Sådan vælger du den rigtige effekt til en hybridinverter til solceller

Sådan vælger du den rigtige effekt til en hybridinverter til solceller

Drømmer du om at høste endnu mere værdi af dine solceller – også når solen er gået ned? Så er hybridinverteren nøglen, der kan forvandle dit tag til et lille, selvforsynende kraftværk med strøm på batteriet til de mørke timer. Men hvor stor skal den egentlig være? Vælger du for lav effekt, risikerer du tabt produktion og dyr strøm fra nettet. Går du for højt op, kan investeringen blive unødigt kostbar.

I denne guide dykker vi ned i kunsten at dimensionere den rigtige effekt til en hybridinverter til solceller. Vi begynder med det helt grundlæggende: Hvad betyder begreber som nominel AC-effekt, spidseffekt og DC/AC-forhold egentlig for din hverdag og din elregning? Derefter viser vi dig, hvordan du kortlægger husstandens forbrugstime for time, matcher det med solcellernes produktion – og ikke mindst, hvordan batteriet kan udjævne kurverne.

Uanset om du allerede har et solcelleanlæg, eller du står over for at investere i dit første, vil denne artikel give dig konkrete tommelfingerregler, eksempler og en trin-for-trin-tjekliste. Vi klæder dig på til at tale samme sprog som installatøren, stille de rigtige spørgsmål til netselskabet og – vigtigst af alt – få maksimal grøn energi til minimal pris.

Læs med, og lær, hvordan du får det optimale ud af både sol og batteri – uden at gå på kompromis med hverken komfort eller økonomi.

Hvad er en hybridinverter – og hvorfor er effekten vigtig?

En hybridinverter er hjernen i et moderne solcelleanlæg med batterilagring. Hvor en traditionel netinverter udelukkende omdanner den jævnstrøm (DC) fra solpanelerne til vekselstrøm (AC) til husets installation, integrerer hybridinverteren også lade- og afladestyring af et batteri – alt i én enhed. Det betyder, at den på én gang skal kunne:

  • konvertere solenergi til AC til forbrug og/eller neteksport,
  • oplade batteriet, når der er overskud af solproduktion eller billig el fra nettet,
  • aflade batteriet for at dække husets forbrug eller levere backup ved strømafbrydelse.

Disse samtidige opgaver stiller særlige krav til effekten (kW) i inverteren – og her kommer tre begreber, du møder i databladene:

Nominel ac-effekt (pnom)

Den kontinuerlige effekt, inverteren må levere til nettet i timevis uden at overophede. F.eks. 5 kW. Denne værdi er afgørende for langtidsproduktion og hvor meget du kan trække fra solceller og/eller batteri i daglig drift.

Spidseffekt (ppeak eller overload)

En kortvarig højere effekt – ofte 10-30 % over den nominelle – som inverteren kan levere i få sekunder eller minutter. Den er vigtig, når både komfuret, varmepumpen og elkedlen tændes på én gang, men har ikke betydning for den samlede årsproduktion.

Samtidig pv- og batteriydelse

Nogle producenter angiver en separat grænse for samlet DC-til-AC-konvertering fra paneler og batteri. Eksempel: En 5 kW-inverter kan måske samtidigt levere 3 kW fra solcellerne og 2 kW fra batteriet. Overskrides grænsen, prioriteres typisk huslasten, mens overskud “clips” (skæres væk) eller begrænses.

