelse to-fem min. før lukketid.

Filtre, søgesikkerhed og respekt for privatliv

  • Web-filtre: Aktivér Google SafeSearch og Bing SafeSearch. På iOS kan du også blokere voksen­indhold under Skærmtid → Indholds- og anonymitets­begrænsninger.
  • YouTube Kids eller supervised accounts på regulær YouTube giver alders­baseret filtrering, men tjek stadig historik.
  • Gradvis privatlivs­optrapning:
    • 6-8 år: Fuld gennemsigtighed – du ser alt, barnet lærer reglerne.
    • 9-10 år: Sam­surf – I ser historik sammen en gang om ugen.
    • 11-12 år: Mere ansvar – barnet kan selv rydde chat­logs, men aftal “digital ugerevision”, hvor I taler om oplevelser, ikke kun kontroverser.

Tip: Kombinér tekniske værktøjer med tillidsbaseret dialog. Spørg nysgerrigt: “Hvilke kanaler skal jeg følge dig på i denne uge?” Sæt jer sammen én gang om ugen og justér tidsgrænser, indhold og køb – så holder reglerne i længden.

Hverdagsrutiner der virker: Skærmfri zoner, søvn og gode vaner

  • Soveværelset: Skærme bliver udenfor – både børnenes og forældrenes. Det beskytter søvnen og gør sengetid til en rolig afslutning på dagen.
  • Spisebordet: Ingen telefoner eller tablets under måltider. Brug tiden på at tale om dagen og øve nærvær.
  • Lektietid: Opret et fast sted med papir, blyant og bøger. Skærm bruges kun, hvis den er nødvendig for opgaven – og så snart opgaven er færdig, pakkes den væk igen.

Fastlæg skærmfri tidspunkter

  1. Morgenrutine: De første 20-30 minutter efter børnene står op er skærmfrie. Det hjælper kroppen i gang og undgår, at tiden løber fra jer.
  2. En time før sengetid: Skærmen slukkes, og der skiftes til rolige aktiviteter som læsning, lydbog eller stille leg. Det blå lys dæmpes, og hjernen får ro til at producere søvnhormonet melatonin.

Alternative aktiviteter, der frister

  • Korte brætspil eller kortspil (Kan spilles på 15-20 min).
  • Byg et LEGO®-sæt, lav perleplader eller prøv en hurtig origami-figur.
  • Gåtur til legepladsen, hop på trampolin eller lav en skattejagt i haven/stuen.
  • Kreativt hjørne med tuscher, akvarel eller modellervoks.
  • Højtlæsning eller fælles lydbog mens man tegner eller lægger puslespil.

Notifikationsro & mikropauser

Brug Forstyr ikke-indstillingen eller slå notifikationer helt fra i perioder, hvor familien skal koncentrere sig. Når skærmen bruges, indfør reglen 20-20-20: Hver tyvende minut kigger man 20 sekunder på noget 20 fod (≈6 m) væk. Det aflaster øjnene og forebygger hovedpine.

Voksne som rollemodeller

  • Hold samme regler som børnene: Læg mobilen væk ved bordet og før sengetid.
  • Tal højt om, hvordan du selv sætter skærmgrænser – “Jeg lukker nu min laptop, så vi kan lege”.
  • Vis, at du kan vente med at svare på beskeder. Det lærer børnene, at notifikationer ikke er alarmer.
  • Fortæl, hvorfor pauser er vigtige: Søvn, øjne, bevægelse og plads til fantasi.

Tip: Sæt ugentlige alarmer i familiens kalender, som minder jer om at evaluere, om skærmzonen- og tidspunktsreglerne fungerer, eller om de skal justeres.

Sociale medier, spil og konflikter: Når virkeligheden rammer

Børn mellem 6-12 år navigerer i et digitalt landskab, der kan virke lige så komplekst som voksenverdenen. Som forælder er din vigtigste opgave at være coach snarere end kontrollør – en guide, der sætter rammerne, men også lytter og justerer undervejs.

1. Netikette: De gode onlinemanners

  • “Tænk-sæt-send”: Lær barnet at læse sin besked igennem, før den ryger af sted. Ville man sige det samme ansigt til ansigt?
  • Brug jeg-udsagn (“Jeg bliver ked af det, når …”) i konflikter; det dæmper tonen og forebygger eskalering.
  • Øv barnet i at genkende ironi og emojis, som kan misforstås – især i grupper med mange deltagere.
  • Aftal, at privat information (adresse, billeder af andre, adgangskoder) aldrig deles uden forhåndsgodkendelse.

2. Digital mobning & fomo

  • Hold døren åben: Spørg konkret (“Er der nogen, der skriver ubehagelige ting?”) i stedet for generelt (“Alt okay online?”).
  • Vis, at det er cool at blokere: At bruge “blokér” og “anmeld” er ikke sladre, men selvforsvar.
  • FOMO-pauser: Planlæg skærmfri tidsrum sammen med vennerne (fx alle lægger mobilen fra sig i frikvarteret), så ingen føler sig udenfor.
  • Lav en “snak-før-snap”-regel: Hvis der opstår drama på Snapchat/TikTok, ringer eller mødes man, før der bliver skrevet videre.