Hvorfor valget af effekt er afgørende

  • Selvforbrug og elregning
    Er inverteren for lille, vil den begrænse (clippe) høj produktion på solrige dage. Det overskud kunne have ladet batteriet, reduceret køb af netstrøm eller givet indtægt via eksport. En for stor inverter giver derimod unødigt høje anlægsomkostninger og en lavere virkningsgrad ved dellast.
  • Komfort og forsyningssikkerhed
    Har du varmepumpe, induktionskomfur og elbil, kan høje samtidige belastninger give udfald, hvis inverterens spidseffekt er for lav – særligt i ø-drift (backup). En korrekt dimensioneret inverter sikrer, at husets topbelastninger dækkes uden gener.
  • Økonomi over levetiden
    Investeringen i en større hybridinverter skal afbalanceres mod besparelsen på elforbruget. Tommelfingeren: Vælg den mindste effekt, der sjældent clipper produktionen, og som komfortabelt håndterer døgnets spidslast.
  • Fremtidssikring
    Overvej planlagte tilføjelser – f.eks. ekstra solpaneler eller større batteri. En inverter med lidt luft i effektbudgettet kan være billigere end at udskifte hele enheden om fem år.

Effektvalget er altså en balancekunst mellem produktion, forbrug og økonomi. Resten af artiklen guider dig trin for trin gennem forbrugsanalyse, DC/AC-dimensionering, batteri- og netkrav, så du ender med den hybridinverter, der passer præcist til dit hjem – hverken større eller mindre end nødvendigt.

Kortlæg dit forbrug og din solcelleinstallation

Før du overhovedet kigger på inverterstørrelser, skal du kende dit husstands faktiske (og fremtidige) elforbrug. De fleste netselskaber giver adgang til time- eller kvartersdata via eloverblik.dk eller egen app, men du kan også aflæse manuelt på elmåleren.

  • Årligt forbrug (kWh): Saml helst de sidste 2-3 års data og udregn gennemsnittet – toppe og dyk skjuler ofte et uopdaget problem eller en adfærdsændring.
  • Døgnprofil: Plot et typisk vinter- og sommerdøgn. Notér hvornår elforbruget er højest – passer det med solproduktionen, eller er der behov for batteri til aftenforbruget?
  • Sæsonvariation: En varmepumpe kan flytte 40-50 % af årsforbruget til de kolde måneder, mens elbilopladning tit fordeler sig jævnt. Disse forskelle har stor betydning for inverter-effekt og batteristørrelse.

2. Spot spidsbelastningerne

Typisk belastning Effekt (kW) Varighed Fase
Varmepumpe (luft-vand) 3-6 15-45 min. ad gangen 3-faset
Elbil 11 kW lader 11 Flere timer * 3-faset
Kogeplader + ovn 2-7 5-30 min. 1 eller 2 faser
Ventilation/varmegenv. 0,1-0,3 Kontinuerlig 1-faset
Tørretumbler 2-3 45-90 min. 1-faset

* Mange elbiler kan justeres til 1- eller 2-faset, men standarden er 3 faser.

Lav en liste over de apparater, der kan køre samtidig, og summer effekten. Den højeste sum er din peak load. En hybridinverter kan typisk ikke levere mere AC-effekt end sit mærke, så ligger din spids over fx 6 kW, er en 3-faset model påkrævet – eller du må acceptere, at netstrøm dækker resten.

3. 1- vs. 3-faset: Sådan påvirker det valget

  • 1-faset inverter: Billigst og simpel installation til små huse eller lejligheder uden store 3-faset laster. Nettariffen kan dog stige, hvis du skævbelaster nettet.
  • 3-faset inverter: Kræves næsten altid over 6 kW AC-effekt, giver bedre fasebalancering og kan levere strøm til varmepumpe og 11 kW ladestander uden at trække så meget fra nettet.

4. Registrér din (planlagte) solcellekapacitet

  1. Størrelse i kWp: Hvor mange paneler, og hvilken nominel effekt pr. panel? Summér til samlet DC-størrelse.
  2. Hældning & orientering: Sydvendte 35-40° paneler giver højeste årsproduktion, men øst/vest kan flade døgnkurven og reducere spidsen midt på dagen.
  3. Skyggeforhold: Træer, gavle eller skorsten? Overvej flere MPPT-indgange eller effektoptimerere.
  4. Udvidelsesplaner: Vil du fordoble anlægget, når elbilen kommer? Skriv den fremtidige kWp med i regnearket – det bliver kritisk for valg af inverter-reserve.

5. Saml alt i ét overblik

Lav et simpelt regneark med rækker for forbrug, peak load og PV-kapacitet. Tilføj en kolonne for fremtidige ændringer og tag det frem, når du senere skal beregne:

  • DC/AC-forhold (paneler vs. inverter)
  • Batteristørrelse og lade-/afladeeffekt
  • Om 1 eller 3 faser er nødvendigt

Når tallene er på plads, er du klar til næste skridt: at dimensionere selve inverteren, så den passer til både dine paneler og husets elprofil – med plads til at vokse.

Dimensionering: DC/AC-forhold, MPPT og spændingsvindue

Forholdet mellem den samlede DC-effekt fra dine solcellepaneler (kWp) og inverterens nominelle AC-effekt er afgørende for anlæggets ydelse og økonomi.

  • Under-dimensionering (DC/AC < 1,1)
    Giver sjældent mening: inverteren står og “keder sig” mange timer om året, da den sjældent belastes fuldt ud. Resultatet er lavere årsproduktion pr. investeret krone.
  • Balanceret (DC/AC ≈ 1,1-1,3)
    Typisk det bedste kompromis for danske forhold. Du udnytter inverteren effektivt, men taber kun få procent til clipping på de mest solrige timer.
  • Over-dimensionering (DC/AC 1,3-1,5)
    Kan være attraktivt, hvis du har begrænset inverterstørrelse på grund af netselskabets grænser eller ønsker at udvide panelarealet senere. Accepter 2-5 % årligt tab til clipping, men få til gengæld højere produktion i morgen- og aftentimer – dér hvor selvforbruget ofte ligger.

En tommelfingerregel er, at den forventede årsproduktion kun falder ca. 0,5 % pr. procentvis clipping i peak. Med dagens lave panelpriser kan det derfor være bedre at miste lidt top-produktion end at installere en større (og dyrere) inverter.

2. Tag højde for koldt-vejr-toppe

På kolde, klare vinterdage kan panelernes spænding og effekt stige markant. Undersøg derfor:

  • Maks. kortslutningsstrøm (Isc) & åbenskredsspænding (Voc) ved −10 °C.
  • Inverterens maksimale DC-spænding. Overstiges denne grænse, slår inverteren fra – og produktionen går tabt.
  • Om producenten tilbyder integreret over-dimensionering (f.eks. 10 kW DC ind på en 5 kW inverter).

3. Vælg det rette antal mppt-indgange

MPPT (Maximum Power Point Tracker) kredsløbene finder hver deres optimale spænding/strøm-punkt. Flere uafhængige MPPT-er gør det lettere at håndtere:

  • Forskellige tagflader (øst/vest/syd).
  • Skyggeproblemer på én del af anlægget.
  • Paneludvidelser med afvigende orientering eller hældning.

Tommelfingerregel: Ét MPPT pr. orientering eller skyggeprofil. Til de fleste villaer rækker 2 uafhængige MPPT-indgange, men planlægger du senere at tilføje carport-paneler eller et anneks, så vælg 3 eller flere.

4. Strengdesign: Spændingsvindue og startspænding

Hver streng af paneler skal ligge inden for inverterens:

  • Min./maks. arbejdsspænding (typisk 150-550 V for enfasede, 200-850 V for trefasede).
  • Startspænding – den DC-spænding inverteren kræver for at “vågne” om morgenen (jo lavere, desto bedre i vinterhalvåret).

Sådan gør du:

  1. Beregn panelernes Voc ved koldeste design-temperatur.
    Multiplicer med antal paneler i strengen – hold dig under inverterens maks. DC-spænding.
  2. Beregn panelernes Vmp (spænding ved maksimal effekt) ved 25 °C.
    Multiplicer med panelantal – resultatet skal ligge over inverterens minimums-/startspænding i drift.
  3. Hold strømmen (Imp) under MPPT-indgangens max. strøm.