3. Spiløkonomi uden lommesmerter

  • Mikrotransaktioner & loot boxes: Forklar barnet, at de minder om lakridspiber med samlekort – forskellen er, at pengene forsvinder hurtigere og kortene kun findes digitalt.
  • Pengegrænser: Brug forældrekontrol til at sætte maks. beløb pr. måned eller kræv godkendelse for hvert køb.
  • Tal om “pay to win” vs. færdigheder: Spørg barnet, om købet giver reel glæde eller blot pres fra vennerne.
  • Samtykke: Alt køb kræver et klart “ja” fra både barn og voksen – ingen skjulte koder fra bankkortet.

4. Aftaler med venner: Fair play på og uden for skærmen

  • Lav gruppe-code of conduct sammen: hvornår man er offline, hvilke spil alle må være med i, og hvordan man inviterer nye.
  • Aftal turtagning ved konsollen, så alle får spilletid og ingen føler sig presset til at kvitte legen IRL.
  • Fælles stopklokke: Brug samme timer på tværs af hjem, så skærmtiderne matcher (især ved sleepovers).

5. Når regler brydes: Trin-for-trin konflikthåndtering

  1. Køl ned: Sluk for skærmen og giv alle fem minutters pusterum.
  2. Spørg ind: “Hvad skete der i spillet/hvorfor var det svært at stoppe?” Lyt før du dømmer.
  3. Gentag aftalen: Vis kontrakten og spørg barnet, hvilke dele der ikke blev overholdt.
  4. Vælg konsekvens sammen: Fx én dags spilpause eller ekstra pligter – barnet er med til at beslutte, så ansvaret deles.
  5. Reparer relationen: Slut af med fysisk nærvær – en gåtur, et brætspil eller kram. Vis, at konflikten er afsluttet, og relationen er intakt.

Nøglen til færre konflikter er forudsigelighed, dialog og fleksibilitet. Dit barn lærer gradvist at mestre sine digitale rum – med dig som sikkerhedsnet, ikke overvågningskamera. Når virkeligheden rammer, er den bedste strategi at møde den sammen.

Sundt og energivenligt hjemmemiljø: Lys, ergonomi og strømforbrug

  • Stol & siddestilling
    Vælg en justerbar stol, så barnets fødder kan hvile fladt på gulvet eller på en fodskammel. Knæ og hofter bør være i ca. 90° vinkel, og ryggen skal støttes af ryglænet.
  • Skærmhøjde & afstand
    Skærmens øverste kant skal være i øjenhøjde eller en anelse under, 50-70 cm fra øjnene. Det mindsker nakkebelastning og forebygger tørre øjne.
  • Belysning
    Kombinér dagslys fra siden med en dæmpbar skrivebordslampe. Undgå skærmgenskin ved at placere skærmen vinkelret på vinduet og holde et lysniveau på ca. 300-500 lux.
  • Nattilstand & blålysfiltre
    Aktivér “Night Shift” (iOS) eller “Natlys” (Android/Windows) efter solnedgang for at reducere blåt lys og beskytte barnets søvnrytme. Vælg også mørk tilstand i apps, hvis muligt.
  • Lydniveauer
    Brug hovedtelefoner med begrænset max-volume (85 dB) eller følg 60/60-reglen: højst 60 % lydstyrke i 60 minutter ad gangen.

Sikre opladnings- og kabelvaner

  • Brug CE-mærkede opladere og kabler, og lad aldrig under dyner eller puder.
  • Lad helst på et plant, ventileret underlag og fjern ledninger, når de ikke bruges, så de ikke bliver tyggelegetøj for mindre søskende eller kæledyr.
  • Skab én fælles “lade-station”, så mobiler og tablets ikke ender i soveværelset om natten.

Få el-regningen ned uden at gå på kompromis

  1. Auto-sluk & hviletilstand: Slå “automatisk dvale” til på pc, konsol og tablet efter 10-15 min. inaktivitet.
  2. Energispareprofiler: Vælg “Eco”-tilstand på Smart-TV, konsoller og gaming-skærme. Det reducerer strømforbruget med op til 30 %.
  3. Tidsplaner til router/TV: Brug app-styring eller en smartstikdåse til at slukke internetrouteren og TV’et om natten.
  4. Saml opladning: Lad tablets, controllere og mobiler samtidigt – helst i dagtimer med solcellestrøm (hvis I har solceller) eller på de billigste el-timer ifølge jeres el-selskabs app.
  5. Undgå standby-snydere: Tilslut skærme, højttalere og konsoller til en stikdåse med kontakt. Ét klik afbryder alt vampyrforbrug.

Små vaner, der gør en stor forskel

  • 20-20-20-reglen: Hvert 20. minut ser barnet 20 sekunder på noget 20 meter væk for at hvile øjnene.
  • Læg en blød musemåtte til underarme og håndled for at undgå spændinger.
  • Sørg for korte stræk- og vandpauser – gerne kombineret med et glas vand for både bevægelse og hydrering.

Med en bevidst indretning, sikre ladevaner og et par energismarte tricks skaber I et sundt, grønnere og mere ergonomisk skærmmiljø, der gavner både børnenes trivsel og familiens el-budget.