Brug evt. online strengdesignværktøjer fra inverterproducenterne; de indregner lokale temperaturdata automatiskt.

5. Fremtidssikring af paneludvidelser

Planlægger du at udvide fra fx 5 kWp til 8 kWp om få år?

  • Vælg en inverter med tilstrækkeligt DC-input (kW og strøm) til den fremtidige størrelse.
  • Sørg for reservestrenge – tomme MPPT-kanaler eller paralleltilslutning, så du ikke behøver skifte inverter senere.
  • Undersøg om firmwaren understøtter “oversizing” – mange hybridinvertere accepterer helt op til DC/AC = 2,0, hvilket gør det let at tilføje mere PV uden ekstra AC-arbejde.

6. Sammenfatning

Den optimale hybridinverter:

  • Har et DC/AC-forhold på ca. 1,1-1,5 til dit målte forbrug og tagareal.
  • Tåler vinterspændingerne uden at ramme sit maksimale DC-nominal.
  • Har nok MPPT-indgange til de aktuelle og fremtidige tagflader.
  • Overholder spændingsvindue og startspænding for dine strenge.
  • Lader dig udvide panelerne, uden at hele bagsmækken skal udskiftes.

Når disse punkter er opfyldt, er fundamentet for et effektivt, fleksibelt og fremtidssikret solcelleanlæg lagt – resten handler om batteri, backup og netselskabets krav, som vi dækker i de næste afsnit.

Batteri og backup: lade-/afladeeffekt og kapacitet

Det indbyggede batteriinterface i en hybridinverter er mindst lige så afgørende som selve AC-effekten. Vælger du forkert, risikerer du flaskehalse, dårlig virkningsgrad eller manglende backup, når strømmen går. Nedenfor finder du de vigtigste overvejelser.

1. Vælg den rigtige batteritype – 48 v eller højspænding?

  • 48 V (lavspænding)
    • Typisk 40-60 V nominelt, serieforbundne moduler á 2-5 kWh.
    • Kræver høj ladestrøm for at nå samme effekt → tykkere kabler og potentielt lavere virkningsgrad.
    • Fordel: Ofte billigere batterimoduler, stort udvalg af gør-det-selv-muligheder.
    • Ulempe: Inverteren er oftest begrænset til 3-5 kW lade-/afladeeffekt.
  • Højspænding (typisk 100-600 V)
    • Serieforbundne moduler, der kommunikerer via CAN/RS485 (fabrikat-specifikt).
    • Lavere strøm → højere effektivitet, mindre kobbertab.
    • Effekt på 5-10 kW pr. inverter er almindeligt, nogle modeller når 15 kW.
    • Ulempe: Batterier og inverter skal være kompatible (godkendt i inverterens liste).

2. Maksimal lade- og afladeeffekt (kw)

Hybridinverterens datasheet angiver to effekter:

  1. Battery charge power – hvor hurtigt sol- eller netoverskud kan gemmes.
  2. Battery discharge power – hvor meget effekt der kan leveres til huset eller nettet.

Som tommelfingerregel bør effekten dække dine største samtidige laster om aftenen og morgenen:

  • Hus uden elbil/varmepumpe: 2-3 kW er oftest nok.
  • Hus med luft-til-vand-varmepumpe (3-4 kW COP-effekt): vælg minimum 5 kW batteri-/invertereffekt for at kunne køre pumpen fuldt ud på lagret strøm.
  • Elbilopladning hjemme om natten: Hvis du vil oplade med 11 kW, skal både batteri og inverter kunne levere det – økonomisk sjældent fornuftigt. Mange vælger i stedet 3-4 kW natopladning og supplerer med netstrøm.

3. Samtidighed: Pv + huslast + batteri

Nogle producenter summerer alle kilder i én maksimal AC-effekt (f.eks. 10 kW), andre har særskilte grænser:

  • Paralleldrift: Inverteren kan fx levere 5 kW til huset samtidig med at den lader batteriet med 3 kW – men kun hvis totalen ikke overstiger 10 kW.
  • Prioritet: Som udgangspunkt dækkes huslast først, derefter lades batteriet, og til sidst eksporteres overskud til nettet.

Tjek specifikationen “Max hybrid power” eller “PV+Battery+Grid to Load” for at sikre, at inverteren kan håndtere alle scenarier uden at drosle ned.

4. Backup/ups (islanding)

  • EPS (Emergency Power Supply)
    • Manuel eller semi-automatisk omskifter, typisk 1-2 sek. overgangstid.
    • Kun én fase / ét separat udtag (fx “Backup load” på inverteren).
  • Ægte UPS-funktion
    • Overgangstid <10 ms – computer og varmepumpe mærker intet.
    • Ofte alle tre faser (hvis 3-faset inverter) eller én dedikeret gruppe.
    • Nødvendigt, hvis kritiske installationer ikke må stoppe (sikkerhedsudstyr, servere).

Dimensionering af nødlast-kredse

  1. Identificér uundværlige laster: cirkulationspumpe, køleskab, internetrouter, evt. lys i udvalgte rum.
  2. Beregn samlet effekt – læg 20 % sikkerhed til for startstrømme.
  3. Sikr at inverterens backup continuous power kan levere dette i minimum 4-6 timer (batterikapacitet).
  4. Installer særskilt gruppe-tavle mærket “Nødstrøm”.

5. Hvor stor skal batterikapaciteten være?

Effekt uden kapacitet hjælper ikke meget. Brug den simple formel:

Kapacitet (kWh) ≈ halvdelen af dit årsforbrug / 365 × antal døgn du vil være selvforsynende.

Eksempel: 6 000 kWh/år ⇒ 16 kWh/døgn. Vil du dække 1 døgn, vælg mindst 8 kWh netto (10 kWh brutto pga. 80 % afladningsdybde). Kombinér med passende effekt – 5 kW giver tommelfinger 1 kW per 2 kWh batteri.

6. Hurtig tjekliste

  1. Vælg batteritype (48 V vs. HV) efter ønsket effekt og budget.
  2. Sørg for, at lade-/afladeeffekt ≥ største planlagte enkeltlast.
  3. Tjek samtidighedsgrænser for PV+hus+batteri.
  4. Bestem om EPS er nok, eller om du vil have ægte UPS <10 ms.
  5. Udpeg kritiske kredse og dimensionér backup-sikringer samt tavle.
  6. Beregning af kapacitet: dagsforbrug × ønsket autonomi.
  7. Bekræft batterikompatibilitet på inverterens whitelist, inklusive firmwareversion.

Med disse punkter på plads undgår du at købe en hybridinverter, der drukner i husstandens spidser – eller at stå i mørke, når nettet fejler.

Nettilslutning og praktiske begrænsninger

I Danmark kan mindre solcelleanlæg (typisk op til 6 kW AC) tilsluttes én fase, mens større effekternormalt skal fordeles på alle tre faser. Grænserne varierer en smule mellem netselskaberne, mennedenstående tommelfinger er meget udbredt:

  • ≤ 6 kW AC: Tillades ofte 1-faset, hvis fasen kan bære strømmen og huset i øvrigt er faseafbalanceret.
  • 6 – 11 kW AC: Kræver som hovedregel 3-faset inverter eller faseopdelt produktion (maks. 16 A per fase).
  • > 11 kW AC: Skal fordeles symmetrisk på tre faser, og netselskabet vil næsten altid stille krav om 3-faset inverter, fasebalancering og mulighed for fjernstyring af reaktiv effekt.

Fasebalancering og strømgrænser

Et villa-elnet er dimensioneret efter dine hovedsikringer. Har du f.eks.3 × 25 A betyder det, at hver fase højst må belastes med 25 A.En 3-faset inverter fordeler produktionen ligeligt, så en 10 kWinverter trækker ca. 10 kW / (√3 · 400 V) ≈ 14 A pr. fase –godt inden for grænsen. Vælger du i stedet en 1-faset 6 kW inverter,kan samme 25 A sikring allerede være tæt på sit maksimum (6 kW / 230 V ≈ 26 A)på solrige dage. Husk at:

  1. Både husforbrug og inverterstrøm løber gennem samme sikring.
  2. For ujævnt fordelt last kan netselskabet kræve opgradering af hovedsikring eller kabel.

Netselskabets effekt- og eksportgrænser

Hvert netselskab har en teknisk tilslutningsaftale (DSO),som sætter loft over, hvor meget aktiv effekt (P, kW) du må eksportere.Typiske værdier:

  • 0 kW-grænse: Hvis du ønsker ren egenforbrugsløsning (zero export), kræver netselskabet ofte, at inverteren kan styres til 0-eksport.
  • 3,68 kW pr. fase: Mange selskaber lader dig tilslutte op til 16 A per fase uden forhåndsgodkendelse (≈ 3,68 kW ved 230 V).
  • Over 11 kW samlet: Der skal indhentes forhåndsgodkendelse, og der stilles krav om 3-faset tilslutning, symmetrisk eksport og ofte mulighed for fjernstyring af effektfaktor.

Sikringsstørrelser og kabeldimensioner

Før du vælger inverter, skal du kontrollere:

  1. Hovedsikringer (25 A, 35 A, 63 A …) – sætter øvre grænse for kontinuerlig AC-strøm.
  2. Kabeltværsnit mellem inverter og tavle. Lange kabler kræver større tværsnit (≥ 6 mm²) for at holde spændingsfald < 1,5 %.
  3. Automatsikringer/HPFI i gruppetavlen skal være dimensioneret til inverterens nominelle AC-strøm og være type A eller B efter producentens krav.

Certificering og standarder

En hybridinverter skal opfylde gældende danske og europæiske krav:

  • EN 50549-1: Nettilslutning af lavspændings-PV & batterisystemer. Dokumenterer bl.a. beskyttelsesfunktioner, spændings- og frekvensafkobling og anti-islanding.
  • DS/EN 62109-1/-2: Sikkerhed for effektelektronik i PV-systemer.
  • CE-mærkning samt evt. landespecifik testprotokol (Energinet ”Type A / B test”).

Installatøren fremsender typecertifikat og indstillingsskema til netselskabet somled i ”blanket B” (anmeldelse af egenproduktion). Uden godkendelse må anlægget ikke kobles til nettet.

Reaktiv effekt og effektfaktor (cos φ)

Mange nyere netkoder kræver, at inverteren kan levere eller optage reaktiveffekt for at støtte spændingsreguleringen. Typiske krav:

  • Fast cos φ = 0,95 ved eksport over 3,68 kW.
  • Q-(P)-kurve, hvor reaktiv effekt styres proportionalt med aktiv effekt.
  • Mulighed for fjernjustering via Modbus eller Sunspec-profil.

Sørg for, at din hybridinverter har disse funktioner indbygget, så du ikke skal udskifte elleropgradere firmware senere.

Husk netselskabets godkendelse – Trin for trin

  1. Kontakt en autoriseret elinstallatør tidligt i forløbet.
  2. Indsend forhånds­anmeldelse (blanket A) hvis AC-effekt > 11 kW eller 1-faset > 6 kW.
  3. Fremlæg inverterens typecertifikat (EN 50549-1) og data om reaktiv effekt.
  4. Afvent skriftlig tilslutningstilladelse før installation.
  5. Efter færdigmelding (blanket B) tæller netselskabet din produktion med i den nationale statistik og aktiverer evt. dynamisk tarif.

Bottom line: Vælg en hybridinverter, der passer til dine sikringer,overholder EN 50549-1, kan køre 3-faset ved større effekter, og som nemtkan styres til 0-eksport eller justeret cos φ, hvis dit netselskab kræver det.Så undgår du dyre omskift og bøvl, når anlægget skal godkendes.

Tommelfingerregler, eksempler og tjekliste

Herunder finder du de mest anvendte tommelfingerregler, et par konkrete hverdagseksempler – og til sidst en komprimeret tjekliste, du kan printe ud eller gemme som huskeseddel.

PV-størrelse (kWp) Anbefalet AC-effekt på inverter (kW) DC/AC-forhold Typisk faser & ampere Egnet batteri-lader/aflader (kW)
4 – 7 3,6 – 5 1,1 – 1,4 1 × 16 A
(evt. 3-faset for bedre fasebalance)		 2 – 4
8 – 14 6 – 10 1,2 – 1,5 3 × 16-25 A 4 – 6
15 – 25 11 – 20 1,3 – 1,5 3 × 25-35 A
(oftest landbrug/erhverv)		 6 – 12

Husk: Reglerne er vejledende. Kig altid på din egen døgnprofil og netselskabets eksportgrænse, før du låser dig fast på en model.

To hurtige eksempler

  • Parcelhuset med luft/vand-varmepumpe.
    Årsforbrug 9 000 kWh, heraf 4 000 kWh til varmepumpe.
    Planlægger 7,2 kWp på taget.
    • Vælg en 5 kW 3-faset hybridinverter med 2 MPPT og 5 kW batteriladeeffekt.
    • 10 kWh højspændings­batteri dækker aften- og morgenforbrug det meste af året.
    • Clipping estimeres til <3 % årligt.
  • Elbil + varmepumpe i nyere 1-planshus.
    Årsforbrug 12 500 kWh, heraf 5 000 kWh til elbil og 4 000 kWh til varmepumpe.
    Ønsker 12 kWp PV for at ramme høj dækningsgrad.
    • 8 kW 3-faset hybridinverter (DC/AC = 1,5) giver fleksibilitet uden at overskride 11 kW eksportgrænse.
    • Batteri på 15-20 kWh og 6 kW kontinuerlig af-/opladning gør det muligt at køre varmepumpe og 3,7 kW bil­ladning samtidigt på egen strøm i solrige timer.
    • Overvej backup-modul til cirkulationspumper og køl/frys.

Tjekliste før køb af hybridinverter

  1. Mål dit årlige og døgnvise elforbrug – hent data fra elmåler/energidashboard, og notér spidsbelastninger.
  2. Fastlæg solcelle­størrelse og fasekrav – antal paneler, hældning/orientering samt 1- eller 3-faset nettilslutning.
  3. Vælg DC/AC-forhold – typisk 1,1-1,5. Højere ratio giver mere produktion om vinteren, men kan øge clipping om sommeren.
  4. Sikr korrekt MPPT-dækning og spændingsvindue – tjek min./maks. strengspænding mod inverterens specifikationer.
  5. Bestem batteri- og backup-behov – kapacitet i kWh og nødvendig lade/aflade­effekt i kW; afklar om der kræves ø-drift (UPS).
  6. Tjek netkrav og sikringer – hovedsikring, eksport­grænse, krav om 3-faser over fx 3,6 eller 6 kW, samt EN 50549-1 certificering.
  7. Planlæg fremtidssikring – overvej ekstra MPPT, batteriudvidelse og modulopbygget AC-effekt, så anlægget kan vokse med forbruget.

Gennemgår du alle syv trin, har du et solidt beslutningsgrundlag – og minimerer risikoen for både overdimensionering og kedelige overraskelser på elregningen.